Barn i Løgumkloster 1958 - 1975

Mine klassekammerater i 1968. Bagerst overlærer Peter Madsen Stående: Mogens Kjærgaard, Hans Brix, Ove Larsen, Aage Maybom, Andreas Hansen, Bent Beim, Jes Bram Siddende drenge: Kim Honoré Christoffersen, Bent Petersen, Finn Tjørnelund, Finn Christensen, Dycke Wraamann, Normann Petersen, John Eskildsen. Forrest: Lis Løbner, Hanne Jensen, Karin Jensen, Elin Evardsen, Anne Lise Petersen, Connie Poulsen, Jelva Hagensen, Mette Lüth, Anne Marie Brodersen, Tove Jensen.

Min skolegang på Løgumkloster kommuneskole :

 

Jeg startede i 1. klasse, da jeg var 5 ½ år gammel. Da jeg var så ung skulle, jeg til en optagelsesprøve. Det foregik i den gamle gule pavillon på Løgumkloster Kommuneskole. Jeg husker, at der var noget, der skulle farves og Elin Evardsen, der var til samme prøve fortæller mig, at hun husker, at vi skulle tegne et hus med flagstang, og der skulle være røg i skårstenen. Begge ting skulle så blæse i den samme retning.
 
Vi sad ved bordbænke med skrå bordplade, plads til blæk og bordet kunne vippes op. Da jeg var færdig med min opgave, løftede jeg bordpladen op og lagde min opgave her, som min storesøster,
Kirsten havde fortalt mig, at man gjorde.


Efter prøven blev forældrene alfabetisk efter tur kaldt ind til samtale. Mit efternavn starter jo med B, så min mor blev meget bekymret, da næsten alle forældre havde været inde. Da den sidste kom ud, henvendte hun sig til lærerne. De havde ikke min opgave. Da de så gik ned til mit bord, fandt de min besvarelse under bordet.

Jeg bestod og startede i 1. klasse august 1964.

 

I min klasse var vi 3, der hed Bent.

På min årgang gik:

Aage Maybom Konsulentens søn, ved Dammen. Aage flyttede i 5. kl.
Andreas Hansen fra Starup. Han blev trafikdræbt i Ellum, da vi gik i 5. kl.;

Anne Lise Petersen Rutebilchaufførens datter fra Aabenraavej. Anne Lise er desværre død i en tidlig alder.

Anne Marie Brodersen, post Brodersens datter fra ved Dammen. Gift med slagter Hansens søn fra Storegade.

Bent Sekert , gik altid i det samme tøj sommer og vinter. Han boede ved Banen og flyttede i 4. kl.;

Bent Petersen, Bank Petersens søn ved Dammen.

Christian Schmidt fra Markledgade.

Connie Paulsen , fra Østergade.

Dorte Menzel ved Banen, kom til klassen fra Rømø skole;

Dycke Wraamann, bagerens søn fra Markedsgade.

Elin Evardsen , Ludolf Evardsens datter fra Tønder Landevej, som har Butik Elin i Skærbæk.

Finn Kragsi Christensen , elektrikerens søn fra Markedsgade.

Finn Paulsen fra hjørnet Østermark/Omfartsvejen;

Finn Tjørnelund , Cykelhandlerens søn fra Storegade;

Hanne Jensen - telegrafist Jensens datter fra Nygade;

Hans Brix bagers søn fra Allégade, som var min bedste lege- og sidekammerat de første år. (Se særskilt afsnit)

Jelva Hagensen. Min grankusine.

Inga Paulsen ved Banen.

Inge Lise Larsen fra Efterskolen.

Jes Bram, landmandssøn fra Åbenråvej;

Jette Elkjær Madsen fra Ringgade.  

John Eskildsen fra Møllegade;

Karin Jensen Skorstenfejerens datter, fra Ringgade;

Kim Honoré Christoffersen, Automalerens søn fra Koldkådvej;

Lilly Nissen Ostemandens, fra Alslev kro;

Lis Løbner, Hokikøbmandens datter fra Østergade;

Lone Friis fra Slotsbanken.

Mogens Kjærgård landmandssøn fra Asset;

Mette Lüth, advokatens datter fra Rutebilpladsen;

Normann Petersen fra Østergade;

Ove Larsen, Post Larsens søn fra Tønder Landevej;

Tove Jensen , Murerdatteren fra Vænget

I 6. klasse kom ellumonitterne. Det var

Jan Petersen fra Ellum mark,

Peter Christian Petersen fra Grønne gård.
Leif Petersen , fra Nybo.

Linda Petersen , Ellum mark.
Ritta Eskildsen fra Draved;

 


 

Løbbelse o æ allé

En af året store begivenhed i Løgumkloster var om foråret, når der var leg med ’løbbelse’ (lerkugler) på Alléen ved vandtårnet. Så måtte vi til Tæstesen efter skotøjsæsker og i Handelshuset efter løbbelse, glaskugler og s-ringe, hvis vi ikke havde gemt fra året i forvejen.

I en uge, det har nok været den samme hvert år, var der en 20 – 30 boder, hvor man med sine løbbelse spillede en form for klink. I en omvendt skotøjsæske klippede vi små og store huller, alt efter hvor meget man kunne vinde. Spilleren skulle så trille en løbels ind gennem en af hullerne. Var spilleren heldig vandt han, hvad der stod over hullet. Det kunne være 3 løbbelser, s-ringe, en glaskugle eller måske en 1 eller 2 øre.

De ’store’ spillede om penge. Men det var vist kun om 1, 2 og 5 ører.

Løgumkloster Kommuneskole

Skolen lå i det nuværende Løgumkloster Rådhus. De første år havde vi klasseværelse i den Gule pavillon, hvor der også var sløjd og gymnastiksal. Senere flyttede vi over i den røde bygning på samme etage som skoleinspektør Marie Ravns lejlighed lå. Da den nye skolebygning på Grønnevej stod færdig flyttede vi hertil.

 

Fra 1. til 7. klasse havde vi skriftlig- og mundtlig dansk, regning, kristendomsundervisning, biologi, geografi, historie, formning, engelsk, tysk og sløjd. Timerne varede 50 minutter og vi gik i skole hver lørdag til kl. 13.

 

I dansk havde jeg Fru Nissen. Hun hed Kirsten til fornavn, men det brugte vi selvfølgelig ikke. Når vi mødte hende på gaden stoppede vi kort op gav et nik og gik videre. Fru Nissen var radikal og en årrække medlem af menighedsrådet i Løgumkloster. Hun lærte os at stave, læse, skrive formskrift. Formskrift for Kirsten Nissen var til formskrift. Andre lærere var til skråskrift.

 

Min klasselærer, lærer Madsen var vores matematiklærer. Han var ungkarl, venstremand og en lang årrække byrådspolitiker, og beklagede sig ofte over at skulle betale ungkarleskat, men var ellers en lærer fuld af sjov. Når vi regnede kolonner, skulle vi altid række en finger i vejret og spørge, om vi måtte hoppe til næste kolonne. Lærer Madsen svarede hver gang, at det måtte vi godt, men skulle passe på, vi ikke faldt ned. Hver fredag fortalte han historie om en lille mus der boede inde i lærernes skab i klassen. Det var rigtig spændende historier, som vi glædede os meget til.

Nogle elever havde digtet en sang om lærer Madsen. Den lød sådan her:

Rap, rap, rap.

Madsen er så skrap.

Hvis han ikke får sin vilje,

ligner han er krokodille.

Rap, rap, rap.

Madsen er så skrap.

Var vi uartige placerede lærer Madsen pegepinden i vores taske, og det var meget pinligt, hvis Frk. Ravn eller vores forældre kom i løbet af timen. Det skete meget sjældent, at frk. Ravn kom, og aldrig at vore forældre kom. Forældrene var altid uden deres børn til skolehjemsamtale.    

 

I kristendom havde vi Fru Stein. Til hver time skulle vi tegne en tegning, til det vi havde læst hjemme. Jeg var ikke særlig god til at tegne, så det var altid min far, der lavede den opgave. Det var han rigtig god til, så det fik jeg megen ros for af Fru Stein. Når jeg selv forsøgte, fik jeg at vide, at det var sjusk, og at det skulle gøres om, da jeg jo plejede at kunne gøre det meget bedre.

I idræt havde vi Hach. Hack blev af de store elever omtalt som schublade, da han havde et kraftigt underbid. Hach var af den gamle skole. Han rykkede os i håret og gav en lussing i ny og næ. Selv om korporlig afstraffelse blev afskaffet i de fleste byer med Folkeskoleloven af 1958, ja, så var det faktisk lovligt i provinsen frem til 1967. Men den lov kendte Hach åbenbart ikke. Jeg var lidt heldig med Hach. Han var mine forældres nabo, så jeg gik ofte fri for straf. Vi havde gymnastik i den gule pavillon. Det foregik med arme bøj, arme stræk og noget redskabsgymnastik og gymnastik på en måtte, der lugtede af 40 års sure tæer. Når vi var færdige i gymnastiktimen, skulle vi svabre gulvet i gymnastiksalen. Det foregik med en bred gulvklud. Så fes vi rundt i hele gymnastiksalen. Det var vældig sjovt. Imens var klassekammeraterne i bad.

Jeg husker en gang, jeg skulle klæde om til idræt. Da jeg fik bukserne ned, havde jeg glemt at tage natbukserne af hjemmefra. Det får min søster Kirsten altid flettet ind i sin tale, hver gang jeg flink inviterer hende til vore fester.

 

Jeg havde ikke håndarbejde men sløjd. Jeg var jo en dreng. Det var kun pigerne der havde håndarbejde. Vi var heldige for vi havde den nyuddannede lærer Günther Liebing. Liebing var vel oprindelig tysker, for han snakkede med lidt tysk accent. Vi skulle alle lave det samme, en pind med en rig i snor, en havn med skibe og et skærebræt. Vi lærte at gå med en kniv i hånden, hvordan man skulle stå, når man høvlede og savede osv. Andre klasser havde Holst. Han havde ry for at smide uartige børn op i spånekassen. ” Up i æ spunkass mi di”, sagde Holst. Her skulle de så ligge begge timer. Karsten Erik var der ofte.Han gik et par klasser over mig.

 

Skoledagen startede kl. 8. Da jeg boede 50 meter nede af Elmeallé, kunne jeg høre klokken hjemmefra, og da vi først skulle stå på række, før vi måtte gå ind, ja, så nåede jeg det altid. Mit skoletøj bestod af en skjorte, et par bukser og lange knæstrømper. Om sommeren gik jeg i sandaler eller sko, om vinteren i scooterstøvler. Min taske var af læder og omkring 6. klasse, brugte jeg en overgang en grå skuldertaske i lærred. Bent Sekert i min klasse gik med det samme tøj sommer og vinter, skistøvler, knæstrømper, korte bukser, en skjorte og en jakke.             

         

På skolen var der en mælkeordning. 5. klasserne skulle på skift sørge for at hente mælk. Det var kvarte mælkeflasker i jernrammer. De var tunge, men mejeriet lå lige over for. For det meste fik vi lov til at låne mejeriets budcykel. Vi stod så i skolens aula og indkasserede penge, som vi senere skulle over på mejeriet og aflevere til mejeristen. Vi lagde pengene op på hans bord, hvor mejeristen talte hvor mange, der var. Det var altid spændende til sidst, hvor mange penge, der lå tilbage for de penge var til os. En enkelt gang eller to lå der også en 5 øre tilbage, men ellers var det de sidste 1 og 2 ører, vi fik som løn.

Løgumkloster mejeri Telefon 164

KONFIRMATION

Konfirmation d. 4. april 1971


Øverst fra vestre:

Bent Erik Beim, Peter Christian Petersen, Leif Petersen, John Eskildsen, Tom Oxholm Sørensen, Ove Larsen, Finn Poulsen, Hans Brix, Bent Petersen, Kim Honoré, Jan Petersen, Christian Schmidt, Dycke Wraamann.
 

2. række: Pastor Anders Bork Hansen, Inge Lise Larsen, Inga Poulsen, Jelva Hagensen, Jes Bram, Normann Petersen, Mogens Kjærgård, Finn Tjørnelund, Mette Lüth, Lone Friis, Linda Petersen, Anne Marie Brodersen, Lilly Nissen.


Forrest: Elin Evardsen, Ritta Eskildsen, Connie Poulsen, Dorte Mensel, Lis Løbner, Anne Lise Pedersen, Tove Jensen, Jette Elkjær Madsen, Karin Jensen, Hanne Jensen.

Konfirmation d. 4. april 1971

Konfirmeret og færdig med grundskolen var jeg klar til livet i overbygningen. Det var i 1972, året, hvor man for første gang tog forurening rigtig alvorligt, Christiania i København opstår og Jens Jørgen Thorsen laver sin Jesusfilmen.

Jo, der var noget at tage stilling til.  


Jeg kom i klasse med bl.a. Klaus Lüth, som var min bedste ven gennem flere år og Gunnar Hattesen. Gunnar var venstremand, og han fik mig da også efter nogen tid overbevist om, at jeg skulle være medlem af Venstres ungdom. Der var kun 2 politiske ungdomsforeninger at vælge imellem i Løgumkloster. Der var Konservativ Ungdom og VU. Jeg valgte VU siden og fik dermed også rabat på entreen til VU festerne i Løgumkloster Forsamlingshus.

 

Socialdemokrater, var der ikke mange af i Løgumkloster. I Sønderjylland trak man på smilebåndet over Anker Jørgensen, den lille mand, der snakkede et gebrokken engelsk, men som nyudnævnt statsminister fra det lille land, Danmark, på EF-topmødet de. 19. oktober 1972 tog verden med storm. Det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek fastslog ugen efter, at den lille dansker ikke blot leverede mødets korteste og floskelfattigste tale, med også den vigtigste. Anker appellerede til de store om at interessere sig for livets kvalitet og glemme materialismen.

– Økonomisk vækst er ikke længere mål i sig selv. Individets velfærd må i forgrunden. Det er en bedre tilværelse for individerne i det industrialiserede samfund, der er målet.

 

1972 var også året, hvor det gav en skolefridag, da Fidde jen-kryds, som han hed i Sønderjylland, altså Kong Frederik den IX døde den 14. januar 1972.

Jeg husker tydeligt, hvordan vi så i Pressens Radioavis, Jens Otto Krag stå på balkonen på Amalienborg slot og sige: "Kong Frederik den IX. er død. Længe leve hendes majestæt dronning Margrethe den 2." i 3 retninger.  Efter et nifoldigt leve holdt Dronning Margrethe en bevæget tale og sluttede med sit motto: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

 

Der var kun 2 kanaler at vælge imellem, DR og det tyske ARD. I fjernsynet ser vi bl.a. "Huset på Christianshavn" og Otto Leisners ”Den gyldne pil”, et dengang højteknologiske program, hvor seerne hjemme fra stuen, gennem telefonen, dirigerede Palle, der skulle ramme en skydeskive. Hvem husker ikke ”På med pilen Palle”.

 

1972 var året, hvor man fandt det ukendte Tasadai-folk, der havde levet totalt afsondret fra omverdenen i mindst 600 år.

 

Nobel-fredsprisvinder blev norsktalende, socialdemokraten Willy Brandt, der samme år blev genvalgt som forbundskansler, og hvor socialdemokratiet for første gang siden 2. Verdenskrig blev Tysklands største parti.

 

1972 var også året hvor 16 rugby-spillere fra Chile, overlever et flystyrt. Et halvt fortæret menneskelig blev afsløret i en avis og de nødstedte måtte erkende, at de havde spist deres døde kammerater, da nødrationen slap op. Af de 45 flypassagerer blev 21 dræbt ved styrtet, 7 blev dræbt af en lavine, mens flyets 2. pilot skød sig selv, da de i radioen hørte, at al videre søgning efter dem var opgivet. De overlevede i 59 dage.

 

Det var også året, hvor fiskerbyen Heimaey i Vestmanna-øgruppen sydvest for Island bliver totalt begravet i aske, da det høje Helgafjell slår revner og ild, aske og lava vælter ud,

- og en tankbil med FENOL, som bruges til plastproduktion væltede i Simmersted ved Vojens lige ud for vandværket.