SKOLENS HISTORIE 1700 - 2013

Før 1700-tallet fandtes der ingen formaliseret undervisning for bønderbørn i Danmark. Det største samlede initiativ hertil kom i 1720’erne, da Frederik 4. opførte 240 skoler på sine ryttergodser - rytterskolerne. Selv om Christian 6. i ”Forordning om Skolerne på Landet i Danmark” i 1739 pålagde godsejerne at sikre bønderbørnenes undervisning, varierede den fra egn til egn. Nogle godsejere ville ikke påtage sig opgaven økonomisk. Året efter lod kongen forordningen være op til den enkelte godsejer at vurdere undervisningsbehovet.

Mange godsejere landet over opførte skolebygninger i løbet af århundredet i troen på fremskridtet og det enkelte menneskes muligheder.

Anna Sophie Schack, geheimerådinde og enkegrevinde af Schack, frue til Gram, Giesegård, Spandager og Ottestrup var en af disse. Hun antog min tip tip tip tip tipoldefar, Lauritz Frischen som skoleholder. Nedenstående kontrakt mellem ham og grevinden giver et godt indblik i tidens skole og krav.

Anna Sophiia Schack

Anna Sophie Schacks kaldelse og instruks for skoleholder Lauritz Frischen i Kastrup, d. 30. Marti 1742.

Jeg Anna Sophiia Schack Geheimerrådinde og enkegrevinde af Schack og Frue til Gram, Giesegård, Spananger og Ottestrup gør vitterligt, at jeg haver kaldet, beskikket og antaget nærværende min underdaniske, Lauritz Frischen til at være skoleholder udi Kastrup bye, i Gram sogn, hvilken stilling han fra nærværende påske tiltræder, og derudi holder sig efter følgende poster efterrettelig.

1. Udi det mig tilhørende og i Kastrup bys beliggende landbol, som jeg hermed til et stedseværende skolehus skænket og givet, skal han somre og vintre alle søgnedage holde skole, og alle beboerne, det være sig gårdmænd, landboll og inderster, deres børn, drenge og piger udi deres kristendom og børnelærdom samt læsen, skrivning og regning flittig forsvarlig og upåklagelig oplære og undervise.

2. Lære alle de børn, piger og drenge i bemeldte by, som bør besøge skolen, skal han straks et fuldkomment mandtal forfatte og derudi anføre forældrenes og børnenes navne, samt hvad alder, de sidst har, og deraf et ligelunde genpart til Provsten og sognepræsten for Gram menighed ærværdige Hr. Peder Kragelund til efterretning levere, og når nogen deraf enten ved døden eller i andre måder udgår, eller nye derudi, bør indkomme, skal han sognepræsten det tilkendegive. Og på det sognepræsten altid om ungdommens tal kan være underrettet, skal han til hvert nytår sådant fuldkommen mandtal derover til ham under sin hånd indlevere.

3. Skulle forældrene eller formynderne til skolebørnene, og trods han sådan mandtal til sognepræsten har leveret, holder børnene fra skolen, eller om noget barn findes genstridig og forsømmelig af sig selv i at søge skolen, og hans formaninger derom til vedkommende ej kan hjælpe, skal han i det første tilfælde straks give sognepræsten det til kende, at hans forældre eller formynder om deres pligt og skyldighed kan dem errindre, foruden ved formaninger og advarsler er, og i sidste tilfælde skal og må han straf give de genstridige og forsømmelige børn med ris, dog ikkun med måde, og ingenlunde med ferle eller stok.

4. Skulle sognepræstens formaninger og advarsler hos vedkommende den forønskede frugt ej udvirke, skal skolenmesteren for mig selv eller i min fraværelse for den, som på Gramgård på mine vegne får at befale, sådan forældres uforsvarlige (nachlæslighed) efterladenhed angiver, at de skyldige med halsjernet ved kirken eller i andre måder kan vorde straffede. Derudi når han ingelunde finder forsømmelig, så som jeg i fald ungdommen i nogen måde foransteller andre forringelses årsager, skyld i deres kristendom worder forsømt, og ingen undskyldning vil imodtage.

5. Han må ikke gøre nogen forskel på børnene formedels forældrenes tilstand, men med lige omhyggelighed så vel den fattiges som den formuendes børn forsvarlig undervise.

6. Når den tid om året indfalder, at forældrene kunne have deres børn, som er over 8 år fornøden enten til plovkører, når kvæg vogtes eller andre sådanne gerninger, må det dem ikke formenes, dog med de vilkår, at de så meget flittigere i den øvrige tid om året og særdeles om vinteren dem i skoleundervisningen indsender.

7. Skoletjenesten skal være om sommeren fra klokken 7 om formiddagen til klokken 11 og fra klokken 2 om eftermiddagen til klokken 6; men om vinteren fra klokken 8 til klokken 12 om formiddagen og fra klokken 1 til klokken 4 om eftermiddagen, ligesom han og skal holde aften- og morgenbøn med synge og læsning af Guds ord, efter at børnene er kommet i skole, og når de igen skal gå derfra.

8. Om søndage og andre helligdage, samt måneds- og bededagene, skal børnene, som er over otte år møde skoleholderen i kirken og forblive der indtil gudstjenestens Cathechisationen er ude, dertil forældrene skal være pligtige at holde deres børn, men i fald det skulle hænde at forældrene behøver et barn hjemme, for at passe på huset, medens gudstjeneste holdes, skal ses derhen, at det barn som sidst har været hjemme, den anden søndag næstefter komme i kirke da en af dem, som forrige søndag har været i kirken, derimod bliver hjemme, når fornødenheden det udfordrer.

9. Alle børn i Kastrup, som er over 5 år skal søge skolen om sommeren og sådan så længe de ej nød til og arbejde bruges, som før er sagt, og ingen børn som er over 7 år, må blive deraf om vinteren medmindre de er med svagheder belagte. 

10. Ingen må sætte pigebørn til kniplen eller drengebørn til noget håndværk før de først i det ringeste får lært Luthers Cathechismus og de sidste tillige nogenlunde kan skrive, derover de af sognepræsten først examineres. 

11. Udi alt hvad ungdommens undervisning henføres og deraf dependerer (afhænger) skal han stå under provstens og sognepræstens opsyn og ordre, og han derudi være hørig og lydig. 

12. Skulle ved denne tjeneste i fremtiden forfalde noget vider som til børnenes undervisning at befordre kan eragtes, haver han det for mig at andrage, at behørig ordre derom, han worde udstyret. 

Så længe Lars Frischen dette sit skoleembede som mester, upåklagelig og som han lover Gud mig med en god samvittighed aktiv vil forsvare forvalte, skal han nyde årlig som følger:

1. Til fri beboelse og skoleholderiet det i bemeldte Castrup mig tilhørende landbooll, som beboerne sammesteds i forsvarlig stand holder, ligeledes nyder han afgrøden af den til landbøllet hørende eng, samt al anden det landbøllet tilhørende rettighed.

2. Afgrøden af engen samt fornøden brændsel, skal beboerne bjærge og hjemkøre ham, så og dyrke det lidet sædeland, han kan have, og gødskningen derpå udage, samt indkøre afgrøden alt uden betaling og

3. til årlig løn i rede penge desforuden 20 rigsdaler deraf jeg hver påske og Michels giver ham hver gang 5 rigsdaler tilsammen årlig 10 rigsdaler, de øvrige 10 rigsdaler, nyder han hos beboere således, af de 30 ½ otting land sammesteds derunder Hr. Philip Harboers otting ej er begreben 12 skl. årlig af hver otting, af hver af de 2 hele landboel 8 skl., og af hver af de 17 halve landboeler hvorunder Hr. Philips otting og samedes er indbegreben 6 skl., hvilken ald udgør de øvrige 10 Rigsdaler, desforuden nyder han af hver inderst ligesom af et halvt landbøll årlig 6 skl. Dog er de ganske fattige børn ej derunder forstået, hvilke han uden nogen slags betaling underviser, ligeså bekommer han og til introduktionspenge af hvert barn en gang for alle = 2 skilling.

4. Vider når han ikke for børnenes undervisning af beboerne under hvad nafn haves kand, fordre eller tager og på det han kan bekomme den halve løn til hver påske og Michels, skal gårdmænd, landbøller og inderster være forpligtet til hver af bemeldte 2’de Terminer det halve af det, de er ansat for, til ham rigtig at betale eller derfor uden nogen slags undskyldning med execusion worde belagt.

5. At jeg med skolevæsenet i Castrup og med skoleløn således herefter og indtil nærmere foranstaltning vil have forholdet, og at samtlige med vedkommende sig derefter under vilkårlig straf bør rette herved under min Ober Inspecteurs hånd og zignette udi min fraværelse stadfæstet. 

Gram den 30. marts 1742

(Ovennævnte tekst er tydet af min mor, Minna Beim)

Oplysningsfilosofiens idéer om gennem uddannelse at gøre folket til gode, lykkelige og nyttige borgere vandt udbredelse i 1770’erne. I 1789 påbegyndte Den Store Skolekommission arbejdet med at forberede en almueskolelov. Da loven kom i 1814, var målet med undervisningen blevet et andet: at uddanne nyttige, kristne borgere og solide støtter for enevælden. Alligevel var loven en markant nyskabelse, idet staten nu påtog sig det økonomiske ansvar for at sikre alle obligatorisk undervisning. 

Børnene blev undervist i religion, læsning, skrivning, regning, geografi, historie og gymnastik. Det sidste var i høj grad for drengenes vedkommende en træning til senere militærtjeneste. Ud over at fremme gudsfrygt og loyalitet over for kongen opdrog skolen nu også bøndernes børn til troskab mod fædrelandet.

Kong Frederik d. 6.

Den 29. juli 1814 kom så

Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark

Vi FREDERIK DEN SIETTE, AF GUDS NAADE, KONGE TIL DANMARK, ETC. GIØRE VITTERLIGT:

Uddrag af forordningen:

1. kapitel handler om skoledistrikterne, faste skoler og omgangsskolehold’. Omgangsskolehold betyder at, 'dersom et skoledistrikt ikke kan få uddannet lærere, kan en lærer gå på omgang mellem op til 3 skoledistrikter.

2. kapitel handler om ungdommens antagelse og fordeling i skolerne og om tiden til undervisningen.

Børnene måtte først starte i skolen, når de var 6 år gamle. De skulle starte i skolen enten 1. maj eller 1. november.

§ 8 Børnene inddeles, i Forhold af deres Alder samt Kundskaber og Færdigheder, i to Classer, i hvilke der gives særskilt Underviisning, saaledes som herefter i §. 24 er anordnet.

§ 9 Læretimerne i Skolerne skulle være følgende; fra 1ste Marts til sidste October, fra Klokken 8 til 11 om Formiddagen og fra Klokken 1 til 4 om Eftermiddagen. Fra 1ste Novbr. til sidste Februar, fra Klokken 9 til 12 om Formiddagen og fra Klokken 1 til 3 om Eftermiddagen.

§ 10 Hvert Classe bør søge Skolen 3 fulde Dage om Ugen.

§ 11 I 4 uger fra Kornhøstens Begyndelse at regne ophører Skolegangen, paa det at Børnene i den Tid kunne være deres Forældre eller Huusbonder til Hielp ved Høstarbeidet, og Skolelærerne tillige have Leilighed til at udvide deres egne Kundskaber.

§ 12 Forældre og Huusbonder, som ere Gaardbrugere, maae have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Aar gamle og beviisligen bruges til Markarbeide, hiemme fra Skolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret og 3 til 4 Uger om Efteraaret; alt efter den for Sognet andordnede Skolecommissions (§. 36) paa locale Omstændigheder grundende Bestemmelser.

§ 13 For Børnene i øverste Classe skal om Sommeren fra 1ste Junii indtil Høstferiernes Begyndelse ikkun holdes Skole 2 fulde Dage om Ugen, hvilke Dage bestemmes af Amtsskoledirectionen paa Skolecommissionens derom giorte Forslag.

3. kapitel handler ’om udeblivelse fra skolen og om skolebørnenes kirkegang’.

4. kapitel handler ’om undervisningen og om skolebørnenes offentlige overhørelse samt udgang af skolen’.

Der skulle undervises i religion, skrivning, regning samt læsning, og så skulle børnene vejledes i at synge rent. I læsning skulle der bruges bøger, som gav børnene et godt sindelag, og handlesw om fædrelandshistorie, geografi, samt gav dem kundskaber, som udryddede deres fordomme og gav dem nytte i deres dagligdag. Hvis skolelæreren havde fået undervisning på seminariet i gymnastik skulle drengene vejledes i gymnastikøvelser så som løb-, spring-, kravle-, svømme- og militære øvelser. Gymnastiktimen fandt sted efter sidste time 3 dage ugentligt. Der skulle anlægges plads af 800 til 1200 kv. alen til gymnastikøvelser som skulle jævnes og anlægges med sand. Samtidig burde, som der stod, indkøbes gymnastikredskaber. Skolelærere, der underviste i gymnastik blev belønnet med op til 20 rigsdaler om året. 

2 gange årlig skulle børnene overhøres for at skolekommissionen kunne vurdere, om de havde opnået den nødvendige kundskab, Flid, Sæder og Opførsel. Kun børn, der opnåede skolekommissionens godkendelse, kunne udskrives af skolen og indstilles til konfirmationsforberedelse. Forældre, hvis børn udeblev fra overhørelsen, skal betale 1 rigsdaler i bøde.

5. kapitel handler ’om skolediciplinen. Børnene skulle møde i skolen til tiden, rene og sømmeligt påklædt; samt medbringe deres bøger, så som ABC-bogen, Luthers lille katekismus, lærebogen i religion samt andre nødvendige skolebøger. Hvis de ikke overholdt ovenstående krav kunne de straffes med bøde på 4 – 8 rigsdaler.

Børnene skulle vise skolelæreren ærbødighed og lydighed og gøre, som han forlangte af dem.

Straffeinstrumenter i skolen blev afskaffet. Når børnene begik fejl, skulle læreren i første omgang bruge formaninger, men hvis disse ikke frugtede, bestemte læreren selv straffen. Hvis læreren straf af skolebørnene var urimelig, kunne forældrene klage til skolekommissionen.

De børn der havde gode kundskaber, opførsel og flid skulle opmuntres med blandt andet flidspræmier.

6. kapitel ’om tilsynet med skolevæsenet’.

7. kapitel ’ om skolelærerens beskikkelse’. Det var et krav at alle lærere skulle være seminarieuddannede. Lærergerningen var et kald. Kunne man i en periode ikke kalde en uddannet lærer, måtte man bruge en ikke uddannet, som skulle være over 21 år og have følgende kundskaber:

Han skal kunne læse tydeligt og med en færdighed i en sådan tone, som viser, at han forstår, hvad han læser, og som kan vedligeholde opmærksomheden.

Han skal fornuftigt kunne og med egne ord forklare Luthers lille katekismus og lærebogen i religion.

Han skal kunne regne med de 4 regningsarter og ’regular de tri’. (Regular de tri er reglen, der siger, at man skal gange andet med tredje led og derefter dele med første led. Eks. Når 7 kg kartofler koster 14 kr., hvad koster så 8 kg?". Svaret bliver altså 14∙8/7 = 16.)

Han skal kunne skrive sit modersmål og grammatisk korrekt og synge de almindeligste salmer rigtigt og i en ren tone, da han samtidig skulle agere kirkesanger. 

8. kapitel om skolernes bygninger og vedligeholdelse samt om skolelærerens lønning. Skolehuset skal bestå af en rummelig skolestue, husrum til læreren og hans familie, rum til 2 køer og 6 får samt rum til opbevaring af foder og brændsel. Døre, vinduer og taget skal være tæt og gulvet belagt med mursten sat på kant eller brædder. Skolestuen skal indeholde borde, bænke og boghylder. På væggen bag lærerens bord skal der hænge en sortmalet trætavle der mindst er 2 gange 2 ½ alen (1,25 m x 1,60 m). Til læreren en forhøjning, hvor der er plads til et bord og en stol.

Lærerens løn er 6 tønder rug, 10 tønder bøg in natura, 25 tønder byg. Men kancelliet kan dog give en noget højere eller noget lavere løn. Til brændsel 6 favne bøgebrænde eller andet brændsel svarende hertil. (Så gælder det om at have lange arme).

Til kreaturerne får han 4 læs hø og 8 læs halm. Alle udgifter til vedligeholdelse og forbedringer af bygninger afholdes af skolen. Hvis skolelæreren samtidig er kirkesanger, tjener han yderligere 10 rigsdaler om året. Derudover optjener han pension, tillæg til opmuntring, ved afsavn, rentefrie lån og til en evt. medhjælper. 

9. kapitel ’ om skolekassens indtægter, udgifter og bestyrelse’. I § 67 står der bl.a. følgende: Af skolekassen udredes:

A. Udgifter til de nødvendige lærebøger for fattige børn, hvis forældre, værger eller husbonder ikke kan bekoste samme.

B. Skrivepapir, penne og blæk til samtlige skolebørn samt regnetavler til brug i skolen; dog bør kun fattige have disse skrivematerialer for skolekassens regning; men for de formuede børn bør skolekassen efter skolekommissionens bestemmelse nyde godtgørelse for, hvad den i denne henseende for dem har udlagt.

3. Bibler og sådanne læsebøger, af hvilke der behøves flere til undervisning i skolen.

4. Bøger, som skolelæreren behøver for at udvide sine kundskaber, samt landkort samt andre ting, som udfordres til børnenes undervisning; hvilket alt forbliver ved skolen som dens inventar og ejendom.

3 piger, med Adelheid Christensen, Løgumkloster i midten, der tog præliminæreksamen fra Løgumgaarde Efterskole og eksamen i København. (Foto: venligt tilsendt af Aksel Peter Lange)

Præliminæreksamen (1881 – 1958)

Almindelig forberedelseseksamen blev indført ved kongelig anordning af 30. august 1881, som afslutning på realundervisningen i danske skoler og afholdtes ved skolerne eller for en særlig eksamenskommission. Drenge skulle være mindst 15 år gamle, piger mindst 17 år, for at kunne tage eksamenen (piger fik først adgang 1882). Da man i 1958 (Den blå betænkning) afskaffede de landsbyordnede skoler, blev præliminæreksamen også afskaffet.

Præliminæreksamen omfattede prøver i skriftlig og mundtlig dansk, skriftlig og mundtlig engelsk, tysk, fransk (ikke obligatorisk), historie, geografi, naturhistorie, naturlære, skriftlig og mundtlig geometri, regning, skriftlig og mundtlig aritmetik, og der blev givet en karakter for orden ved skriftlige arbejder. Den gav adgang til at indstille sig til adgangseksamen ved Polyteknisk Læreanstalt, til tandlægeeksamen og farmaceutisk eksamen, til forskellige eksamener ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (som dyrlæge, landinspektør osv.) og til den juridiske fællesprøve.

Præliminæreksamen afholdtes, siden loven 24. april 1903 om højere almenskoler trådte i kraft, kun ved de rene realskoler samt (for privatister) ved Københavns Universitet. Elever, der bestod præliminæreksamen, kunne ifølge ministeriel bekendtgørelse af 28. februar 1907 søge optagelse i gymnasiets 1. klasse. For så vidt de nævnte elever ønskede at optages på den klassisk-sproglige eller den nysproglige linjes 1. klasse, måtte de tillige underkaste sig en prøve i latin, jf. kongelig anordning af 7. februar 1907. Af realskoler, der afsluttede med præliminæreksamen, var der 1915, 6 kommunale og 20 private.

Før præliminæreksamen blev indført havde man "Afgangseksamen af højere Grad" (den store præliminæreksamen), indført 18. september 1855, og "Realeksamen af lavere Grad" (den lille præliminæreksamen), indført 28. maj 1859. De erstattede i sin tid den form for almindelig forberedelseseksamen, der var blevet indført til afholdelse på Københavns Universitet i 1839 som en adgangsgivende eksamen for de uddannelser, hvor studentereksamen ikke var krævet. De to nye eksamener kunne afholdes på de skoler, der fik tilladelse til det.

Min bedstemor, (7) Anne Marie Jensen's skolehold i Abild omkring 1910.

Selvom der med 1899 loven blev bestemt, at alle skolebørn skulle inddeles i klasser efter alder, fremgang og modenhed, fortsættes der stadig med at være kun 1 eller 2 klasser på landet. En klasse for børn fra 7-10 år og en fra 11-14 år. De fleste skoler på landet har stadig kun 1 lærer, og skolegangen følger stadig rytmen på landet i forhold til markarbejdet. I skoleloven bliver det også slået fast, at en lærer højest må undervise 37 børn af gangen; men det er kun som et gennemsnit på skolen, så derfor opleves det stadigt, at børnene sidder stuvet sammen i små fugtige, lavtloftede rum.

Almueskolebegrebet uddør, og skolen er nu en mere demokratisk folkeskole, hvor børnene kan gå en mere direkte vej gennem skolesystemet.  Undervisningen i udenadslære og terpe remser glider i baggrunde i forhold til ’anskuelsesundervisningen’, hvor børnene bl.a. bruger billeder til en dybere begrebsforståelse. Der kom nye fag som sløjd, fysik, matematik og sprog. Den nye anskuelsesundervisning og de ny fag har dog svære kår på landet. Men alle, både piger og drenge får nu gymnastik og pigerne samtidig håndgerning, så de kan forberedes til deres fremtid som tjenestepiger og husmødre. De skulle lære orden og hygiejne og lave sund og billig mad. 

Min far Svend Beim omkring 1937

Der blev kun oprettet mellemskoler i byerne. På landet fortsatte man stort set med almueskolen. Kun en person i min slægt har gået på mellemskole. Det er min far, der tog mellemskole eksamen i Haderslev. 

 Mellemskolen (1903 – 1958) blev indført i Danmark med skoleloven af 1903 som en brobygning mellem folkeskole og gymnasium. Den blev afskaffet ved skoleloven af 1958. Mellemskolen var 4-årig og strakte sig fra 6. til 9. klassetrin og sluttede med mellemskoleeksamen, som gav adgang til gymnasiet. Elever, der ikke søgte i gymnasiet, kunne supplere med realeksamen, som var en 1-årig overbygning i 10. skoleår.

Kritik af den tidlige inddeling i 11-årsalderen (efter 5. kl.) efter boglige evner førte til, at man i skoleloven af 1937 indførte ”fri mellem”, eksamensfri mellemskole, som et alternativ til eksamensmellemskolen.

Da mellemskolen blev afskaffet med 1958-loven (sidste afholdelse af mellemskoleeksamen var i 1963), blev realskolen gjort 3-årig (8.-10. klassetrin), men undervisningspligten var stadig kun på 7 år. Men snart fandt man i de enkelte skolevæsener på at genindføre modellen, der var tilsigtet afskaffet, idet man igen deler eleverne således: I 6. og 7. klasse kunne vælges A (almen), B (boglig) eller C (udelt klasse). Forældrene kunne vælge at lade en klasse fortsætte som udelt, men lærerne argumenterede ofte kraftigt for at foretage en deling. B-klasser fortsatte i princippet uændret som realklasser. Så på en måde levede mellemskolen videre i A-klasser (svarende til eksamensfri - mellemskole og B-klasser (svarende til eksamens -mellemskole), indtil realeksamen blev afskaffet ved skoleloven af 1975. Ved den lejlighed blev undervisningspligten hævet til 9 år.

Mor mors skoleklasse på Løgumbjerg.

Ro, orden og disciplin, ikke sjældent håndhævet med fysiske midler, boglighed, øvelser, træning, terperi i og udenadslære var stadig en del af folkeskolens virkelighed i mellemkrigstiden, hvor der i øvrigt var forsøg med både nye undervisningsformer og reformpædagogisk nytækning, som pegede i andre retninger. Barnet og ikke lærestoffet skulle i centrum, mente man. Disse tanker vandt indpas i arbejdet frem mod skoleloven fra 1937, hvor man fra begyndelsen ønskede at styrke det praktiske arbejde og elevernes selvvirksomhed i skolen og mindske sorteringen ved mellemskoleeksamen.

I folkeskoleloven fra 1937 slås det fast, at ”Folkeskolen er den kommunale Skole for Børn i den undervisningspligtige Alder samt de Mellemskoleklasser, der slutter sig hertil. Til Folkeskolen kan der være knyttet andre Eksamensklasser eller eksamensfri Klasser efter de i denne Lov givne Regler. Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.”

Mens denne skolelov var ret forsigtig med at indholdsbestemme de enkelte fag, som der heller ikke blev indført flere af, var den mere vejledende med hensyn til elevernes identitetsdannelse. Skolen skulle, hed det, udvikle og styrke elevernes sans for kristelige værdier, kærlighed til hjemmet og vort land og folk, respekt for andres meninger og fællesskab mellem folkene, særlig de nordiske. Generelt gælder det i fagbeskrivelserne, der blev udsendt under den tyske besættelse i 1941, at de kulturbærende fag skulle styrke den nationale bevidsthed og de kristelige værdier.

Min egen skoleklasse i 1968 på Løgumkloster Kommuneskole

I 1958 reformeredes skolen igen, ikke med hensyn til formål, men med hensyn til struktur. For det første blev land- og byskoler ligestillet. Dernæst afskaffede man mellemskolen, således at skolens syv første klasser var et samlet forløb, mens eleverne efter 7. klasse enten kunne forlade skolen, gå i en treårig realafdeling for de boglige, eller følge 8. og 9. klasse for de praktisk orienterede. Allerede i 6. klasse skulle eleverne dog normalt deles i en boglig og en almen linje. Senere kom delingen, først efter 7. klasse, hvor man kunne vælge mellem realafdelingen, håndværkerlinjen, kontorlinjen, linjen Teknisk forberedelse eller forlade skolen. 

Den såkaldte Blå Betænkning, der udkom i 1960-61 med diverse bestemmelser, råd, anvisninger og læseplaner for skolen, lå i det meste i forlængelse af det allerede eksisterende. Et enkelt nyt fag så dagens lys, nemlig orientering, der skulle informere om det omkringliggende samfund, arbejds- og erhvervslære og familiekundskab. På det pædagogiske område var børnene rykket mere i centrum, og der skulle tages udgangspunkt i børnenes behov og forudsætninger, der også indbefattede sociale kompetencer til at leve mellem andre og tage hensyn. Det pointeredes også, at skolen skulle dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet ved siden af, og at skolen skulle fremme børnenes muligheder for at vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. I praksis var der åbnet op for mere varierede undervisnings- og arbejdsformer. Nye skolebogssystemer så dagens lys i 1950’erne, fx læsebogen: ”Søren og Mette”, audiovisuelle undervisningsmidler kom til, og fx gruppearbejde blev inddraget som en progressiv arbejdsform.

Forud for Folkeskoleloven 1975 oplevede de danske skoleelever en speciel fokus på, hvad de lærte om samfundet. Ellen Nørgaard deler i sin bog: ’Indoktrinering i Folkeskolen’ tiden i følgende 3 faser:

Først fase skal nok ses i lyset af ’Den kolde krig’ – det anspændte forhold mellem NATO (USA) på den ene side af ’Jerntæppet’ og Warszawapagten (Sovjet) på den anden. Venstrefløjen angreb i særdeleshed historiebøgerne for at være for ensidige ved kun at fortælle eleverne om konge, adel og andre stormænd. Historiebøgerne gav ikke eleverne indtryk af klasseforskelle og handlede ikke om arbejdernes vilkår. I Folkeskolen tog man derfor hul på nye arbejdsmetoder, historiebøgerne blev skrevet om og i dansk læste eleverne nu bøger af Sven Wernström, f.eks. serien Trællene, der i 10 bøger handler om den svenske arbejderklasses historie fra år 1000 til 1900-tallet.

I anden fase kom så modspillet i okt. 1974 fra en embedsmand i Undervisningsministeriet, undervisningsdirektør, Asger Baunsbak Jensen, der gennem en avis advarede imod ’yderliggående marxistiske lærertyper’, som prægede eleverne på nogle folkeskoler. Daværende undervisningsminister erklærede sig enig i Asger Baunsbak Jensen kritik, mens hendes forgænger Ritt Bjerregaard kaldte direktørens udtalelse for ærekrænkende for den danske lærerstand. Den efterfølgende debat tydeliggjorde herefter polariseringen mellem de samfundskritiske, og dem, der opfattede sig selv som samfundsbevarende. 

Tredje og sidste fase var dels med fokus på lærerne dels med interesse i fagenes indhold, men også i denne periode får journalisterne skyld for at være ensidige i deres programvalg og kritiske spørgsmål. Og så var der den daværende socialdemokratiske borgmester i Gladsaxe kommune, Erhard Jakobsen, der under den sidste valgudsendelse inden folketingsvalget i 1977, hævdede at lærerne i Albertslund havde brugt et halvt skoleår på at undervise eleverne i revolution og debattens sidste krampetrækninger stod den tidligere borgmester i Ballerup, Kaj Burchardt for, da han anklagede kommunens lærere for at være ’rendestensundervisere og venstreorienterede abekatte’.

Inden for pædagogikken drejede det sig i 1960’erne og 1970’erne i stigende grad om faglige færdigheder i stedet for kundskabstilegnelse. Eleverne skulle ’lære at lære’. At fordre problemløsning, kritisk tænkning, tværfaglighed, kreativitet, samarbejdsevne og kommunikation blev vigtige værdier, alt sammen for at skabe en fleksibel, aktiv og selvstændig samfundsborger i et demokrati. I 1972 blev undervisningspligten endvidere udvidet fra syv til ni år for at imødekomme de øgede krav, samfundsudviklingen mentes at stille til de kommende samfundsborgere.

I folkeskoleloven fra 1975 lægges disse tanker bag beskrivelsen af folkeskolens begreb og formål:

§ 1 Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov.

§ 2 Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.

Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.”

Strukturelt blev realskoleafdelingen afskaffet, men samtidig blev undervisningen i sprogfag og matematik, de såkaldte kompetencegivende fag, niveaudelt i grundkursus og udvidet kursus. Alle andre fag i skolens overbygning skulle være udelte, og alle fagene afsluttedes med folkeskolens afgangseksamen.

I folkeskoleloven fra 1993 er skolens indhold stadig struktureret efter fag, men det er gjort obligatorisk at gennemføre undervisning i tværgående emner og problemstillinger. Man har søgt at styrke fagligheden i forhold til de grundlæggende kundskaber, men samtidig indført en projektopgave i 9. klasse, som har styrket en selvstændig og problemorienteret arbejdsform. Strukturelt har man indført den udelte skole hele vejen igennem folkeskolen, idet niveaudeling i 8. og 9. klasse blev afskaffet. Samtidig er begrebet undervisningsdifferentiering, der skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs evner og behov, blevet et kernebegreb – også i skolens hverdag.

Efter år 2000 er grundskolen blevet 10-årig med obligatorisk børnehaveklasse og ni klassetrin. I denne periode synes vægten på kundskabsfagligheden øget. Et begreb som kanon-faglighed har vundet indpas i debatten. Der er fra centralt politisk og ministerielt hold en øget tiltro til tests og nationale standarder, som fx kommer til udtryk i Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål fra 2003. Den individuelle undervisningsdifferentiering er søgt systematiseret ved indførelsen af individuelle læreplaner. Under overskriften ’Klare Mål’ blev der af Undervisningsministeriet i 2002-2003 udgivet detaljerede læseplaner for alle fag i skolen, hvis forord fremlægger bestræbelsen bag de nye tiltag:

”Regeringen ønsker at styrke det faglige niveau i folkeskolen samtidig med, at undervisningen bliver differentieret og dermed målrettet den enkelte elev. En styrket faglighed i undervisningen går hånd i hånd med udviklingen af elevernes alsidige personlige kompetencer. (…) De nye fagbeskrivelser indeholder mere præcise centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) samt vejledende delmål og udgør rygraden i initiativet Klare Mål, som understøtter regeringens politik om øget åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessektoren. Hensigten er, at de nye centrale kundskabs- og færdighedsområder og de tilhørende delmål skal give lærerne et mere klart og tydeligt billede af, hvad børnene skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Der er tale om en hjælpende hånd til den enkelte lærer i tilrettelæggelsen af undervisningen. Samtidig vil de nye CKF'er og delmål kunne forenkle den løbende evaluering af undervisningen. Det er ligeledes hensigten, at de nye CKF'er og delmål skal give både lærere og forældre mulighed for langt tidligere i skoleforløbet at tage hånd om de elever, der lærer i et andet tempo end gennemsnittet.”

I den seneste lov om folkeskolen, der er fra 2009, ses endvidere det nye, at folkeskolen ikke længere ses som en skoleform, hvis formål er et afsluttet og afrundet uddannelsesforløb uden et bestemt sigte. Folkeskolen forbereder til videre uddannelse, som det fremgår af skolens formålsparagraf:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

§ 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Den sidst nye folkeskolelov finder du på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039#K1

Folkeskolen har oplevet en stor forandring fra 18 hundredtallets almueskole til nutidens folkets skole. Inden for de sidste 10 år har denne forandring dog taget fart. Vi har således fået ny folkeskolelov i 2003, 2006, 2007, 2009 og 2010. Men også i årene fra 1984 – 88 oplevede vi hurtige forandringer. Der kom således en ny bekendtgørelse for undervisning i historie hele 3 gange. I 84 skulle man fra 3. kl. undervise i oldtiden. 2 år senere blev oldtidsundervisningen skubbet til 5. kl. og året efter igen skulle historieundervisningen i 8. kl. startes med oldtiden. I disse år havde jeg en klasse i historie og lovændringerne passede lig med, at vi egentlig kun skulle have nået oldtiden.  

Det er fornuftigt at bekendtgørelserne omkring undervisningen følger udviklingen i det omkringliggende samfund. Der sker meget i disse år, men problemet er ofte at skolebøger, lærernes kurser og teknologien ikke kan følge med. Ingen forlag har den store lyst til at investere i bogudgivelser og edb programmer til de forarmede folkeskoler. De nationale test ”kører” nu på 6. år, og først nu kører de, som de skal. Problemet er bare at de i mellemtiden er blevet forældet både hvad angår test og indhold. Man forventer fx at eleverne skal have kendskab til ord som divan og ottoman.