7 Anne Marie Kathrine Jensen

7

Anne Marie Kathrine Jensen

 Tirsdag den 7. april 1903 bliver Anne Marie Kathrine Jensen født på Ribelandevej 75 c i Abild sogn ved Tønder. Jordemoderen, som hjalp Anne Marie til verden, hed Anna Petersen. Anne Maries mor, (14) Magarethe Frederikke Rehling var da 36 år, mens faderen (15) Carsten Andreasen Jensen var 39. Gården hvorpå Anne Marie blev født har senere fået navnet Rehlingsminde efter (14) Magarethe Frederikkes far (30) Antoni Friederich Rehling. 

Ved Anne Maries barnedåb søndag d. 24. maj 1903 stod følgende personer faddere: Carl Jensen, Sølsted (halvfarbror). Margrethe Andreasen, Brecklund. Ingeborg Lausen, Groß Emmerschede. Andreas Lorenzen, Møgeltønder.

Ved hendes dåb har hun kun 2 bedsteforældre med. Det er (30) morfar Antoni Rehling og farfar Thomas Jensen. Hendes morfar dør da hun kun er 5 år, mens hendes farfar lever til hun er 14.

Rehlingsminde

Stuehuset bestod i 1903 af stue, køkken, soveværelse og vaskerum. Hertil hørte et mindre landbrug med køer, svin og heste.

Anne Marie er den sidstfødte af en børneflok på 9. Kun 6 af hendes søskende overlevede deres første leveår.

Gården i Vester Terp

I 1909 hvor Anne Marie er 6 år flytter familien til Vester Terp, hvor faderen har købt en gård på 180 Tøndeland. På gården var der dagligstue, spisestue, 2 værelser, 2 soveværelser, 2 pigeværelser, gæsteværelse, 2 karlekamre, køkken, borgerstue, forstue, vaskerum med vandpumpe samt et tørkloset i gården. Stuerne blev opvarmet med kakkelovne og eneste belysning var petroleumslamper.

I stalden var der plads til køer, ungkreaturer, kalve, heste, får, svin, høns og gæs.

Forældrene havde deres eget soveværelse med dobbeltseng, skab, og toiletmøblement. Børnene delte 2 værelser, hvoraf Anne Marie havde det ene, da hun var den eneste hjemmeboende datter. Borgerstuen var normalt den eneste stue gårdenes karle og piger måtte opholde sig i, når de var inden døre. Men her gjorde Anne Maries far en forskel. Han mente ikke, der skulle være så stor forskel på herskab og tjenestefolk. Man brugte derfor borgerstuen som spisestue og tjenestefolkene kunne frit bruge dagligstuen.

I dagligstuen stod der en buffet, et dækketøjsskab og i midten et bord med stole rundt om. I borgerstuen et chatol, et pedistal, et spisebord med stole og en sofa med et bord.

(Skabet fra soveværelset og pedistal står nu på Roostvej 19 i Roost).

Tjenestefolkene

Russiske krigsfangere

Som tjenestefolk var der ansat 1 forkarl, 3-4 karle, 1 hyrdedreng, 1 husjomfru samt 3-4 tjenestepiger.

Forkarlen skulle lede og fordele arbejdet i marken og i stalden. Hyrdedrengen skulle sørge for at jage køerne til og fra stalden, når de skulle malkes. Man malkede dengang køerne 3 gange om dagen. Kl. 4 om morgenen, kl. 11 om eftermiddagen og kl. 6 om aftenen. 

Som karl på gården har følgende personer blandt mange andre været ansat:

Otto Geier, tyende, født den 13. mar. 1901 i Sacksen, Tyskland, ansat 1921.

Laurits Petersen, tyende, født den 1. juni 1904 i V. Terp, Nr. Løgum, ansat 1921.

Heinrich Tårup

Christian Boysen

Johan Fabricius

(6) Eli Lassen Hansen

Under 1. Verdenskrig var de russiske krigsfangere karle på gården.

I 1925 er følgende ansat på gården:

Carsten Andreasen Jensen jun., søn og gårdforpagter, født den 20. maj 1899 i Abild.

Hans Søgaard, tjenestekarl, født den 7. aug. 1902 i Lund.

Thomas Bürger, tjenestekarl, født den 25. aug. 1906 i Århus.

I 1930 er følgende ansat på gården:

Kirstine Marie Ottzen, tjenestepige, født den 6. apr. 1915 i Vester Terp.

Carsten Lorenzen, tjenestekarl, født den 2. juni 1910 i Frifeldt, Skærbæk.

Husjomfruens opgave var at lede og fordele alt arbejde omkring madlavning, rengøring, staldarbejde og markarbejde som skulle udføres af pigerne. Ikke alle større gårde havde husjomfru. Det var nemlig skik og brug, at man altid tog husjomfruen med, når man var af sted f.eks. til gæst, og det var alle ikke lige interesserede i. Husjomfruen fik ikke så meget i løn, da hun ikke arbejdede så hårdt.

Som husjomfru husker bedstemor kun:

Marie Hansen

Som tjenestepige husker hun:

Cathrine Jepsen, Vester Terp

Kristine Jepsen, Vester Terp

Marianne Henrichsen, Løgumkloster

Mimmi Petersen, Flensborg

Signe

Anne Marie Magdalene Andersen, født den 29. juli 1892 i Aabenraa, ansat 1925.

Juletræsfest

Veninderne.

Ved juletid var der altid stor fest i den lille landsby, Vester Terp. Da mødtes alle familier fra de store gårde til juletræsfest. Alle i byen var indbudt, men man så ikke gerne, at folk fra de små gårde kom til denne fest. De familier som samledes her var:

Familien Andreas Friedrichsen

Familien Hans Friedrichsen

Familien Broder Petersen

Familien Peter Holm

Familien Jep Nissen Hagensen

Familien Carsten Andreasen Jensen

Venindebrev

Anne Marie leger med veninderne Christine Lorenzen, Johanne Friedrichsen og Jepsens 2 piger, når tiden tillader. Hendes bedste legetøj er dukkerne og barnevognen. Dukkerne var lavet af porcelæn. Ellers hjælper hun til med det daglige arbejde i huset. Fra barndommens ulykker husker hun kun, at hun en juleaften bliver sparket så hårdt af en ko, at hun ryger et godt stykke tilbage. Hun husker specielt hvordan hendes storebror Antoni trøstede og tog sig af hende, når hun var ked af det eller havde brug for at snakke med nogen. Når bedstemor fortæller om sin barndom fremhæver hun meget sin bror Antoni.

Skolegang

Skolebillede

I 1910 begynder Anne Marie i 1. klasse i den nyopførte tyske skole på Løgumbjerg. Den gamle skole brændte den 1. marts 1907 og arbejdet på at opføre en ny startede først året efter nemlig den 1. april 1908. I den mellemliggende tid havde eleverne dog ikke fri. De blev fordelt mellem Løgumgaarde- og Kloing skole. Alle 30 børn fra 1. til 8. klasse bliver undervist i et og samme lokale. I klasselokalet stod en kakkelovn, borde og bænke til børnene, en pult til læreren og på væggen hang en tavle og et kort. En af de store elever skulle om vinteren sørge for at fyre i kakkelovnen. Der blev udelukkende fyret med tørv. I skolen blev der undervist i tysk, regning, historie, biologi, geografi, håndarbejde og tegning. Eleverne havde små tavler til at skrive kladde på og rigtige hæfter til at skrive rent i. 

Skoledagen startede for de smås vedkommende kl. 9.00, mens de store allerede startede kl. 7.00. Alle eleverne gik i skole i 6 timer hver da. De elever der samtidig var i tjeneste på en gård fik dispensation i sommermånederne. De skulle da kun gå i skole hver onsdag.

Skolebillede

Konfirmation

Anne Maries konfirmationsbillede

Den 6. apr. 1917 bliver Anne Marie konfirmeret og afslutter samtidig sin skolegang efter 7 år på skolebænken.

Anne Marie fik en meget streng opdragelse. Faderen satte ofte urimelige krav til børnene, så når han var på marked hele dagen, løb børnene glade hjem fra skole, da det føltes som en hel fridag, når han ikke var hjemme.

Hendes medkonfirmander:

Andersen, Marius, født den 12. sep. 1902 i Kløing. Søn af parcellist, Christian Jensen Andersen og Marie f. Lorenzen fra Kløing Nørrehede.

Brink, Chresten Lausten, født den 3. jan. 1903 i Løgumkloster. Søn af arbejdsmand, Niels Brink og Luise f. Andersen fra Landeby.

Christensen, Hans, født den 30. mar. 1903 i Løgumkloster. Søn af arbejdsmand, Hans Christensen og Amalie Frederikke f. Radetzki. Er plejesøn hos Iversen i Landeby.

Damm, Jens Jürgen, født den 25. apr. 1902 i Blæsom, Nr. Løgum. Søn af Boy Christian Damm og Gunde Kjestine.

Erichsen, Jens Madsen, født den 1. juni 1902 i Ulstrup, Nr. Løgum. Søn af Christian Erichsen og Anne Marie Hansen fra Tornskov.

Friedrichsen, Amalie, født den 20. mar. 1902 i V. Terp, Nr. Løgum. Datter af Hans Andreas Friedrichsen og Magdalene Elizabeth f. Brozat. Amalie ankom til New York City, USA marts 1922. Hun rejste til San Francisco, California USA for at bo hos sin ældste bror, Andreas Friedrichsen, født den 22. juni 1889 i Vester Terp, Nr. Løgum. En yngre bror, Jacob Christian Friedrichsen boede også I San Francisco. (Kilde: Leslie Mac Donald)

Friedrichsen, Johanne Marie, født den 4. feb. 1903 i V. Terp, Nr. Løgum. Datter af afdøde husmand, Andreas Friedrichsen og Kjestine Marie f. Petersen.

Grønbeck, Marie Kjestine, født den 15. aug. 1903 i Løgumgaarde, Nr. Løgum. Datter af Niels Johan Christoffer Grønbeck og Dorothea Kjestine f. Hansen.

Hansen, Dorthee Marie, født den 18. feb. 1903 i Arnum, Højrup sogn. Datter af Karl Georg Hansen og Marie Abeline f. Johannsen fra Kløing.

Hansen, Ernst, født den 5. juni 1902 på Teglgaard. Søn af husmand, Andreas Jonas Hansen og Marie Dorthea f. Friedrichsen.

Hansen, Marie, født den 25. jan. 1903 i Eltoft, Draved, Løgumkloster. Datter af husmand, Hans Mathias Hansen og Anna Darothea Johanne f. Løbner fra Lundsgaard.

Hansen, Martha Anna, født den 23. nov. 1902 i Skt. Jørgen sogn, Flensborg. Datter af arbejdsmand, Frederik Peter Hansen og Marianne f. Christiansen. Hun er plejedatter hos Martin Hansen, Løgumbjerg.

Hansen, Søren Peter Lassen, tvilling, født den 26. maj 1902 i Kløing. Søn af parcellist, Mads Peter Hansen og Laura Cathrine Otteline f. Schniediker fra Kløing Nørrehede.

Jensen, Lauritz Boysen, født den 31. mar. 1903 i Fuglsang, Nr. Løgum. Søn af parcellist, Jens Boysen Jensen og Anne Kjesyine Lauritzen.

Jørgensen, Laura Marie, født den 27. maj 1902 i Nr. Løgum. Datter af Anton Jørgensen og Kjestine f. Lorenzen.

Lagoni, Christian Nissen, født den 22. apr. 1902 i Tornskov, Nr. Løgum. Søn af parcellist, Hans Lagoni og Anne Cathrine f. Lohmann fra Kløing.

Lausten, Olga Nikoline, født den 25. feb. 1903 i Koldkåd, Nr. Løgum. Datter af parcellist, Niels Lausten og Kjestine Marie Petersen.

Lorenzen, Hanne Kjestine, født den 7. nov. 1902 i Løgumgaarde. Datter af Jørgen Detlef Lorenzen og Christine f. Thomsen fra V. Terp.

Lystlund, Meta Jensine, født den 18. feb. 1902 i Bohrendorf, Tyskland. Datter af arbejdsmand, Søren Lystlund og Cathrine Marie, født Christensen.

Petersen, Bernhard, født den 11. maj 1903 i Løgumgaarde. Søn af arbejdsmand, Anton Johan Petersen og Anne Marie Scheel fra Løgumkloster. Er plejesøn hos Peter Holm, Løgumgaarde.

Petersen, Hans Jensen, født den 15. sep. 1901 i Kløing, Nr. Løgum. Søn af parcellist, Chresten Andersen Petersen og Anna Petra f. Lorenzen fra Kløing Nørrehede.

Petersen, Marry Pauline, født den 14. juli 1902 i Visby. Datter af Peter Christian Petersen og Else Cathrine f. Frendesen. Hun er plejedatter hos Andreas Ockholm, V. Terp.

Quitzau, Peter Andersen, født den 18. aug. 1902 i Løgumkloster. Søn af skomager, Mads Hansen Quitzau og Cathrine, f. Holm fra Brøns. Er plejesøn hos Hans Blume, Nr. Løgum.

Rohde, Inger Marie, født den 2. feb. 1903 i Hjartbro, Bevtoft. Datter af arbejdsmand, Andreas Rohde og Johanne Margrethe f. Andersen. Hun er plejedatter hos Bodil Marie Petersen.

Schmidt, Hansine Marie, født den 3. mar. 1903 i Lundtoft, N. Løgum. Datter af parcellist, Laust Jensen Schmidt og Marie Andersen.

Volquardsen, Metha Marie, født den 19. feb. 1903 i Kærgård, Emmerlev. Datter af parcellist, Carsten Volquardsen og Johanne Cathrine f. Andersen på Nordenhof, Nr. Løgum.

Anne Maries konfirmationsbevis. Det hang hele livet ved hendes seng. Elis hang der også.

Syskole i Tønder

I 1918 flytter Anne Marie til Abild, hvor hun bor hos familien Andreasen, mens hun går på sy-skolen i Tønder.

Urejsetilladelse til at rejse til Danmark.

Fra 1919-1920 er Anne Marie et år i København, hvor hun bor på Kalkbrænderivej 9, Østerbro, 2100 København. Hun arbejder som husholderske på Kalkbrænderivej 12 hos Einar Wilhelm Friderichsen (født 8. juni 1869 i Kjærstrup) og søsteren Margrethe Friderichsen (født 20. sept. 1867 i Kjærstrup). Han er flyttet til København i 1896 og hun i 1902. De bor først sammen i hus nr. 52 men flytter så i 1906 til nr. 12. Han er uddannet cand. theol., i 1916 står han uden arbejde, men i 1919 står han som værende hjælpelærer. I lejligheden på Kalkbrænderivej 12, 1. sal bor Einar, hans søster Margrethe og 2 slægtninge.

Husholdningsskole

I 1920 er hun på husholdningsskole i Løgumkloster, og i 1921 begynder hun at undervise i kjolesyning i Vester Terp.

Bryllup

I starten af 20 érne  er (6) Eli Lassen Hansen karl hos (14) Carsten Jensen. Han forelsker sig i datteren, Anne Marie og hun i ham, og i 1925 bliver de forlovet. Året efter bliver de gift, nemlig tirsdag den 6. april 1926.  Samme år forpagter Eli og Anne Marie Elis fars gård sammen med en af Elis brødre. Da gården ikke kan ernære to familier, flytter Eli og Anne Marie til Gammel Ullerupvej i Skærbæk. I øvrigt var Anne Marie ikke så glad for at bo på Elis fødehjem.

Manden der ejer gården på Gammel Ullerupvej overholder ikke sine forpligtelser og Eli og Anne Marie opsiger kontrakten efter knap et år på gården.

Nu søger de efter en ny gård, men efter at have beset 3 gårde uden resultat foreslår Anne Maries far, at de kan flytte hjem til Vester Terp og udstykke 30 tøndeland fra hans gård og her bygge deres egen. Efter store overvejelser finder de begge, at det er en god idé. De optager hurtigt et statslån på 7200 kr., som er prisen for jorden. Da handelen er afsluttet siger Carsten Jensen, at de lige så godt kan få de sidste 7 tøndeland hede med, da de jo er unge og har kræfterne til at opdyrke dem. De låner nu 8000 kr. og bygger stuehus og stald. I stuehuset var følgende rum: Vestergang, vesterrum, dagligstue, soveværelse, stue, køkken, spisekammer, vaskerum, og ladeport. I stalden var der et lokum. Over stuehuset lå kornet og over stalden hø og halm. Der var kakkelovn i stuen og kokskomfur i køkkenet. Børnene sov i Vesterrummet.

Børn

Anne Marie får 2 piger og 3 dreng sammen med Eli:

Margrethe Vilhelmine Hansen

(6a) Den 17. juli 1927 kl. 5.45 fødes Margrethe Vilhelmine Hansen. Hun døde den 30. jan. 2019 i Løgumkloster. 91 år. Hun bliver gift den 29. juli 1950 i Nr. Løgum kirke med Karsten Lorenzen Matzen, født den 30. juni 1917 i Løjtved. Søn af gårdejer, Peter Matzen og Frieda f. Lorenzen.

Børn:

Peter Hansen Matzen, født den 26. sep. 1955 i Løjtved. Døbt den 23. okt. 1955 i Nr. Løgum kirke. Faddere: Gårdejer, Peter Matzen, Løgumgaarde. Medhjælper Anne Marie Hansen, af V. Terp. Carsten Hansen af V. Terp. 

Eli Hansen Matzen, født den 30. dec. 1956 i Løjtved. Døbt den 10. feb. 1957 i Nr. Løgum kirke. Faddere: Gårdejer, Eli Hansen, V. Terp. Fru Frieda Matzen, Løgumgaarde. Maskinarbejder, Niels Hansen, Vedsted. 

Anne Marie Matzen, født den 30. jan. 1959 i Løjtved. Døbt den 8. mar. 1959 i Nr. Løgum kirke. Faddere: Fru Anne Marie Hansen af V. Terp. Fru Petra Marie Clementsen, f. Matzen af Grünholz, Tyskland. Dyrlæge Svend Beim og hustru Wilhelmine f. Hansen af Løgumkloster.

Niels Jensen Hansen

(6b) Den 15. februar 1929 fødes Niels Jensen Hansen. Han dør den 5. maj 1930, 1 år gammel af lungebetændelse.

Wilhelmine Frederikke Hansen

(3) Den 11. februar 1931 kl. 00.15 fødes min mor Vilhelmine Frederikke Hansen, gift med Svend Beim.

Børn:

1 Bent Erik Beim

2a Kirsten Margrethe Beim

Carsten Jensen Hansen

(6d) Den 19. april 1933 fødes Carsten Jensen Hansen. Han bliver gift den 27. nov. 1958 i Kliplev kirke med Karin Mikkelsen, født den 30. juli 1937 i Perbøl, Kliplev. Datter af gårdejer, Asmus Mikkel Peter Mikkelsen og Kathrina Maria, f. Jessen. Carstendør den 27. feb. 1993 af kræft.

Børn:

Ilse Marie Hansen, født den 28. aug. 1959 i Nr. Løgum. Døbt den 27. sep. i Nr. Løgum Centralskole. Faddere: Maskirarbejder, Niels Hansen, Vedsted. Fru Margrethe Matzen, født Hansen af Løjtved. Frk. Margrethe Mikkelsen af Perbøl.

Niels Jensen Hansen

(6e) Niels Jensen Hansen, født den 30. juli 1936 i V. Terp. Han bliver gift den 21. sep. 1957 i Vedsted kirke med Anne Margrethe Witt Paulsen, født den 10. jan. 1838 i Vedsted. Datter af Peder Laurids Paulsen og Agate f. Witt.

Børn:

Helge Paulsen Hansen, født den 10. mar. 1958 i Vedsted. Døbt den 4. maj 1958 i Vedsted kirke. Faddere: Fru Margrethe Matzen, Løjtved. Landarbejder, Carsten Hansen, Perbøl, Kliplev.

Strøm

I august 1939 får Eli og Anne Marie indlagt strøm. Det gør elinstallatør Hartkopf fra Løgumkloster. De har indtil da udelukkende brugt petroleumslamper til belysning.

I 1951 får de installeret centralvarmekomfur. Det gør smedemester Jens Jensen, Laurup. Hos ham kommer sønnen, (6e) Niels Hansen senere i lære.

Konfirmation og Sølvbryllup

1951 er også året, hvor Anne og Eli fejrer deres sølvbryllup. Festen holdes samtidig med (6e) Niels Hansens konfirmation i laden.

Anton Gert, Vester Terp, Christa Andersen, mors Kusine, Hans Schmidt, (12c) Christine Andersen, Willy Andersen, Hans og (14a) Grethe Hagensen, Løgumkloster, Inge og Mathias Møller, Vester Terp. Købte (14) Carsten Jensens gård efter konkursen, Carsten Hagensen, Inge Gert
 Anders og Tomine Johansen, Wilhelmine Rasmussen, mors kusine, (12d) Boy og Anni Hansen, Vester Terp, Knud Andersen, (12f) Laust og Christine Hansen, Clara Andresen, (14c) Max og Inge Jensen, Ølgod Købmand, (3) Wilhelmine Hansen, Karsten og (6a) Margrethe Matzen, Løjtved Gårdejer, (6d) Carsten Hansen, (6e) Niels Hansen, Konfirmanden! (14d) Carsten Jensen, (12b) Thomas Hansen.

Børnebørn

I 1954 får de deres første barnebarn, idet deres yngste datter (3) Vilhelmine Hansen gift med dyrlæge (2) Svend Beim, Løgumkloster føder en datter, der får navnet (2a) Kirsten Margrethe Beim. Herefter kommer børnebørnene på stribe:

1955 Peter Hansen Matzen søn af Karsten og (6a) Margrethe Matzen, Løjtved.

1956 Eli Hansen Matzen søn af Karsten og (6a) Margrethe Matzen, Løjtved.

1958 (1) Bent Erik Beim søn af (2) Svend og (3) Vilhelmine Beim, Løgumkloster.

1958 Helge Paulsen Hansen søn af (6e) Niels og Anne Grethe Hansen, Vedsted.

1959 Anne Marie Matzen datter af (6a) Margrethe og Karsten Matzen, Løjtved.

1959 Ilse Jensen Hansen datter af (6d) Carsten og Karin Hansen, Perbøl.

1962 Jytte Hansen datter af (6d) Carsten og Karin Hansen, Perbøl.

1964 Keld Hansen søn af (6d) Carsten og Karin Hansen, Perbøl.

4 piger og 5 drenge

I 1963-64 får de installerer badeværelse samt Wc i stuehuset.

December 1969 sælger de gården til Jacob Thomas Rodenberg. De køber et hus på Sognegade 26 efter deres ældste datters svigermors dødsbo, Frida Matzen og flytter på aftægt.

Oldebørn

I 1976 får Anne Marie og Eli deres første oldebarn. Det er barnebarnet (2a) Kirsten Beim der sammen med Helge Thyssen Jørgensen får en datter, som får navnet Eva Beim Jørgensen. (Navneændring til Eva Beim). Herefter følger oldebørnene:

1982 Tanja Gadeberg Hansen datter af Helge og Githa Hansen, Vedsted, 6500 Vojens.

1983 Karsten Matzen Nissen søn af Anne Marie og Holger Nissen, 6240 Løgumkloster.

1985 Hanne Matzen Nissen, datter af Anne Marie og Holger Nissen, 6240 Løgumkloster.

1986 (1a) J H Beim søn af (1) Bent og Else Beim, Gørslev, 4100 Ringsted.

1986 Henning Drøhse Matzen søn af Eli og Mette Marie Matzen f. Drøhse. 6240 Løgumkloster.

1986 Lene Gadeberg Hansen datter af Helge og Githa Hansen, Vedsted, 6500 Vojens.

1986 Jannie Mortensen Hansen datter af Keld og Tove Hansen, 6200 Aabenraa

1987 Jane Marie Hauschultz datter af Ilse og Bjørn Hauschultz, Perbøl, 6200 Aabenraa.

1988 Stig Mikkelsen Hansen søn af Keld og Tove Hansen, 6200 Aabenraa.

1989 Winnie Hauschultz datter af Ilse og Bjørn Hauschultz, Perbøl, 6200 Aabenraa.

1989 (1b) Rasmus Hvide Beim søn af Bent og Else Beim, Gørslev, 4100 Ringsted.

1990 Lene Matzen Nissen, datter af Anne Marie og Holger Nissen, 6240 Løgumkloster.

1991 Kristina Drøhse Matzen, datter af Eli og Mette Matzen, Løgumkloster.

1992 Nikolaj Erik Hauschultz søn af Ilse og Bjørn Hauschultz, Perbøl, 6200 Aabenraa.

1992 René Mikkelsen Hansen søn af Keld og Tove Hansen, 6200 Aabenraa.

1994 (1c) Maren Hvide Beim datter af (1) Bent og Else Beim, Roost, 6535 Branderup.

1994 Linda Hauschultz datter af Ilse og Bjørn Hauschultz, 6200 Aabenraa.

11 piger og 7 drenge

I 1979 dør Anne Maries ægtemand gennem 53 år i en alder af 76 år. Livet i Løgumgaarde fortsætter. Hun har stadig god kontakt til byens befolkning ikke mindst de omkringliggende naboer Misse Lagoni og Ingward Outzen. Sidstnævnte hjælper Anne Marie med mange ting og fra begges sider vises der den fornødne tålmodighed. Haven lægges nu i græs og børn og børnebørn hjælper, når der er brug herfor.

På trods af Anne Maries høje alder lader hun intet gå forbi. Hun besøger børnebørn, hvor i landet de end bor og deltager flittigt i diverse festligheder. Hun har et livsmod som gør, at hun er flittigt besøgt. Med en daglig kontakt til døtrene, følger hun aktivt med i, hvad der sker.

De sidste år inden sin død i 1994 bliver hun mere afkræftet. Grå stær som svækker hendes syn samt et par vaklende ben gør, at hun nu kun med støtte kan bevæge sig ud af de grønne græsmarker. Tiden bliver også lang, når hun sidder og venter på besøg.

Anne Marie Kathrine Hansen født Jensen dør i en alder af 91 år den 16. september 1994 og bliver begravet ved Nørre Løgum kirke den 20. september.

Anne Marie havde brune øjne og var ca. 1,75 m høj.

Hun var meget overtroisk. Hun brød sig bl.a. ikke om at sidde 13 mand ved samme bord.

Anne Marie havde en usædvanlig evne. Hun kunne fjerne bygkorn i øjnene på folk. Hvis hun fortalte videre, hvad hun gjorde for at fjerne bygkornet, ville hun ikke kunne få trolddommen til at virke længere. Derfor kan ingen i familien fjerne bygkorn.

Hun har selv lært at fjerne bygkorn ved at smugkigge ind af et nøglehul.

Karin Hansen, (6d)s kone har prøvet at få fjernet et bøgkorn hos Anne Marie. Karin fortæller, at Anne Marie oprindelig brugte en tang fra komfyret, som hun knipsede med foran øjet og gik bag hende og mumlede nogle ord. Da komfyret i øvrigt blev udskiftet med et elkomfur, brugte hun i stedet en sukkertang.

Fra videnskaben:

 Et bygkorn (på latin kaldet hordeolum) er en betændelse i en af øjenlågets kirtler. Der kan enten være tale om en af kirtlerne, der smører øjenlågsranden, eller en af talgkirtlerne, der sidder i øjenvippernes hårsække. Symptomer: En hævet ansamling opstår i øjenlågets rand, området er rødt, der er smerter og irritation, senere bliver ansamlingen fyldt med væske eller pus.

Efter nogle dage vil bygkornet briste, og væsken i ansamlingen vil tømmes ud.

Forholdsregler og behandling af bygkorn:

Opdager man et bygkorn, der er på vej, kan man hele bygkornet hurtigere med varme omslag. Et varmt omslag på øjet tre gange om dagen fremskynder helings-tidspunktet. Desuden kan man forsigtigt forsøge at fjerne øjenvippen, der sidder i den betændte hårsæk, da pusset så nemmere kan løbe ud.

Salve med antibiotika er en god behandling, især da bakterierne, der dannede bygkornet, ofte stadig er i området og ellers kan give ophav til flere bygkorn i nærheden.

Forløb og komplikationer

Bygkorn er ganske uskadeligt og forsvinder ofte af sig selv. Der er dog øget risiko for at få et nyt tilfælde, når man først har haft et. Et bygkorn kan til tider udvikle sig til et såkaldt haglkorn (chalazion). Dette er en lille hård knude af bindevæv på indersiden af øjenlåget eller i øjenlågets rand. Et haglkorn gør ikke ondt, men det kan irritere øjet og give synsgener. Et haglkorn fjernes ved en ganske lille operation i lokalbedøvelse.

Hun døde som mor, bedstemor og oldemor fredag den 16. september 1994 på Tønder Sygehus.

Med Anne Marie og Eli Hansen som stamfædre fortsætter familien med at mødes. Derfor har jeg nu også alle tipoldebørnene med. Opdateret den 27. feb. 2019

 

2009 Jeppe Mikkelsen Thuesen, søn af Jannie Thuesen og Rasmus Thuesen

2009 Hjalte Gadeberg Nielsen, søn af Tanja Gadeberg Nielsen og Kasper Pries Nielsen, Vedsted, 6500 Vojens

2011 Simon Hansen, søn af Jane Marie Hauschultz Hansen og Henrik Hansen

2012 Jacob Nissen Stigsen, søn af Lene Matzen Nissen, 6240 Løgumkloster.

2013 Victor Gadeberg Jahns, søn af Lene Gadeberg Jahns og Thomas Jahns, Starup, 6100 Haderslev.

2013 Mie Hansen, datter af Jane Marie Hauschultz Hansen og Henrik Hansen

2013 Kristine Mikkelsen Thuesen, datter af Jannie Thuesen og Rasmus Thuesen

2013 Kasper Matzen Stigsen, søn af Hanne Matzen Stigsen og Morten Matzen Stigsen

2015 Alexander Strunge Beim, søn af Eva Beim og Jens Strunge Bonde, 2820 Gentofte.

2015 Villum Hansen, søn af Jane Marie Hauschultz Hansen og Henrik Hansen

2015 Christian Mikkelsen Thuesen, søn af Jannie Thuesen og Rasmus Thuesen

2015 Rune Erik Thulstrup, søn af Winnie Marie Hauschultz og Nik Thulstrup

2015 Mathias Matzen Stigsen, søn af Hanne og Morten Matzen Stigsen

2016 Tobias Eskildsen Matzen, søn af Henning Drøhse Matzen og Rita Eskildsen, 6240 Løgumkloster.

2016 Signe Gadeberg Jahns, datter af Lene Gadeberg Jahns og Thomas Jahns, Starup, 6100 Haderslev

2017 Theresa Beim, datter af Eva Beim, 2820 Gentofte

2017 Johan Schmidt Mikkelsen søn af Rene Mikkelsen Hansen og Tine Schmidt

2017 Ida Marie Thulstrup datter af Winnie Marie Hauschultz og Nik Thulstrup

2018 Emma Kaarsen Beim, datter af Sarah Nathalie Alexandra Lichtenstein Kaarsen og J. H. Beim, 2100 København N.

2018 Theis Erik Thulstrup søn af Winnie Marie Hauschultz og Nik Thulstrup 

Foreløbig 14 drenge og 6 piger