Beim navnet i Bøhmen fra omkring 1323 via Rhüden til DK.

Efternavnet Beim fra 1323 til 2018. En periode på 695 år

Familienavnet Beim er nok en af de familienavne i min slægt, der har været på den længste rejse. Familienavnet stammer tilbage til Bøhmen, hvor vi har været bosat frem til slutningen af 1600 tallet. Herefter har familien taget rejsen via Bayern til området omkring Hannover, hvor de er bosat i Groß Rhüden frem til 1850 ´erne. Videre via Braunzweig til Itzehoe for til sidst at ende i Sønderjylland.         

Våbenskjold

BEIM

Familien Beim i Roost:
Else Hvide Beim  Lærer på Skærbæk distriktsskole.
Bent Erik Beim Overlærer på FBO Bevtoft - Over Jerstal skole.

Familien Beim i København:
 

Kirsten Margrethe Beim, snart pensioneret læge.

Eva Beim , Digital leadership & management - Health IT

Alexander Beim , født den 18. jan. 2015 i København.

Theresa Beim , født den 5. juli 2017 i København.  

J H Beim, København      

Emma, Kaarsen Beim, født den 29. okt. 2018 i København  
Rasmus Hvide Beim , Fuldmægtig i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Familien Beim Århus:    

Maren Hvide Beim, Bachelor i medievidenskab, Odense universitet på vej mod kandidaten.  


Familien Beim i Løgumkloster:
Vilhelmine Frederikke Beim , pensionist.
 

Våbenskjold

Ridder Witigo d. 1. Beheim von Rodov

I foråret 1323 tager Ridder Witigo d. 1. Beheim von Rodov på vandring. Det var almindelig skik at Riddere drog på vandring sammen med familie, venner og naboer og bosatte sig i nye områder.

De vandrer fra Rodov ved Jaromer i Bøhmen til Swarczenwalde (Schwarzwaldau). Her bliver han og sønnen indsat af Kong Johan af Böhmen som kongelige borgforvaltere af de 3 grænsebefæstninger Swarczenwalde, Conradiswalde og Gleisberg/Zeisberg i Waldenburger bjergland.

Witigo d. 1. Beheim von Rodov var Ridder på Schwarzwaldau m.fl. fra 1329 til 1366. Kongen udtalte om ham, at han var ”die hervorragendste Gestalt”, at han utrolig ofte blev brugt som vidner. Han indtog flere byer og inddrog utallige ejendomsskatter.

Han fik følgende børn:

Hans, der i 1374 skrev sin fars testamente efter dennes død.

Witigo d. 2. Beheim

Sigismund, der blev ejer af Schwarzwaldau.

Elisabeth, der blev gift med Günter von Adelungsbach.

Jutta, der blev gift med Hans von Budow.


Witigo d. 1. Beheim
dør i 1374.

De 3 slotte.

Witigo d. 2 Beheim

Witigo Beheim ´s søn Witigo d. 2 Beheim blev Ridder på Schwarzwaldau.

Over 60 gange bliver han nævnt i Landbuch von Bøhmen som hofskriver i det hertugelige kansleri. Han indtog flere byer og inddrog utallige ejendomsskatter.
 
I 1371 overlader Witigo d. II Beheim huset Schwarzwaldau til sin hustru Jutta.

 

Børn:

Heincze Behem

Hannus Behem deltog i slaget ved Tannenberg i Østpreusen.

Heincze Behem von Schwarzwaldau

Kun Heincze Behem den yngste søn af Witigo d. II Behem og hans hustru Jutta von Redern, ser jeg i 1409. Da beskrives Heincze Behem von Schwarzwaldau som den første Beim, der kom til Böhmen. Han blev indsat af kongen som Lensgreve på Slottet Weißenstein efter Lensgreve Ulrih Schoff. 

Ulrich Schoff skriver i 1409 kontrakt med Heincze Behem om for 10 Mark årlig, at han og hans familie kan få husly på Weißenstein.
 



I perioden frem til midten af 1500 tallet har jeg endnu ikke kunne følge linien. Dette skyldes sikkert, at Bøhmen gennemgik en meget turbulent periode og samtidig, havde adelstanden ikke de bedste vilkår. 

I slutningen af 1300 tallet opstod der store gnidninger mellem tyskere og tjekkere. Denne nationale strid blev ligeledes religiøs, da tjekkerne krævede reformer inden for den katolske kirke. Dette udløste hussitterkrigene, der sluttede med forlig i 1433, hvorved den bøhmiske kirke fik betydelige indrømmelser, men til gengæld blev inden for den katolske kirke.

Så kommer en periode med polsk herredømme over Bøhmen, og senere 1526 er det habsburgerne, der overtager Bøhmen.

En sådan periode giver kirken forskellige principper for at notere kirkelige handlinger. Måske har man fulgt de samme noteringsprincipper, men kirkebøgerne kan være havnet enten i Tjekkiet, Polen eller Tyskland. Hvem ved. Jeg har ikke fundet noget.

 

GRAVET OP AF JORDEN:

I et forår omkring 1500 går en ung kreaturhyrde ved navn Behm og vogter kvæg i bjergene omkring Weissenstein i Bøhmen. For at fordrive tiden ser han sig omkring efter noget egnet træ, da han vil lave sig noget legetøj. Han finder et træ, men bag træet er der et dybt hul, som en ræv har gravet. I det udgravede sorte jord ser han nogle glinsende sorte sten. Han kommer stenene i lommen for at kunne bruge dem til sit legetøj. Da han kommer hjem ser hans mor hans sorte hænder og bukser. Hun siger: ”Smid de beskidte sten i ovnen”. Drengen kaster modvilligt stenene i ovnen. Da ser drengen og hans forældre, hvordan stenene brænder, som var de af træ. Nu fortalte de alle i landsbyen om deres oplevelse, og nu vidste man, at det var brændbare sten, ræven havde gravet op af jorden. Man begyndte så at grave videre i rævegraven. Der kom mange sten op i dagslyset.  

 

Navnet Rævegraven, ”Fuchsgrube” står der endnu. Det blev den første kulmine i Waldenburg.

Først i 1536 bliver de første organiserede kuludgravninger nævnt.

George Behm

I 1545 støder jeg igen på navnet (Beim) Behm. Det er i forbindelse med (2176) George Behm, der i 1545 beskrives i Waldenstein kirkebog som søn af (4352) Christoffer Behm født ca. 1590, der er bonde på Weissenstein ved Waldenstein. Christoffer bliver i kirkebogen ofte nævnt som Gudfader, og han står flere steder som vidner til forskellige kirkelige handlinger.

Beheim

Abraham Boehm

(2176) George Behm får sønnen Abraham Boehm, der er født ca. 1640 i Boehmische Gruenthal

Adam Wolfgang Behem

Abraham Boehm får sønnen (544) Adam Wolfgang Behem født ca. 1677 i Grattstadt. Han bliver gift med (545) Margaretha Boehem født maj 1678 i Waitzengruen.

 

Beim familien er nu på vej væk fra Bøhmen. De vandrer mod vest. Dette kan måske skyldes Trediveårskrigen, som bl.a. starter fordi habsburgerne tilsidesætter den indrømmelse, der gav tjekkerne religionsfrihed.

Johan Hinrich Beihme

Den 25. januar 1702 bliver (272) Johan Hinrich Beihme født i Öttingshausen, Kreis Coburg, Oberfranken, Bayern. Han bliver gift 20. januar 1721 i Rheinsheim, Karlsruhe, Baden

med Anna Maria Herberger der er født 1697.

 

Ovenstående sælgtsforskningsoplysninger er hentet fra Günther Boehm´s optegnelser over 'Beim familien i Böhmen'.   

Johannes Georgius Beihme

Beim familien vandrer videre til Gross Rhüden ved Hannover, hvor de lever de næste mere end 100 år som hyrder og skomager.


I 1748 bliver (136) Johannes Georgius Beihme født i Gross Rhüden. Her lever han hele sit liv med konen (137) Anna Dorothea Herberger og deres 5 børn.

Johannes Adam Beihme/Beim

12. september 1778 bliver (68) Johannes Adam Beihme født i Gross Rhüden. Da han bliver gift med (69) Ilse Maria Florina født Köte har han ændret Beihme til Beim.
Han levede som kreaturhyrde.
Efterfølgende bruges kun navnet BEIM.

Johan Christian Wilhelm Beim

(34) Johan Christian Wilhelm Beim er født den 2. september 1801 i Gross Rhüden. Han bliver gift med (35) Therese Schneefuhs, der kommer fra Lamspringe.
Han lever til sine sidste dag som skomager i Helmscherode.

Henriette Beim

Det er måske min tipoldemor(17) Henriette Beims sidespring i 1856, der er årsagen til, at vi lander i det nordtyske. Henriette Beim får nemlig en uægte søn i 1857 med en ukendt mand.(8) Friedrich Wilhelm Beim, som drengen bliver døbt, bor sammen med sin mor indtil hendes meget tidlige død i 1872.

Friedrich Wilhelm Beim

En lærer i Wolfenbüttel hjælper Friedrich med at få uddannelsen som blikkenslager. Kun 15 år gammel beslutter Frierich at gå på landevejen og ender ca. 10 år senere i Itzehoe, hvor han finder sin kommende kone. Vi er i året 1888, hvor den tyske grænse går til Kongeåen. Friedrich Wilhelm Beim søger stilling som gasarbejder i Nordtyskland i byen Haderslev, og det er her han slår sig ned med familien.

August Friedrich Wilhelm Beim

Sønnen, (4) August Friedrich Wilhelm Beim vokser op og bliver elektriker i Haderslev.

Svend Rasmus Willy Beim

Min far, (2) Svend Rasmus Willy Beim,er således født i Haderslev. Han tager veterinæreksamen i København og efter nogle år som assistent på Sjælland, nedsætter han sig i 1952 som praktiserende dyrlæge i Løgumkloster.

Bent Erik Beim

Efter lærereksamen og 10 år som lærer på Sjælland er jeg selv havnet i Roost i Sønderjylland.