Kaniner :

I mine forældres have i Løgumkloster havde jeg kaniner. Den første hed Ninge. En tyskkæmpetjekke. Den blev købt en sommer hos Plotnikof i Draved. Til jul fik jeg så hankaninen, Jesper, så der også kunne komme unger. Det kom der skam også og min far og jeg udvidede da også kaninfarmen, så jeg til sidst havde 5 kaninbure.

Hver dag tog jeg ud for at plukke mælkebøtter til kaninerne. Min bedstefar var jo landmand, og han havde sørget for, at jeg havde en god sæk til græs og mælkebøtter.

I en årrække plukkede jeg mælkebøtter i Løgumgaarde. Der var mange gode saftige mælkebøtter omkring ”Det gamle gartneri” i Løgumgaarde. Af og til var jeg heldig at møde gartneren. Han var flink til at give mig gulerødder, der var blevet for store. Et år fik jeg en hel mark med for store gulerødder af ham. Ud over gartneren snakkede jeg med tilfældig forbipasserende. En jeg husker mest var mejeristens søn Wilhelm. Han var en sjov gut. Jeg husker, at jeg besøgte ham et par gange.

Det var mest min far der fandt ud af, hvor de bedste mælkebøtter var. Han var jo dyrlæge, og kendte de fleste rabatter rundt omkring Løgumkloster. Af og til tog jeg med ham, når han havde fundet et godt sted. Så plukkede jeg til kaninerne, mens han var på en gård og klare sit arbejde.

Men også ud af Tønder landevej var der mange gode mælkebøtter; ud for L. Edvardsen, men også ud af den gl. Tønder landevej.

Når der var for mange kaninunger blev de kørt til slagtning. Så blev kaninerne sat i kasser, og vi kørte dem selv til slagteriet i Padborg. Det gav lidt penge til lidt slik. Min mor betalte ellers foderet. Kaninpillerne hentede jeg hos møller Sønke i Møllegade. Jeg havde fået en lille sæk, den rummede vel ca. 5 kg af bager Brix. Det var små sække, som han fik nødder i. Halm og roer fik jeg i starten af bedstefar i Vester Terp, men da han i 1969 solgte gården, tog min onkel Karsten Matzen i Løjtved over. Han havde dog ingen kålroer, men da min fætter, Eli Matzen også havde kaniner, fik vi lov til at så kålroer oven i to af hans rækker sukkerroer. Da roerne skulle hakkes, hakkede vi så sukkerroerne væk og vore fine kålroer stod tilbage. Da det blev efterår hentede vi så roerne hjem og havde roer til mad til min mor og kaninerne hele vinteren.

Hvor mange år vi gjorde det, kan jeg ikke huske. Måske var det kun et par år. Jeg kan i hvert fald huske, at min far også skaffede roer fra hans klienter.