 |
 |
|
 |
 |
0 - 1000
825 De første munke kommer til Løgumkloster
1100 - 1200
Fra kapitelsalen 2015
Løgum klostret anlægges i 1173. Kort tid efter brænder hele klostret og man opfører et på ny bl.a. med pengegaver fra biskop Omer i Ribe. Omer, biskop af Ribe døde og blev begravet i Løgumkloster.
1200 -1300
Byen får sit navn Locus Dei - Løgum kloster i 1203. Løgum er en bøjningsform af det gamle danske ’Loehg’, der betyder vaskevand, her i betydningen
mose. Den latinske form af Locus Dei = Guds kloster har de sikkert fundet på, da det næsten lyder ens.
1300 -1400
1325 Byggeriet af Klosterkirken afsluttes.
Paven i Rom, Innocens den 3. stadfæster Løgum klosters besiddelser i 1206.
Kong Valdemar 2. Sejr (1170-1241), fritager
Løgums kloster for kongens ret og tjenester i 1212. Han giver dem flere ejendomme i området.
Dannebrog falder ned fra himlen i 1219.
Man påbegynder bygning af den nuværense Klosterkirke 1225.
Klostret får toldfrihed i Åbenrå
i 1257.
1251
I 1251 fritager Kong Abel Løgum klostret for ledingsbyrden og dens forpligtigelser.
Ledingen - Danmarks officielle militærmagt. Kongen var øverstbefalende i krig og havde kommandoen over, ledingen. Forpligtelserne bestod bl.a. i udrustning af skibe og opstilling af mandskab fordelt udover
landet efter et sindrigt system. Det var et formidabelt magtinstrument for kongen, hvis han ellers kunne få det til at makke ret, hvad der langtfra altid var tilfældet.
1400 - 1500
Christoffer Columbus
Den 12. okt. 1492 roer Columbus i land og opdager Amerika
1536
Reformationen blev indføres i Danmark.
1541-48
Chr. den 3. reformerer Løgum klostret i 1541. – De katolske ceremonier bliver forbudt.
Men Løgum Klostret bliver dog først endeligt nedlagt i 1548, da den sidste abbed dør.
Løgum klostret bliver nedlagt i 1548.
1600
1600 De første huse uden for klostret bygges
1700 - 1800
Salmedigteren, Hans Adolf Brorson flytter til byen i 1717. Løgumkloster var en garnisonsby (1714-74) I 1728 brænder 26 huse i byen 1745 Mange af byens bønder skal igen give møde i Draved skov for at deltage i klapjagten på ulve. Byhyrden har i samråd med markmanden konstateret, at ulvebestanden
i æ Ullemose er taget til. Der findes dagligt sønderrevne kvæg på markerne. Mens jagten ellers er forbeholdt adelen og godsejerne er det enhver mands ret at gå på jagt af disse rovdyr. Rundt om byen får
man hurtigt anlagt ulvegrave, hvor et lam eller en gås fastgjort til en vippe, skal lokke ulven i fælden. 1752 Man bekæmpede monoklovsyge efter følgende recept: Man tager en håndfuld hvidløg, skræller dem, hakker dem små og knuser dem i en morter. Herefter slås en sjat brændevin på. Det hele blandes
godt og gives koen på ’en gang. En times tid derefter tager man en pibe, stopper den godt med tobak og tænder den. Når der er god ild i piben sættes den i ende af koen og fjernes først, når der ikke er mere ild i
piben. Så tager man en håndfuld hvidt salt som opvarmes og river det hen ad ryggen på koen. En anden recept man brugte var følgende: Koens mund blev
smurt med tjære hvorefter den skulle spise et helt fad øllebrød. En tredje metode gik ud på at man skulle tage frø af vilde syrestilke og tørre dem på kakkelovnen. Derefter skulle frøene stødes
i en morter og gives til køerne med lidt sødmælk. En fjerde metode var at putte svampen fra lindetræer i køernes drikketrug.
I 1770 Bekæmpede man monoklovsyge ved at vaccinere det endnu sunde kvæg. Da kvægpesten hørte op i 1771 glemte man metoden og først ca. 150 år senere,
fik man metoden sat i system igen.
1739
Foto: Anette H. Christensen
Kirken bliver til sognekirke. Hidtil var Nr. Løgum kirke Løgumklosters sognekirke. Men Klosterkirken er nu ikke helt reformeret endnu for både morgen og aften sendes der en lille katolsk hilsen: Både ved morgen- og aftenringningen kommer der efter de almindelige ni bedeslag yderligere tre hurtige. De er for Jomfru Maria,
som kirken er indviet til.
1741 Der er 611 kniplersker
i byen.
1777 Løgumkloster får godt gang i heste- og kreaturmarkedet. c1780 Der er 121 huse i byen som ligger i
5 gader. I de 121 huse bor der 172 familier, som samlet bliver til 600 mennesker. Af de 172 familier var de 67 håndværkere. Den 12. marts 1783 kommer der en befaling fra hans majestæt, Kong Christian den 7. - Vi Christian den 7. af guds nåde, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Hosten, Stormarn, Ditmarsken, og Oldenburg gjøre alle vittirligt: Kongen har erfaret at bondestanden fester lidt rigeligt, spiser for godt, drikker både vin og kaffe og klæder sig i andet en de selv syer. Det vil han sætte en stopper for. Det er skadeligt for
valutabalancen og han mener, at de bliver fattigere dermed. …’så have vi og til at forebyde slig skadelig ødselhed i bondestanden hermed allernådigst ville byde og befale:….’
Til bryllupper må der højst indbydes 32 personer af begge køn, inklusiv unge og gamle, brud og brudgom, deres forældre, slægt og venner. Der må højst
serveres 4 retter mad og ingen vin og kaffe. Er der flere med, koster det 2 mark mulkt for hver person. Hvis der serveres mere end 4 retter mad, serveres vin eller kaffe koster det 8 schilling per person. Mulkten fordeles i begge tilfælde med 1 del til
sognets fattige og 1 del går til sognefogeden. Ved barsel, barnedåb, kirkegang og begravelser må der ikke skænkes hverken vin eller kaffe. Kun folk
udenbys fra, må få mad. Overtrædes forbuddet koster det 1 Rigsdaler per person. Hvis ovenstående regler viser sig ikke at blive overholdt, kommer der
en forordning om total vin og kaffe forbud for almuen på landet. c1790 Det var en stor
fordel for byen at den havde Den Kongelige Amtsstue og vandmøllen som trak flere mennesker til byen. Dertil kom knipleriet og de mange beværtninger med eget brændevinsbrænderi. I 1797 skriver kapellan J. A. Kruckenberg: - Da Løgumkloster ligger på en sandhøj, at den luft vi indånder
er meget sund, ligesom også vort brøndvand er af en god beskaffenhed. Om Løgumkloster næringsliv skriver Kruckenberg videre. - Løgumkloster nyder godt af den Kongelige Amtstue, kniplingsproduktion, der næst efter Tønder, er den største og Amts møllen som alle sammen med markederne
trækker folk til byen. Der findes håndværkere af alle slags. Mange skomagere og skræddere har amtskoncession. Hver husstand er selvforsynende med mælk, smør og brødkorn. Grunden til at alle har et stykke jord er,
at da ladegårdsjorden blev overgivet til klosterboerne, skulle den fordeles lige mellem alle husstande i byen. Efter branden i 1728 er husene blevet forbedret og
end forskønnet. I 1784 sidder en smed og to bagere på en kro i Løgumkloster
og drøfter byens begivenheder og verdens gang, da smeden spørger: Er Eders kartofler kommen op”? ”Sludder”, siger den
ene bager. ”Efter tre dag kommer ingen kartofler op". ”Da
er mine det” påstår smeden. ”Jeg satte dem i forgår”.
Der kom stor protest og væddemål ved bordet. Og enden blev at de tre begav sig ud
vest for byen. ”Ganske rigtigt” erkendte den anden bager.
Mange af de lagte kartofler var kommen op. Blæsten havde fejet sandet bort, så knoldene
nu lå blottet. Ret skulle være ret og smedetampen vandt med
glans.
1800 - 1900
1805 Amtsforvalteren hed Lucas, men blev
aldrig kaldt andet en Lucas mæ æ ler’y (Lucas med læderøjet). Han havde kun et øje og havde en klap for det andet. 1809 57 huse brænder
i byen. 1814 Den nuværende begravelsesplads/kirkegård indrettes. 1816 Napoleonstidens
krige medførte en stor nedgang i konjunkturerne, og det billige, maskinvævede Tyll, som blev opfunden 1809, fortrængte snart de dyre, håndkniplede mønstre. I 1816 hedder det, at kniplerskerne nu næppe får det halve
af, hvad de før fik. 1826
Hans Nicolajsen rejser 1. gang ud som missionær i Jerusalem. Her bor han de følgende 26 år. 1828 Der kommer
påbud om slægtsnavne. -sen og -datter afskaffes.
1832 Andreas Riis rejser til den danske koloni Christiansborg på Guldkysten i Afrika. Her missionerer han frem til 1848. 1835 Der er 162 huse i byen og 1133 indbyggere. Der er amtsforvalteren, distriktslægen, postofficianten, arrestforvar, apotekeren, 19 urtekræmmere, 2 jernhandlere, 6 kniplingshandlere, 2 urmagere, 9 snedkere, 2
hjulmagere, 4 bødkere, 2 sadelmagere, 1 drejer, 2 knapmagere, 6 rebslagere, 1 maler, 12 bagere, 3 slagtere, 6 smede, 1 blikkenslager, 2 garvere, 1 farver, 1 murer, 2 glarmestre, 1 stolemager, 9 skomagere, 6 skræddere, 8 vævere og 12 vognmænd.
Degnen er organist og skolelærer. Der går 247 elever i skolen. Der afholdes flere heste- og kvægmarkeder årligt. 1840 Der er 162 huse i byen og
1183 indbyggere Vintrene kunne være drøje for fattigfolk med fyrindretninger, hvor ildstedet sad i skorstenen. Køkkenet var derfor koldt. Vinduerne frøs
til, men som man sagde: ”Så længe de holder damaskmønster, så går det an. Men når de bliver som vadmelsklude, så bider frosten i”. Kun skorstenen kunne man varme sig en smule på. Mælk, fløde, øl og brød måtte man anbringe inde i stuen, hvor man opholdt sig dag og nat, når man ikke var ude. Kartoflerne lå under sengene, øllet
på en stol og brødene pakkede man i kisten. Det kunne være en drøj tur at gå efter vand i gårdspladsens brønd.
1845 Hans Nicolai Riis rejser 1. gang ud som missionær i Akropong i Ghana. 1847 Efter landbrugskrisen begyndte de danske bønderkoner at bruge kniplinger på deres Hovedtøj. Hvilket gav en smule opgangstid for knipleindustrien. Byens eneste kniplingsfabrikant
havde da igen 200 kvinder ansat. 1848 De første ungkarle i Løgumkloster immigrerer til Amerika for at undgå 3
årskrigen (Den SlesvigHolstenske krig) 1848-51. Kirken bliver restaureret. Får bl. a. et spir til én klokke. 1850 Man lærer at raffinere og kan fremstille benzin, petroleum, paraffin, vaseline, smøreolie m.m. Det
er først her, man får petroleumslamper som belysningskilde. 1851 Frimærket indføres i Danmark
1858 Hans Nicolai Riis rejser til Amerika, hvor han var præst de følgende
11 år ved den tyske menighed i Roxborough, Philadelphia. 1859 Bock grundlægger
en pibefabrik i byen. 1863 Flere ungkarle i Løgumkloster immigrerer til Amerika for at undgå 2. Slesvigsk krig 1864. Under den 2. slesvigske krig 1. feb. – 20. juli
1864 er der mange østrigske soldater indlogeret i byen. En aften soldaterne skulle spise, sagde værten som ikke kunne et ord tysk, men som havde lært noget ’gebrokkent’ af østrigerne: ”Essen, gefressen, und ob geboren,
de lys kommt gliks”. Det han ville fortælle dem var, at de skulle spise, at bordene stod på 1. sal og at lyset (kommer snart) ville blive tændt. 1864 800 mennesker er forsamlet i Løgumkloster. De protesterer mod Slesvigsk deling. Herefter må vi leve som tyske statsborgere de følgende 56 år frem til 1920. 1868 Det har været en meget tør sommer. 1870 Flere ungkarle i Løgumkloster immigrerer til Amerika for at undgå den fransk-preusiske krig 1870-71. Andre, som Carsten Carstensen fra Lillegade nøjes dog med at immigrere til Sverige. Der boede engang i 1800 tallet en grønlandssøfarer i Løgumkloster.
Han havde en ræv bag øret og kunne han binde folk noget på ærmet, lo han smørret. - Så skete der engang det, at grynene slap op i byen. Det var en skræk,
da mange familier både spiste gryn morgen og aften. Fra Nymølle kom der 2 gange hver uge en vognfuld gryn til byen. Men denne var den kørt fast i sneen undervejs. - Så
fik den gamle søulk den idé at bilde folk ind, at der holdt en hel vognfuld gryn ned i Starup. - Og så kunne det være at alle tog grynposen og begav sig derned. - Da
folk blev ved med at rende til Starup, mente rygteudbringeren, at det måske alligevel var sandt. Så tog han sin pose og begav sig derned. – Selv nar. – Han løj, så han troede det selv! 1888 Schleswig-Holsteinische Marschbahn Gesellschaft åbner Lügumkloster-Bredebrobanen den 21. sep. Det giver klosterborgerne
togforbindelse til Heide i syd og over den dansk-tyske grænse i nord, helt til Ribe.
1896
Kristeligt Dagblad tager sit udspring på Hans Jessen Hansen gård i Bedsted.
Et barnebarn herfra er den senere navnkundige borgmester i Løgumkloster kommune Hans Jessen Hansen
1901
1901 Kleinbahnen des Kreises Apenrade, åbner den smalsporede amtstogbane, Lügumkloster-Apenrade banen den 8. maj 1901. Det giver Lügumkloster togforbindelse
til Apenrade via Rødekro, Nørre Hostrup, Egvad, Lønholm, Hellevad, Klovtoft, Bedsted Lø, Hellevad mølle, Sivkro, Øster Terp, Sønder Gravlund, Alslev kro, Asset til Holmpladsen i Løgumkloster. Toget standsede
altså hele 13 steder. Passagererne føler at toget holder mere end det kører.
1902
Holdt grundlægger møbelfabrikken i Løgumkloster.
1904
Den 9. sep. skriver Morsø Folkeblad: Hjernen skiltes: En sørgelig ulykke hændte forleden i Løgumkloster. da en landmand kørte ud på marken
med sine 2 små børn på 4-5 år. Ved indkørslen til marken sprang faderen af vognen for at åbne ledet. og under dette blev hestene sky og løb til. Faderen råbte til børnene om at springe af vognen, hvilket
de gjorde. Det yngste fik herved hovedet kløvet så hjerneskallen skiltes. Det andet barn brækkede et ben. Liget blev ifølge Ålborg Amtstidende lagt i kisten ude på marken. (Avisudklip af Otto Kjærgaard)
1904
Sommeren var så varm at mælken blev sur på 2 timer.
1914
Amtsbanens lokomotiv kommer brusende
ned ad Østergade. En uniformeret herre genner børn, svin og høns til side for at gøre plads til det vældige tog, der fylder gaden med røg og damp. På gaden kører bønder, børn og madammer gennem
gaden med deres hestevogne. Orlovssoldater driver omkring på gaden. De ved, at de snart igen skal ned i krigshelvedet i Frankrig, Holland, Belgien eller måske bliver de sendt til Rusland denne gang. En krig de som dansksindede overhovedet ikke
har del i. De ser deres kammerater fra skoletiden komme hjem med krykker og arme, ben og hoved bundet i i bandager. Snart kommer også støvletramp i gaden. Det er franske, belgiske og russiske krigsfangere der er på strækmarch. De går der med deres hule
kinder og triste ansigter. De må adlyde den højtråbende befalingsmand, der genner dem i geled. Carsten Carstensen fra Lillegade kommer også forbi på gaden. Han er ikke sen til at give skrighalsen smædeord med på vejen.
Sparekassen har sørget for at byens befolkning kan sanke gratis granris i Åved plantage (Sparekasseskoven). Søndag efter middag ser man mange kvinder med børn gå med en trækvogn
i skoven for at få lidt optænding til komfyr eller kakkelovn. Selve brændslet er tørv fra Kongens mose. Hele sommeren går med at skære tørv.
1915
Den 15. juni 1915 skriver Politiken at mulige flygtninge fra fangelejren i Løgumkloster, hvor der er udbrudt plettyfus,
skal standses ved den dansk-tyske grænse ved Kongeåen. Ved hjælp fra politi, militær og gendarmerikorpset skal disse flygtninge standses og underkastes en omhyggelig undersøgelse. Der opføres nogle store telte ved grænsen,
hvor de kommer i bad og deres tøj desinficeres. Derefter bliver de sat i karantæne i 14 dage. Der er sommertid fra den 15. maj til den 30. september
1918
1. Verdenskrig tager sin afslutning den 11. november. Krigen kostede 9 millioner menneskers liv, heraf ca. 6000 sønderjyder og heraf 61 fra Løgumkloster.
Frem til 1920 er Løgumkloster stadig tysk. Den tyske Mark devalueres og pengene bliver mindre og mindre værd. Der trykkes tyske pengesedler med en værdi af f.eks. 10.000.000.000 Mark.
1920
Postgirokontoret oprettes den 1. januar Den 10. januar træder freden efter 1. Verdenskrig
endelig i kraft. Tyske embedsmænd må forlade byen. Lensgreve Otto Diderich Schack bliver den øverste embedsmand i Tønder amts landråd. Han udtaler i slutningen af januar følgende: ”Sønderjyder! Nu er dagen der, vi vil hjem! Hvad slægtled har troet på, fædrene kæmpet og mødrene grædt for, håbet, der har båret vore sønner
over krig og død, skal nu gå i opfyldelse. Man har givet os nøglen i hænde til den låste dør, mod hvilken vi har hamret i et halvt århundrede, men vi må selv lukke døren op! Ryk grænsepælene
op, og flyt dem langt mod syd! Vi danske vil vedblive at være danske, og afstemningsdagen skal vidne derom for kommende slægter. I syd og i nord, i øst og vest i vor landsdel vil vi samles om det fælles mål, skal det lyde enigt
som fra bror og søster: Vi vil hjem, hjem til Danmark!” I den mellemliggende periode bliver der givet tilladelse til at trykke lokale nødpenge.
Den 10. februar er der afstemning om byen skal være dansk eller tysk. 542 stemmer dansk, 516 stemmer tysk. Den 5. maj rykker danske dragoner under ledelse af ritmester la Cour ind i Tønder amt. Den 15. juni overtager Danmark administrationen af Sønderjylland.
Den 9. juli bliver Sønderjylland ved lov, udadtil og folkeretsligt en del af kongeriget Danmark, da Christian den 10. underskriver loven om ”de sønderjyske landsdeles
indlemmelse i kongeriget.” Det gav anledning til ringning med kirkeklokkerne. Ringningen var ikke fuldtonet i mange kirker i Sønderjylland, da de sønderjyske kirker var blevet tvunget til at aflevere klokker til omstøbning til kanoner
i 1. Verdenskrig. Kirkerne måtte kun beholde én klokke. Efter Genforeningen fik kirkerne flere klokker igen, i form af ”Genforeningsklokker” som var en gave fra det danske folk. Som vi kender det fra kommunalreformen i 2007 sker sammenlægningen med Danmark ikke fra den ene dag til den anden. Efter 10 år er alt stor set på plads. Stort set, for her knap 100 år efter får vi sønderjyder,
som levn fra tyskertiden stadig fødselsattest. Efter 1. Verdenskrig er slut vender
de unge soldater hjem igen, og der er igen flere til at deles om de daglige pligter. Der er igen mulighed for at stille hold til fodbold og gymnastikopvisning. Lærer Kolberg har i mellemtiden gennemgået et kursus i svensk gymnastik og stiller sig
til rådighed for forskellige hold. Formand, Christian Homilius opfordrer alle unge til at melde sig som aktive deltagere, de ældre som passive medlemmer og byens velhavende opfordres til at give pengegaver. Den 23. sep. beslutter håndværkerlavet at deres regninger udsendes 4 gange årligt. 1. feb., 1. maj, 1. aug. og 1. nov.
Sker betalingen ikke i løbet af den pågældende måned, beregnes 1% per måned i tillægsrente fra sidste dagens at regne. Fra den 28. sep. 1920 er der igen muligt at betale med Mark på postkontoret. I september oktober venter man i Kloster på, at Den Danske Stat skal sende os Nikkelpengene. Som kompensation herfor bruger folk 1 og 2 øres frimærker. De bliver dog hurtigt fedtede og flossede,
når de ligger i folks lommer. I starten af 1921 erkender den danske stat, at de ikke kan nå at lave småpenge nok efter at Sønderjylland er blevet indlemmet i kongeriget. Som et alternativ udsendes 1 million 10– og 25 ørers
frimærkemønter. Frimærkerne indkapsles i små pergamenthylstre, der forsynes med reklamer. Reklamen finansierer på den måde den ekstra omkostning. Frimærkemønterne bliver kun brugt i Sønderjylland. Den 2. okt. udkommer Løgumkloster Tidende 1. udgave 1. årgang. I redaktionen sidder
P. Bahnsen fra Løgumkloster Bogtrykkeri. Avisen udkommer hver lørdag i 500 eksemplarer og består af 4 sider på (39x27cm). Den 3. oktober flager alle offentlige bygninger i byen. Rigsdagens finansudvalg er i Kloster for at bese statsejendommen.
Tønder Amtsrådsmøde mandag den 4. okt. Dagsorden: Sammenlægning af kommuner og sognekommuner. I oktober går snakken i Kloster, om aktierne i Mark skal ombyttes med lige så stort beløb i kroner eller større, og om hvordan postruterne gennem
Løgumkloster skal gå, mens man venter på at den danske stat skal sende danske telefoner til byen. 1500 telefoner sender man i første omgang til fordeling i hele Sønderjylland. Her i oktober måned er der mange i Kongens mose. De er ude for at bjerge de tørv hjem, som de møjsommeligt har skåret
og stakket i løbet af sommeren. Man har dog hvert år det problem, at ens tørv er forsvundet. Nogle mosetyve har svært ved at kende forskel på dit og mit.
Militær-renterne udbetales den 29. okt. gennem postvæsnet. Alle rentekvitteringer skal have en attestation fra en myndighed, der har tjenestesegl: Magistrater, sognepræst
eller kommuneforstander. Bekendtgørelse: Hermed bekendtgøres at Løgumklosters
Nødpenge indløses fra den 5. – 30. nov. dette år. Efter denne dag mister de deres Gyldighed. Løgumkloster den 29. okt. 1920
– Th. Haase, borgmester. 14. november samles der ind til Asylcentret i Erlev.
Asylcentret har ingen penge til mad til de 102 børn, der bor på hjemmet på grund af overgangen fra Mark til kroner. 19. nov. Byrådet vedtog følgende regel for skatteopkrævning: Statsskatten betales i marts. I kommuneskat opkræves
der 300% for de første 3 kvartaler. Indkomst- og næringsskat omregnes med 1 Mark = 0,50 kr. og grund- og bygningsskat med 1 Mark = 1 kr.
Årets julemærke var flot prydet med guldhorn samt de 3 løver. En velkomst hjem til os sønderjyder. Pris: 2 ører. Mærket støttede sanatorier
for tuberkuløse børn. Mandag den 13. dec. 1920 nedbrænder det meste af krigsfangerbarakkerne. Branden skyldes tøj hængt til tørre på
kakkelovnen. Bygningerne var ikke til at redde. 18. dec. Finansminister Neergaard fremsætter
forslag til ændring af den sønderjyske valutaordning. Det forvaltningsråd, der har arbejdet med denne sag, er nu så langt fremme med sit arbejde, at man nogenlunde kan overse rækkevidden af de ved valutaordningen bestemmelser:
På formuer ind til 5000 Mark blev der
ydet parikurs, altså kurs 100 og for de næste 15.000 kunne der gives 45 øre pr. Mark. Derefter ville afløsningen foregå efter faldende skala. Et tidligere forslag tog for lidt hensyn til de små rente-ydere, hvorfor man
fremsatte dette forslag i enig hed med det sønderjyske forvaltningsudvalg. 18. dec. Byrådet sender Kjems og Haase til København for at få et lån af Staten. Men der er mathed i hele Danmark, pengemangel, handelsstagnation og arbejdsløshed gør at selv store virksomheder må bede om
udsættelse af skattebetaling. Der afholdes afstemningsvalg om præstevalg. Det
er de færreste steder, man ønsker at skifte den tyske præst ud med en dansk. Fra 1921 er Søren Nielsen Sørensen Gundtoft sognepræst i Løgumkloster. Mange arbejdsløse bliver beskæftiget i de jyske plantager. Monoklovsygen er endnu ikke i tilbagegang.
1921
Sukkerrationeringen fortsætter mange år frem. - Brød og sukkerkort ombyttes på skolen. Ifølge General Motors findes der 12.588.949 automobiler i hele verden. Heraf
var de 1.110.996 i Europa. I november måned udkommer et nyt Europakort med de nye grænser. Løgumkloster sygekasse bliver statsanerkendt. De krigsbeskadiges og de faldnes efterladtes Bazar samler ind i Schaus Café den 8. maj.
Militærrente-nydere skal forskaffe et indfødsretsbevis inden 20. mar. for at blive danske statsborgere. Den øvrige landbefolkning kan nøjes med at hente afhøringsblanketter
ved sognefogeden og efter endt udfyldning aflevere det samme sted igen. I november måned
finder revisionen fejl i kommunens regnskab. Der mangler 5000 kr. Borgmester Theodor Haase, tager fejlen på sig og indbetaler det manglende beløb. Han kritiseres samtid for, at kommunen har solgt Stadt Hamborg alt for billigt til Hans Jørgen
Jacobsen, hvorefter Theodor Haase trækker sig fra borgmesterposten. I stedet indsættes dommer Stegmann som konstitueret. Senere viser det sig at det er kommunesekretær
Øskov, der har stukket de 5000 kr. i lommen inden han flyttede fra byen. På
torvet sælges hestekød, oksekød, svinekød, rosenkål, pærer, æbler, rødkål og hvidkål. Sydfynsk jernbaneselskab
laver en trykfejl på deres billetter. Der står på billetterne, at de er fornøjet i stedet for forhøjet. Den første danske session i Løgumkloster foregår den 19. marts på Centralhotellet. Følgende byer skal møde her: Ballum, Randerup, Medolden, Døstrup, Brede, Nr. Løgum, Løgumkloster,
Bedsted, Højst, Ravsted og Skast. Reklame: Vil du sørge godt for dig og
dine så spis Alfa margarine. Verdens længste bro fører over det
gule hav og er fjerdingvej lang. Verdens ældste træhus står i Japan. Det er 1200 år gammelt. LUKKELOVEN Butikkernes
åbningstider i starten af året
Mandag til torsdag lukkes kl. 19 - Fredag kl. 20 - Lørdag kl. 21 - Søndag lukket. Butikkernes åbningstider i slutningen af året. Man skelner nu mellem butikker og lagre/Bagere/barberer. Butikker og lagre: Mandag til torsdag lukkes kl. 18 - Fredag kl. kl. 19 - Lørdag kl. 21 - Søndag lukket. Bagere: Mandag til fredag lukkes kl. 20 - Lørdag kl. 22. Barberer: Mandag til torsdag lukkes kl. 19 - Fredag kl. 20 - Lørdag kl. 22.
Om søndagslukningen henvises til de gældende tyske regler. Loven ændres igen 30. juni 1922. Man skelner nu mellem sommer- og vinterhalvåret. Cirkus Mundeling kommer med ekstratog til Løgumkloster med hele 3 forestillinger. Heste dressur ved Reinsch. Særlig flot og dristige var de 2 romerske gladiatorgratier på 2 galoperende heste.
Det nummer der gjorde mest lykke var frk. Hannas, der på en rullende globus balancerede op ad en smal stejl bane og ned igen. Det har været en meget tør
sommer. For at finde lignende tilfælde skal man helt tilbage til 1868. I august
kommer der regler fra politiet om lygteføring, køretøjets placering på vejen samt påskrift på lastvogne om maximal hastig og last.
1922
Håndværkerlaget går over til statutter efter dansk mønster. Hovedforeningen
for de samvirkende købmandsforretninger opfordrer i en skrivelse Handelsministeriet til at afskaffe de beskidte og uappetitlige 1 kr. sedler og erstatte dem med 1. kr. i sølv. Nye opfindelser: En paraplyhat og barbermaskine med opvarmede blade. Den første kineser nogen sinde søger dansk statsborgerskab. Det er
en kvindelig kineserinde J, skriver avisen. På opfordring fra Arbejdsmandsforbundet
fastsættes regler for antagelse til arbejde for byen. Der fastsættes regler
for betaling for fejning af skorstene, og hvor tit det skal ske. Fattiggårdsoverenskomsten revideres. Beværtningsloven i Løgumkloster revideres, da der er alt for mange sammenlignet med andre danske byer. 28 klosterbeboere opstiller til ligningskommissionens 7 poster på 4 lister. - Ligningskommissionen kom til at bestå af: Hans Iversen, J. P. Michelsen, Hans Bossen, Peder Jeppesen, Martin Outzen, Peter Hansen og N. A. Tästensen. Den ulykkesforsikringsbyrde som efter gammel tysk lov påhviler alle arbejdsgivere i Sønderjylland søges ændret til
at fungere efter danske regler i byen. Der afholdes prøvevalg i Løgumkloster
før det endelige byrådsvalg. Begrundelsen er, at man vil se, hvordan vægten mellem de tyske, de danske og socialdemokraterne fordeler sig nu 2 år efter Løgumkloster atter tilhører Danmark. Prøveafstemningen viser
at danskerne får 41%, tyskerne 34%, og socialdemokratiet 25 % af stemmerne. Økonomien
i Løgumkloster skranter. I annoncer står der kun mod kontant, der holdes flere frivillige auktioner og en del tvangsauktioner. Folk lejer værelser ud som aldrig før, tager folk ind på kost & logi og sælger deres ejendele
for at få brød på bordet. – Men det ser absolut ikke bedre ud i de andre lande i Europa. Reklame: Gode grise I får - hos A. Iversen Løgumgård Godtkøbsudsalg
Vil du dampen nyde af en god Cigar? - Husk at bedst og billigst Den Carsten Hansen har.
OPSTILLINGSLISTER TIL BYRÅDET I 1922:
Socialdemokratiets: 1. Johannes Thimsen, 2. Depotmedarbejder, Peter Nicolajsen, 3. Skræddermester Hans Th. Petersen, 4. Drejer,
Hermann Pabst. 5. Arbejdsmand, Martin Outzen, 6. Vognpasser, H. A. J. Møller, 7. Arbejdsmand, Lauritz Petersen. 8. Postbud, Ernst Pein og 9. Togbetjent Georg Øskov.
Danskernes: 1. Malermester, Chresten Jeppesen, 2. Dommer Stegmann, 3. Økonom, Anders Petersen, Østergade (Repræsentant
for husmandskredsen og de indremissionske kredse). 4. Gårdejer, Niels Skov senior. 5. Apoteker, Jacob Kjems. 6. Møller, Mathias Nissen. 7. Købmand Carsten Hansen. 8. Gårdejer, Jørgen Andersen. 9. Landmand, Mathias Albers. Tyskernes: 1. Bankdirektør, Jørgen Andersen Haase. 2. Bygmester, Robert Lützner. 3. Skomagermester, N. A. Tästensen. 4. Bogtrykker, Peter Bahnsen. 5. Malermester Jens Peter Jørgensen.
6. Bagermester Jørgen Hansen Schau. 7. Gårdejer Iver Erichsen. 8. Tømmerhandler Christian Homilius. 9. Købmand, Andreas Julius Jensen. Er man
40 år eller derover, skal man indmelde sig i sygekassen inden 1. april 1922. Efter den tid er man afskåret fra at blive medlem.
Byen får en af de gamle grænsesten leveret til døren. Professor Ralph Powers, Californien spår at i fra 1977 regerer kvinderne verden. Danske Dommer Stegmann bliver efter konstitueringsperioden udnævnt til borgmester. Den forrige borgmester tyske Theodor Haase bliver udnævnt til næstformand for byrådet. 1 kw/t sættes ned fra 1 kr. til 50 ører. Indkomstskatter er 7%. Der indføres hundeskat i Løgumkloster til 15 kr. per hund. Eskildsen sælger vaskeriet i Vindmøllegade til landmand, J. Ross, Brændstrup. Løgumkloster får sin første losseplads bag Evardsens skov. Hornbriller bliver igen moderne i Løgumkloster. Løgumkloster Tidende skriver: ’Fra gamle billeder erindrer vi de hornbriller, der gav personerne ikke mindst ældre, spidsnæsede kællinger og hekse et ejendommeligt
ugleagtigt udseende. Efterhånden forsvandt hornbrillerne og blev erstattet af tyndt metalstel, lorgnetter eller den skabagtige monokel. Men nu er hornbriller igen blevet højeste mode… Fra august måned bliver det forbudt at græsse får, geder ænder, gæs og høns på Markedspladsen. Cirkus Mundeling kommer igen til byen.
Kongen kommer til Løgumkloster. Holder en lille pause på Markedspladsen og fortsætter til Åbenrå. Løgumkloster får et landkommuneværgeråd og en sundhedsvedtægt. Kommunalforeningen, som blev oprettet i 1921, begynder så små at være fungerende. Grundformålet var utilfredshed med byrådets
salg af Stadt Hamborg, som gav byen et tab på over 20.000 kr., og at der ikke i byrådet var vilje til at sælge Løgumkloster by og omegn til turismen. På kommunalforeningens møde i nov. som i øvrigt blev holdt hos
Thomsen på Møllekroen, er følgende punkter bl.a. på dagsordenen: Opstillingsliste til ligningskommissionen, Mulighed for oprettelse af en toldstation i byen, Udvidelse af togdriften Løgumkloster-Bredebro Udvidelse af telefontiden, så man altid kan regne med, at der er bemanding på efter kl. 8 om aftenen. Hen over året blev der afholdt 40 offentlige aftner med bal i Løgumkloster.
1923
I 1920 danses og drikkes der igen for meget på de 36 beværtninger, der dengang var i Løgumkloster. Kong Christian den 7.’s lov fra 1783 var lykkelig glemt.
Det prøver man i 1921 at gøre noget ved, ved at begrænse ballerne på kroerne. Året efter har man fået begrænset antal af beværtninger
i byen til 17 foruden markedsbevillingerne, men en beværtervedtægt fra indenrigsministeriet, som træder i kraft den 1. jan. 1922 kræver, at der kun må være 1 for hver 350 indbyggere. Dvs. 5 stk. i Løgumkloster. Byrådet
prøver at begrænse antallet og laver en lov, der siger, at bevillingerne skal fornys efter 10 år, og at beværtningerne efterhånden ved handel og dødsfald skal bringes ned på 9. Det får byrådet godkendt
i ministeriet efter ændring af fornyelse af bevillinger hvert 5. år. Af byrådets
lov fremgår også, at det er forbudt at skænke for berusede personer. Dersom en gæst er bleven beruset hos en beværter, har denne pligt til at sørge for, at han bliver ledsaget hjem, og hvis vedkommende gæst er
kørende - at medgive ham en pålidelig kusk. En sidste lov blev på byrådsmødet i januar dette år forkastet efter en livlig diskussion.
Det var loven om udskænkning af alkohol til personer under 18 år. Tästensen var betænkelig, da bestemmelsen kunne være ubehagelige for værterne og vanskelig for disse at overholde, Jeppesen udtalte, at de der var under 18
år kunne være læredrenge, der ikke var selvstændige nok, Tästensen protesterede med den bemærkning, at mange karle var fuldt ud selvstændige nok. Borgmester Stegmann kunne ikke indse, at der skete nogen skade ved at
nægte en ung en bajer. Thimsen foreslog aldersgrænsen sat ned til 17 år. Men forslaget blev forkastet med 4 stemmer for og 5 imod. Al den hurlumhej omkring
antallet af værtshuse, udskænkning m.m. klarede Klosterboerne ved at lave nye foreninger. Antallet kom hurtigt op på 36, endog en ’Selskabelig forening’ så dagens lys; Så var det ikke længere kroerne og hotellerne
der indbød til bal, men foreningerne, der efter en kort generalforsamling kunne spille op til dans og fest på beværtningerne. Prisen på lys
nedsættes fra 80 – 75 øre. I sygekassen skelner man mellem bemidlede og ubemidlede. Grænsen for om man er eller ikke er bemidlet, er en indtjening
på 3000 kr. om året for folk uden børn. For det 1. barn trækkes 350 kr. og for de følgende 300 kr. Har man f.eks. 5 børn ligger grænsen på (3000 + 350 + (4x300)) = 4550 kr. Præmien for invalideforsikring
er 3 gange højere for de bemidlede. Byrådet bevilliger 50 kr. ca. 100 planter til gratis
afhentning på kommunekontoret til udplantning foran husene i byens gader. Skolebøgerne
og stilehæfterne bliver gratis for skolebørnene i Løgumkloster. Man vælger byrådssekretær Lund som borgmesterens afløser
ved borgerlige vielser. Viceborgmester Theodor Haase ytrede spøgende sin tilfredshed hermed, da Lund sikkert kunne passe borgmesterens sorte kappe bedre, hvis
en sådan blev anskaffet. I kloster ville man ikke ofre penge på en sådan kappe. Man mente, at hvis man gerne ville vies af en mand med kappe, kunne
man gå til præsten. Den sønderjyske salmebog kommer til Løgumkloster i 1923.
Salmebogen indeholdt både tyske og danske salmer. Kongen kommer til Løgumkloster.
Han fortsætter til Åbenrå uden at gøre holdt. Frem til 1923 var det muligt at tage præliminæreksamen på Løgumgårde efterskole. Her kan man bygge 1½
år ovenpå sin almindelige skolegang og tage studentereksamen (Artium). Kursets flittige rektor fra starten hedder Harbo Andersen. Kraft sættes ned til 45 øre per kw/t. Der samles ind til et Forsamlingshus med
gymnastiksal. Der sælges andele på 30 kr., der skal betales i 3 rater. Løgumkloster kloakeres. Den første ledning går fra sygehuset
ned ad Markledgade, hen ad Allégade og Møllegade til læge Hamdorfs hus, hvorefter ledningen føres i sydlig retning direkte ned i Brede å. Der etableres samtidig en ledning til Theodor Haases hus i Markledgade. Krigsfangerkirkegården indvies den 16. juni.
1924
Der er 54 aktive brandfolk i Løgumkloster brandværn. Vejene omkring Løgumkloster udbygges for at få flere folk til byen. Man gør amtsvejen mod nord som bl.a. fører til Arrild mere farbar og der laves en gangsti til Løgumgård. Trafikskuffelsen, hvor man for jernbanens vedkommende fremlagde følgende 2 forslag
(Flensborg-Læk, Tønder-Løgumkloster-Vojens) (Flensborg-Tinglev-Ris-Vojens) vælger man Løgumkloster fra. Regeringens tanke om at lave en udskibningshavn i Listerdyb bliver også en skuffelse til fordel for Esbjerg havn. I juli begynder man at bygge afstikkertogforbindelsen mellem Løgumkloster-Rødekro,
som allerede i oktober ryger af finansloven og Klosterborgerne må igen nøjes med ’fut-toget’ Perle. Restaureringen af kirken er ved at tage sin afslutning. Det gamle blyanttynde spir fra 1845 bliver erstattet af et større med plads til 2 klokke. Den gamle munketrappe genopføres. Der indsættes nyt
orgel. Kongen og dronningen kommer på besøg. De lægger en krans med røde nelliker ved stenene i mindelunden og besøger også krigsfangergravstederne. Søndergade brolægges. I maj byder de første landmænd ind med jord til husmandsbrug. I juni løber ansøgningerne om erhvervelse af et jordstykke
ind. Den forhadte en-kroneseddel afskaffes. I stedet kommer 50 øren samt 1 &
2 kronerne. Elektricitetsværket koster klosterborgerne dyrt. Et brud på krumtapaksel
i 1923 og nu er ankeret på dynamoen ødelagt ved kortslutning. Prisen på el ligger på 50 ører pr. kw/t. 4 af byrådets 9 medlemmer forlader i løbet af sommeren byrådet. En på grund af protest, en på grund af sygdom og 2 på grund af fraflytning fra byen.
1925
Spitztüte fra 1925.
(Jeg kunne desværre ikke finde et billede af en strømpebåndslygte)
Der er 51 aktive brandfolk i Løgumkloster brandværn. Man begynder at bruge mini-max
apparater (minimumspris, -vægt og -størrelse, som på tysk hedder ’Spitztüte’), der blev brugt til slukning af mindre brande. Løgumkloster anskaffer sig 2 i 1924, men køber yderligere 4 her i 1925 efter
at have afprøvet dem. De placeres rundt i byen med 2 på sygehuset i Markledgade, 1 i Løgumkloster bank i Storegade, 1 i elektricitetsværket i Allégade, 1 hos H. M. Hansen i Markedsgade og 1 på Borgmesterkontoret, Allégade
13. Apparatets opfinder var Wilhelm Graaff og fungerede på denne måde: Ved et slag i gulvet blev en glascylinder, der var fyldt med saltsyre slået itu. Indholdet
reagerede med en 6 liter fyldning af vandig natriumhydrogenkarbonatopløsning og inden for 2 sekunder blev den heraf dannede kuldioxid befriet med 4-5 atmosfæres tryk. Ad et rør til en dyse kunne væsken sprøjte op til 8 meter
op i luften og 12 meter væk. Beværter lovgivningen som skulle begrænse
antallet af udskænkningsstæder i Løgumkloster bliver revideret af byrådet. Bevillingernes varighed forlænges fra 5 til 8 år. Der er stadig 9 beværtninger i byen, og man skal ned på 5. Det søges der igen
dispensation for i ministeriet. Men ministeriet fastholder et krav om 450 indbyggere pr. beværtning. Det vil sige, at der kun må være 3 beværtninger i byen. I juni erkender byrådet, at beværtningsnævnet har givet 15
beværtninger spiritusbevilling. Borgmester Stemann konstaterer tørt, at hvis der pludselig flyttede 150 folk til byen er der plads til 4 beværtninger mere. Punktet blev afsluttet med høj latter og borgmester Stegmann udtrykte, at
byrådet tog punktet til efterretning. Det
nye byråd Borgmester: Dommer Stegmann. Viceborgmester: Bankdirektør, Jørgen Haase. Apoteker Jacob Kjems Landmand Skov Drejer Pabst Landmand Iver Erichsen
Bagermester Schau Arbejder Petersen Maler Jeppesen Løgumkloster plages af: Spurve - Mund- og klovsyge
– Kartoffelbrok – kartoffelskimmel – Oksebremse & Jordlopper Den nye
mode i 1925 er en miniatureglødelampe i strømpebåndet. Den er altid ved hånden, når en kvinde f.eks. skal op ad en mørk trappe. Hun trækker bare kjolen op og vupti. Der udkommanderes soldater fra kasernen i Tønder til hjælp ved slukning af brand i Ellum- og Sølsted hede. Hundeskatten: 10 kr. for små hunde og 20 kr. for store hund i byen. Hertil kommer hundeafgiften. På landet
er første hund gratis.
1926
Der oprettes et færdselspoliti i Danmark. Den slidte, smalsporede amtskleinbane til Åbenrå bliver udskiftet med en normalsporet bane. Toget standser nu kun 5 steder på strækningen. Samtidig føres togstrækningen via Starup
til Holmpadsen uden om byen til Stationsmøllen. Der kommer forslag til nye gadenavne
i Løgumkloster. Abbed Bernhards gade, Abbed Martins gade, Cisterciensergade, Biskop Orms gade, Hans Adolph Brorsons gade og Munkestien fra højskolen til Refugiet.
Skiltene med indskriften: ”Cyklekørsel forbydes på Gangstien” genopmales.
1927
Forsamlingshuset. (Foto starten af 1930'erne med tak til Birthe Margrethe Jepsen, Silkeborg)
Der oprettes en børnehave i Løgumkloster i den tyske privatskoles lokaler. Leder: Frieda Meyer,
Åved, født den 16. sep. 1906 i Verster Terp, Nr. Løgum. Cirkus
Belli kommer til byen, hvor de giver forestilling ved Centralhotellet. Hypnotisøren Dr. Adolf Conradi optræder med hypnose og suggestion. Cirkussen medfører 16 heste og personalet er på 30 mand. Efter hans optræder skriver Løgumkloster Avis, at Conradi bl.a. med bind for øjnene skulle køre gennem byen og finde en gemt konservesdåse. Conradi steg ind i en automobil ved Centralhotellet
og kørt ud af Østergade ud mod Guldager, hvor han steg ud af bilen. Herfra gik han stadig med bind for øjnene til et af de østligst beliggende huse og fandt dåsen inde i husets køkken. Begivenheden blev fulgt af mange
klosterboere. En familie i Løgumkloster myrdede uanet deres 16 høns ved
at komme saltlage på deres føde. Det gjorde en anden familie også, men da de hørte om den første families ulykke, tog de en cykelpumpe og pumpede alle høns igennem med vand. Herved redede de hele flokken. Krisen kradser igen: Biludlejerne sætter udlejningspriserne ned til det halve, Der bor 1.875.000.000 mennesker i verden. Hindenburgdæmningen med togbanen til Westerland, Sild bliver bygget. Da landmand T. M. Marquardsen kom kørende ad Møllegade tog hestene magten fra ham og i rasende fart,
gik det ned mod Stadt Hamborg og videre hen ad Storegade og rundt om hjørnet ned ad Slotsgade. Ud for kancellimedhjælper Langhals bolig, Slotsgade 12 standsede hestene pludselig, ville vende om, men endte oppe i den nyanlagt indgang til klosterkirken,
hvor det ene bagerste hjul ikke kunne komme over stensætningen. Der skete kun materiel skade. En ung mand, Hans Madsen der tager studentereksamen på Løgumgård Efterskole drukner under badning i Brede å. Draved skole udbygges med et klasselokale og skoleholderens hjem forbedres. Der er nu 181 husstande i og omkring Løgumkloster, der har telefon, og 1. april er der 35 radiolyttere, der ved årets slutning stiger til 82. Byrådet sætter penge af til et fyrværkeri til den sidste markedsdag. Det er første gang det sker. Løgumgaard Efterskole sælges til Åndssvageanstalten. I oktober får man ansat en inspektør. Det bliver kontorassistent ved Nyborg straffeanstalt, Holger Møller. Han starter 1. november med at lære forholdene
at kende på Ribe åndssvageanstalt. Anstalten forventes klar til maj 1929, hvor 159 patienter rykker ind. 10 årsdagen for freden efter 1. Verdenskrig blev fejret i mindelunden. Der
sendes flere jernbanevogne afsted med juletræer til København. Forsamlingshuset bliver bygget. Der oprettes en Handelsforening i byen. Den første bestyrelse bestod af følgende medlemmer: Tømmerhandler, Christian Homilius,
Købmand, Blaabjerg, Købmand, Peter Hansen, Købmand, Niels Jørgensen (formand) og Købmand Laur. Westergaard.
1928
1929
Der er flere i Løgumkloster der satser på kaninpelsavl. Så man laver lige en kaninpelsavlerforening. Løgumkloster kommune køber den første sneplov, der skal rydde gaderne i byen. En sandflugt i april ødelægger mange af de
ny tilsåede marker. Det er året, hvor Løgumkloster holder håndværker- og industrimesse både i Hotel Løgumkloster og Centralhotellet.
En lille ’selvvasker’ forhandles gennem Th. Madsen i Møllegade. Den lille vaskemaskine kan også fås på prøve.
1930
Et af husmandsstederne fra Bjerndrup ved Løgumkloster. (Screenshot fra film om Sønderjylland 1935)
Nis Petersens so på Ellum mark får 22 grise, hvoraf de 20 overlever. Alle indfaldsveje til Løgumkloster udbygges bl.a. mod Løgumgård, Bjerndrup og Ellum, og der
laves en farbar vej for biler over Teglgårdbakken mod Vester Terp. Radioen
er ved at blive hvermandseje i Løgumkloster. Købmandsforeningen
har udsendt et cirkulære, hvor der henstilles, at priserne må forhøjes, efterhånden som det gamle varelager bliver udsolgt, og nye varer til en forhøjet pris nødvendiggør en forhøjelse.
Løgumkloster hesteavlsforening sælger 8 heste til Carlsberg Bryggeriet i
København. Landevejen fra Løgumkloster til Tønder
er færdigbygget. Arbejdet med kloakering af Løgumkloster by, der startede i 1923 videreføres. Arbejdet udføres af Preisler og Wiese. Kloakrørene bliver udført af lokale. I den
forbindelse etableres et større, midlertidigt rørstøberi på Markedspladsen. Det første stykke er fra Møllegade 6 til Markedsgade 1. Under gravningen til kloak ved Hotel Løgumkloster styrter gavlen ned.
Der var 371 beboelseslejligheder i Løgumkloster, hvoraf de 164 var udlejet, 176 beboet af ejeren, 27 tjenesteboliger og 4 ledige. Derudover 64 kombinerede beboelses- og forretningslejligheder. Af lejlighederne var 13 ét værelses,
139 toværelses, 112 treværelses, 60 fireværelses, 23 femværelses, 10 seksværelses, 4 syvværelses samt 10 otteværelses og derover. De første 4 statshusmandsbrug står færdig
i Bjerndrup i oktober måned. De første købere er Sigfred Petersen fra Gadstrup ved Roskilde,
der får en ejendom på 22 ha, Christian Serritslev fra Herlufmagle på Sjælland får
et på 25 ha Christian Testrup fra Fedgaard i Sydsjælland får et på 9 ha
Chresten Thomsen fra Landeby får et større husmandsbrug på 15 ha.
1931
Et kraftigt tordenvejr i byen ødelægger mange telefonmaster og -ledninger. Værst går det ud over Søndergård
i Møllegade 1. Her slår lynet ned i installationen og en del af lynet rammer Hans Søndergaards ene arm, der er lammet i flere timer derefter. Også apoteket bliver ramt og et træ ved Søren Sørensens hus i Søndergade
8. Der er hundeprøve i september måned 18 hunde deltager. Oscar Tästensen er ikke med. Han troede først at hans hund var løbet bort, men han erfarede senere, at den blev stjålet
under Kloster mærken.
1932
Der arrangeres kolonnemarch i Løgumkloster Tvangsauktionerne tager til. Mange landmænd
må sætte alt på auktion og går fra hus og hjem. Haase installerer filmapparat til tone og talefilm i biografen. Det gamle klaver i bunden af
biografen står dog herefter en rum tid i salen. Solimann og Solimannè optræder 3 dage i september måned med deres trylleshow. Solimans er barnefødt i Århus og familien har været tryllekunstnere i 5 generationer. Solimanné stammer fra Halden i Norge, men hendes forældre
er oprindelig danskere. Soliman og Solimanné blev gift i Tronheim og bor privat i Dalarna, men der kan gå år imellem de er hjemme, da de turneer verden rundt. Et af de mest fantastiske numre er tankeoverførelsesnummeret. Salimanné placeres i Centralhotellets garderobe overvåget af hotelejer Karen Bertelsen. Imens
står Soliman på scenen og modtager forskellige effekter fra publikum bl.a. en enkrone. Fra værelset kan Solimanné nævne alle de ting Soliman får af publikum. Man fejrer 100 året for Andreas Riis’ udsendelse. Den 23. sep. holder man det første krisemøde om togbanens nedlæggelse.
Skolebørnenes efterårsferie bliver forlænget på grund af reparation af skolens varmeanlæg.
1933
Billedet er fra Blæksprutten 1933 og beskriver Kanslergadeforliget, som blev indgået mellem Venstre og SR-regeringen med Thorvald Stauning som statsminister. I tegningens baggrund surmuler de konservatives John Christmas-Møller over ikke at være en del af aftalen.
Kanslergadeforliget giver i sin enkelthed folk ytringsfrihed og ret til understøttelse.
De arbejdsløse i Løgumkloster søger Løgumkloster Flækkekommune om at få forhøjet deres understøttelse til 18 kr. pr. uge for
enlige og 24 kr. for gifte. Kommunen efterkommer de arbejdsløses ønske. Samtidig hæves dagpengesatsen fra 1,70 kr. til 2,00 kr. for uforsikrede og 2,00 kr. til 2,50 kr. for forsikrede. Andragen om hjælp til husleje, brændsel
og kontingent kunne man søge om enkeltvis og der bevilliges 25 kr. som forskud på vinterhjælpen, som var penge til brændsel, belysning, beklædning og bolig. På grund af mange tvangsauktioner afledt af finanskrisen får alle landmænd lov til at tage pant i den kommende høst for at kunne købe såsæden. De 2 verdenskendte harmonikaspillere Gellin og Borgstrøm spiller på Hotel Løgumkloster lørdag den 6. maj. Med sig bringer de
den lige så verdenskendte sandsigerske Karina de Waldoza. Billetpriserne er meget små. Det vil måske give de alvorligt kriseramte klosterborgere et kort lyspunkt, inden de atter må vende hjem til de kolde, klamme og dunkle lejeboliger,
som de knap har råd til at bebo. Løgumkloster sætter næsen op efter
at få den nye kartoffelfabrik til at ligge i Løgumkloster. I stedet besluttes det at lægger den syd for Toftlund. Togdriften i Sønderjylland giver bragende underskud og byen frygter at Rødekro – Bredebrobanen, der går
gennem Løgumkloster nedlægges inden årets udgang. Men Venstre og de konservative i folketinget stiller forslag om, at den tidligst kan nedlægges i 1935. Byen håber at 30’ernes krise så er overstået, og der igen
bliver kørt i tog og lastet en masse gods. Samtidig beslutter alle byens næringsdrivende at forlange, at alle deres varer skal sendes med banen. Nationalsocialisterne (Nazisterne) begynder at holde øvelser og eksercits på en mark ved Vestermølle.
Hotel Løgumkloster udstiller elektriske koge- og varmeapparater. Om aftenen er der foredrag om brugen af disse apparater. I slutningen af juni er Løgumkloster Flækkekommune på udpantningsjagt hos de stakkels, forarmede klosterborgere, der skylder i skat.
Effekterne sælges på en auktion på Centralhotellet den 1. juli. Det drejer sig bl.a. om 5 sofaer, skriveborde, kommoder, buffet, divaner, cykler, stueure, høns, fodtøj, 2 selvbindere, symaskiner, lænestole, kasseapparat
mærket Amerika, diverse varer fra broderiforretning, barberstol, Salomons leksikon i 25 bind, 1 Nilfisk støvsuger, flere spise- og kaffestel, skåle, kopper, vaser, 100 dukker, gryder, stokke, urtepotter, forskellige slags glas, kedler, træsko,
jagtgeværer, patroner, 2 klaverer, 2 radioapparater, jernpengeskab, vaskemaskine, skeer, knive, spader, skovle, elektriske ovne, piber, tegnebøger, mahognirammer, syæsker, dame-, herre- og motorcykler m.m. Tirsdag den 1. august taler negeren, Hr. Doth fra Surina i Løgumkloster Missionshus med tolk. Han har missioneret
blandt busknegere i urskovene. Antal telefonabonnenter er 174. I Frankrig kurerer man kighoste ved at sætte folk i en åben flyvemaskine og lade dem trække godt med luft
ind i 1000 m højde. Danmark og dermed Løgumkloster får en socialreform
den 1. okt. (Den store danske socialreform fra 1933
blev vedtaget som en del af Kanslergadeforliget. Reformen samlede de mange eksisterende love og regler på det sociale område i fire love og forenklede administrationen af offentlige ydelser. Med Socialreformen blev kriterierne for at modtage sociale
ydelser mere objektive og ensrettede. De gik dermed fra at minde om almisser til i højere grad at være baseret på rettighedsprincippet. Mange ser i dag socialreformen fra 1933 som en af grundstenene i opbyggelsen af velfærdsstaten.)
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/ I oktober måned sender Generalmotors en bilkaravane gennem Danmark, der bl.a. holder ind på Markedspladsen i Løgumkloster. Med i
karavanen er en højtalervogn med musik. Åndsvage-anstalten i Løgumgård,
som den jo hed i 1933, udvides med 25 pladser. I november kommer tjenestekarl fra gårdejer
L. Erichsen, Vestergade kørende med en tom hestevogn i Markledgade. Idet han passerer Vindmøllegade kommer inspektør Hagensen fra Østergade bakkende og overser tjenestekarlen. Bilen bakker ind i vognen og kusken falder af. Hestene
løber løbsk og fortsætter med vognen dinglende bag sig ned ad Markledgade. Ved Bahnsens hjørne får dyrene ikke drejet om hjørnet og tørner mod enkefru Marquardsens hus. Stødet var så kraftigt, at
vognstangen frembragte et stort hul i muren, ligesom et vindue blev ødelagt. Gamle fru Marquardsen der netop sad ved vinduet blev ramt af en mursten og fik et slemt hul i venstre side af hovedet. Doktor Glaven, der blev tilkaldt konstaterede, at hun
havde fået en hjernerystelse. I øvrigt var en kommode i stuen væltet og murbrokker og støv fyldte den lille stue. Hestene kom ved stødet med husmuren fri af vognen og blev ikke stoppet før de nåede Klostergade.
Karlen der faldt af vognen kom mirakuløst ikke til skade. De telefonabonnenter, der på grund af økonomiske vanskeligheder har sagt abonnementet af, kan
indtil videre gratis få det genetableret. Løgumkloster byråd skriver kontrakt med elektricitetsforsyningsaktieselskabet Sønderjyllands Vestkyst om levering af hovedstrømmen til Løgumkloster, Ellum og Løgumgård. Strømprisen falder
herefter drastisk. Før julegudstjenesten installeres høreapparater ved bænkene under prædikestolen i kirken.
1934
Børnelammelse (Polio) er en smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv, der kan medføre total lammelse i løbet af få timer. Sunde og raske mennesker bliver sjældent syge, når de smittes med poliovirus, hvilket betyder at smitten let bliver spredt. Nogle oplever kun svage influenzalignende symptomer. Først under en epidemi i 1953 udvikler den amerikanske læge Jonas Falk en vaccine mod Polio. (Billedet er fra Løgumkloster Sygehus)
Høreapparatet kommer til Løgumkloster. Det kan ses udstillet på Centralhotellet onsdag den 7. feb. kl. 13-17. Flere forskellige apparater udstilles af firmaet,
Jens Bille (Jørgen Haslunds efterfølger), Skindergade 43, København K. Og så kommer der 2 masters cirkus til byen. Ja, du læste rigtigt! En 2 masters cirkus. Det er cirkus ’Alaska’ der bl.a. optræder med trampolinspringer Mr. Henricke, der let og elegant springer over 3 personer og 4 heste;
stoleakrobaten der balancerer på 8 stole; abe pantomime; den dansk amerikanske hestetvinger og cirkusdirektør Mr. Brown, der fører sine heste i manegen uden pisk; den musikalske klovn; linedanserinde, Rosa; knivkasterparret m.m.
Byrådet beslutter at bygge en ny tysk skole på Tønderlandevej.
Det tidligere garveri i Markledgade opkøbes af Grundejernes Kreditforening og rives ned. Der
blev lagt fortov i Markedsgade fra hjørnet af Markledgade (Roost’s udstillinggslokale) forbi Hørlyck til Markledgade 33 (Vestslesvigsk Trælasthandel) samt hele den vestlige side af Møllegade og halvdelen af den østlige.
På grund af børnelammelsesepidemi i byen bliver flere arrangementer aflyst.
1935
Rejsegilde på vandtårnet
I januar er der licitation over etablering af et kommunalt vandværk i Løgumkloster. Der blev indgivet 60 tilbud. Vandtårnet, den gule skolepavillon og den tyske kommuneskole bliver bygget og taget i brug. Løgumkloster
Kommuneskole får eksamensret. Det er ikke længere nødvendigt at rejse til København for at aflægge realeksamen. I feb. er der
dobbelt løbskkørsel. Nicolai Bundesen heste bliver skræmt og løsriver sig fra en vogn fyldt med møg og fortsætter alene ned ad Markledgade og videre gennem Mellemgade, hvor de støder ind i Carsten Fabricius fra
Østermarken, der her holder med et spand heste og en vognfuld mælk. Fabricius’ heste løber med Bundesens heste videre op ad Storegade rundt om hjørnet, mælkespandene vælter af vognen, mælken flyder på
gaden op mod Hotel Løgumkloster, hvor alle 4 heste støder ind i en parkeret lastbil. Kølerhjælmen får en hård medfart men hestene klarer sammenstødet med små knubs. Dog mister Fabricius 2 drægtige
heste deres føl. Løgumkloster modtager 24 cementheste fra Litauen. Hestene har byen fået
i bytte for cement, noget flere byer praktiserede. Difteri epidemi plager Løgumkloster. En 8 årlig dreng er død, og man lukker skolerne
et par dage. Der kommer flere tilfælde i børnenes efterårsferie, og den forlænges med en uge. På den dansk tyske kommuneskole er
der i alt 270 elever. Byrådet har fået godkendt af ministeriet at bygge en tysk skole på Tønderlandevej. Den danske skole kommer til at hedde ’Løgumkloster kommuneskole’ og den tyske ’Løgumkloster tyske
Kommuneskole’. Der indlægges kommunevand i alle kommunens bygninger: skolen, sygehuset, elektricitetsværket, borgmesterkontoret og posthuset. Senere på
året kommer de private husstande også med. Zonen ansøger Løgumkloster
byråd om at overtage al sygetransport til og fra Løgumkloster i september, da de agter at lave en station i byen. Pris: 5 øre pr. indbygger. Endvidere foreslå Zonen, at de kan overtage al ambulancetransport for 3 kr. for de første
50 km og herefter 30 øre per km. Ansøgningen og anmodningen bliver godtaget. I august installeres natbelysning på alle gadehjørner i den
indre by. I starten af dec. måned rygtes det, at banen i Løgumkloster vil blive nedlagt den 15. maj 1936. Det gælder både person- og godsbefordringen.
1936
Elværket i Allégade i midten af billedet.
I januar modtager Løgumkloster 18 cementheste fra Litauen. Hestene sælges for 400 kr. stykket. Vejen via Fauerby og Draved mod Øster Højst bygges. Harmonikakongerne Gellin og Borgstrøm gæster Løgumkloster. Samtidig
har de arrangeret Olga Svendsen, der bl.a. synger, Nyboders pris, sange fra flådens piger og mange andre kendte sange. I februar modtager Løgumkloster 16 cementheste fra Litauen. Pris på hestene er gevaldigt stigende. En sort stork har
slået sig ned i en midtjysk skov. I Draved skov gør man sig derfor parat til at modtage den sorte stork ved igen at sætte møllehjul op. Den sorte stork blev i starten af 1900 tallet fordrevet af den sjældne store ravn, som igen
blev fordrevet af skaderne. Man håber på, at den sky, fordrevne stork igen kan finde sit tilholdssted i den fredede skov. Al togtrafik til og fra Løgumkloster
bliver nedlagt. Bækken der løber gennem byen rørlægges. Den
kommunale arbejders timeløn stiger fra 80 øre til 1,05 kr. i timen. På et heftigt byrådsmøde i sep. besluttes det, at købe en ny større
maskine til at producere byens strøm. 5 er for og 4 er imod. Alternativet er at købe strømmen hos elselskabet ’Vestkysten’. Byen
smykkes med guirlander med lys langs gaderne i julemåneden for første gang.
1937
Foto Lærer Jepsen, Allégade.
Den hidtil værste snestorm lukker alle indfaldsveje til byen i et par dage og den 28. januar ruller en kraftig sandstorm
ind over byen. Nationalsocialisterne opstiller for første gang til byrådet med kun én kandidat
nemlig snedker, Niels Christensen. Herudover er der en tysk og en dansk kandidatliste. Der kommer rumænske
flygtninge til Løgumkloster. Cirkus Louis Schmidt kommer til Løgumkloster.
Der indføres hundeskat i Løgumkloster inden for bypostens distrikt. Uden for dette distrikt er første hund
skattefri. Året efter er der så få hunde i Løgumkloster, at rotterne begynder at plage byen. Årene 1939 og 40 udnævnes derfor af borgmester, Kjems som rottebekæmpelsesår. De første læserbreve ses i Jydske Tidende. En protesterer over, at ventesalen på rutebilstationen ikke er åben om morgenen
fra klokken 6, og at der ikke er gadelys på pladsen. En anden henstiller til, at tankerne om at lave et refugium i Løgumkloster er en dårlig investering, og at der findes bedre steder i Danmark, hvor der er ro og rig natur.
Løgumkloster byråd skifter mødelokale fra Postgården til Hotel Royal.
1938
Alslev kro svømmebassin. Der var ved indvielsen svømmeopvisning med olympiadesvømmere fra København. Badet var åbent alle dage 16-20. Det blev lukket ca. 1957. Derfor måtte vi børn født sidst i 1950'erne nøjes med Koldkåd å.
Alslev kro får Nordslesvigs første svømmebassin opvarmet med afkølingsvand fra mejeriet. Bassinet måler 10 x 25 meter. Største dybde er 3 meter,
mindste er 70 cm. For enden, et 3 meter højt tårn til udspring. Ved siden af det store bassin, er der et børnebassin på 10 x 5 meter med en største dybde på 60 cm. Arkitekt Skodborg i Skærbæk har vederlagsfrit
lavet tegningerne, og murermester Brodersen fra Hostrup har muret bassinet af bl.a. 750 poser cement skænket af ingeniør, Gunnar Larsen Ålborg. Indvielsen af svømmebassinet går dog meget stille af. Der var svømmeopvisning med olympiadesvømmere fra København. Badet var åbent alle dage 16-20.
Det blev lukket ca. 1957. Området er igen plaget af mund- og klovsyge, denne gang mere end tidligere. Derfor laves meget strenge restriktioner, selvfølgelig ingen
dyrskuer, men også indvielser, fester, og større forsamlinger aflyses. Der er f.eks. ingen Skt. Hansfest. Mund- og klovsygen kommer også til to gårde
i Landeby, bl.a. Otto Scheiderreiter og Adolf Winther må slå hele deres besætninger ned. Også oksebremsen plager byen. Husmoderforeningen
stiftes med fru dommer Blæhr som formand. I december sner det så kraftigt op under jul, at flere veje lukker, rutebilkørslen indstilles og posten
bringes ud med slæde. Der stiftes en bokseklub i Løgumkloster. Der udleveres
flæsk - 2. kr. per måned for voksne og 1 kr. per barn på samme måde som kødkort. Der bliver uddelt kort i månederne dec., jan., feb. og mar. Man
begynder i maj måned at fjerne jernbanespor og signaler. Det er også ’kun’ 2 år siden jernbanen blev nedlagt. En skypumpe forårsager
stor skade på Ceciliesminde, der ligger mellem Løjtved og Bjerndrup. Halvdelen af staldlængens tag blev revet af og slynget et par hundrede meter bort, flere træer deriblandt et par frugttræer blev revet op med rod, en bil der
stod i gårdspladsen blev slynget over i en tjørnehæk. Gårdens ejer Nis Jørgensen, der stod i gårdspladsen fik revet piben ud af munden af et stykke tag og mistede en tand herved. I stuehuset fik et par mure revner og buler.
I 1938 var der i byen 4 rutebiler og omnibusser, 8 hyrebiler, 1 ambulance, 31 private personbiler, 20 Last- og varevogne, 7 påhængsvogne og 12 motorcykler.
1939
Der er fuldt hus i forsamlingshuset, da den norske, kvindelige professor Michelets besøger Løgumkloster for at
fortælle om forholdet mellem mand og kvinde. - Året efter søger åndssvageanstalten i Løgumgård mandlige husholdersker. En gårdmand fra Bjerndrup har sat elektrisk hegn om sine køer på marken. Han viser det gerne frem.
Gymnastikforeningen søger byrådet om et friluftsbassin.
Ny jordemoder er Olga Larsen fra Arrild. Hun afløser afdøde Anna Petersen.
Børn låner flere bøger på biblioteket end voksne. Det er også året, hvor Christian den 10. kører tør for benzin under et
besøg i byen. Han fortsætter så bare det sidste stykke til fods. Da han møder borgmester, Jacob Kjems ved kirken spørger kongen Kjems, om det er sognerådet, der står bag ved ham. Næh, siger Kjems, det er skam
byrådet. - At kongen kan tage fejl fremgår senere af en statistik, der viser, at Løgumkloster står på sidstepladsen over købstædernes gennemsnitsløn i Danmark. Hillerød ligger med det dobbelte på
1. pladsen. DNSAP optræder mere tydeligt i gadebilledet.
– Vi er i året før besættelsen. Et uvejr
hærger Løgumkloster. En gård nedbrænder, lyn slår ned i flere kreaturer på markerne og telefonpæle splintres. Soldaterlejrens telte udskiftes med barakker på grund af den hårde vinter. Byrådet har i årets løb talt om at indføre dagrenovation i Løgumkloster. Da det kun bliver til snak, tager en lokal
vognmand initiativ til at tømme spande hos interesserede. Fru
Thora Skakke fra Odder viser Løgumkloster fruerne, hvordan man kan lave skåle af grammofonplader samt 50 andre ting, der kan genbruges i forbindelse med husmoderforeningens 1 års jubilæumsfest. Løgumkloster byråd investerer i en sandspreder, til sneglatte veje.
Løgumklostervognmænd mangler benzin til deres biler, da deres rationeringsmærker er opbrugte. København sender straks 25% mere benzin til Løgumkloster. Men byens vognmænd
har en anden opfattelse af straks end københavnerne, da benzinen først kommer den følgende uge.
1940
Vandledningerne og kloakkerne fryser på grund af den hårde frost. Man indskrænker undervisningen på skolerne på grund af manglende brændsel. Mandag
den 17. februar er temperaturen ned på 25 graders frost. Det kongelige teater besøger byen, hvor Henrik Hertz lystspil: 'SPAREKASSEN' eller 'Når enden er god er alting godt' opføres. Medvirkende er bl.a. Poul Reumert,
Bodil Ipsen, Rasmus Christiansen, Holger Gabrielsen, Aage Føns, Augusta Blad, Karin Nellemose, Bodil Kjer og Charles Thranæs. Fra fredag den 12. april lukkes alle
forretninger i Løgumkloster kl. 19 om lørdagen på grund af mørklægningen og dansant, som foregår hver søndag på Hotel Løgumkloster og Centralhotellet, er af samme grund aflyst, indtil der fastsættes
regler for, hvornår der skal mørklægges. Alle vinduer skal mørklægges fra kl. 22 til kl. 4.30 hver dag, og der ophænges 7 ledelamper på
gadehjørner i Løgumkloster by. Alle fremspring fra husmure, trappetrin, vejtræer, master, skilte m.m., der vender ud mod gaden, skal forsynes med hvide afmærkninger. Kommunen sørger for at male alle fortovskanter på gadehjørnerne. I april kommer der rationering af petroleum og brændsel i øvrigt. Kommunen
køber 150 sveller fra militærlageret i Løgumgård til luftværnsforanstaltning ved sygehuset og skolerne. Løgumkloster snedker- og tømrerværksteder
laver møbler i stor stil til værnemagten. Mandag den 27. maj kl. 14 holder husmoderforeningen demonstration med emnet ’Økonomisk mad i krisetid’.
I maj kommer der rationering af smør og i september mærker på dyrefoder.
N.S.D.A.P.N. har Filmabend am 24. juli im Kinosal von Hotel Royal. Der vises Kämpfe und Waffenstilstand in Frankreich. Eintritt nur mit Mitgliedskarte. N.S.D.A.P.N. holder Gemeinschaftabend, Sontag den. 15. sep. abends 8 Uhr im Mühlenkrug. Jeder Deutsche ist hertzlich
wilkommen. N.S.D.A.P.N. har Filmabend am 17. Sept. im Kinosal von Hotel Royal. Der vises
Wochenschauen 12, 13 und 14. Entritt nur mit Mitgliedskarte. Max von Rhodin og madame Trilby,
mystikkens verdensvirtuoser optræder for fulde huse i byen. N.S.D.A.P.N. har Monatsversamlung
in der Schule den 27. sept. Bund für Deutsche Kultur holder Operetteabend på Centralhotellet
den 18. okt. L.A.B Landsforeningen til arbejdsløshedens bekæmpelse oprettes
i byen. Intet må gå til spilde. I julen 1940 ankommer der 830 pakker til Løgumkloster postkontor og der afsendes 711. ’Ordet’
gummicheck’ finder vej ind i sproget. Det dækker over en indsendt check, der afvises, fordi der ikke er dækning for den. I slutningen af året kommer der på grund af 2. Verdenskrig rationering på kaffe og sukker og byen får en artilleri- og lyskasterafdeling. Der er sommertid fra den 15. maj til den 31. dec.
1941
Allikerne plager byen. Flere oplever skorstensbrande på grund af reder i skorstenen. Gudstjenesterne skæres ned til 1 times varighed på grund af besparelse på varmen.
Der er ingen arbejdsløse i Løgumkloster. Til Bartholomæus
marked kommer der næsten ingen gøglere. Alt gøglet kan være i det tyske hjørne og ned langs Vestergade. Der er sommertid fra den 1. januar til den 31. december
1942
I maj måned tager byrådet det første initiativ til at etablere andelsboliger i byen. Der nedsættes et udvalg bestående af Sparekassedirektør
N. A. Tästensen, sagfører C. F. Lund (formand), murermester Ditlev Jensen, arbejder Hans Henriksen og bogholder Frode Hansen. I slutningen af maj oplever flere forretninger indbrud. Mekaniker Hattman i Østergade får stjålet værktøj, hos tobakshandler Peter Asmussen kommer tyvene ikke helt ind i butikken ej
heller hos manufakturhandler Langwadt. Dernæst på Hotel Løgumkloster, De vestslesvigske trælastforeninger og hos isenkræmmer Helge Lorenzen, der får stjålet kontrolkassens indhold på 60 kr. På Centralhotellet
bliver der stjålet et par tæpper og hos Carl Tästensen, 3 par sko. Der er
indsamlet penge til underhold af et finlandsbarn. Barnet hedder Toini Hillevi Korpitie født den 25. dec. 1935. Hendes far der var landmand faldt som undersergent i krigen 1941 ved Kirrstinki og moderen sidder nu alene med 3 børn og lever af syarbejde.
Tønder og omegns kartoffelkogeforening
har et rigtigt godt år. Der er kogt 2875 tønder kartofler for medlemmer og 1855 tønder for ikke medlemmer. Der oprettes en kartoffelkongeforening i byen. Den eksisterer endnu i 1952. Der oprettes en lokal luftværnsforening i byen
og en demonstration af, hvordan en brandbombe slukkes med sand og vand på Markedspladsen. Luftværnsforeningen stiftes med distriktsleder for Løgumkloster,
lærer, Peter Jepsen i spidsen. Foreningen sørger bl.a. for, at der bliver udleveret gratis sandsække til alle ejendomme i Løgumkloster. Sandsækkene skal beskytte husene mod eventuel nedkastning af brandbomber.
I 1942 arrangerer formand for DKB, Peter Jepsen, Allégade en stor luftværnsøvelse i Løgumkloster med deltagelse af alle grene inden for det frivillige
luftværn. Øvelsen var tænkt som, at der havde været et massivt luftangreb mod flere sønderjyske byer natten til søndag og alt rednings- og rydningsarbejde var i gang, så der ikke kunne ventes hjælp udefra,
og at Løgumkloster var udsat for 2 luftangreb søndag eftermiddag. Efterfølgende var der en sammenkomst på Centralhotellet, hvor souschef for luftværnet,
Marquardsen fra Tønder udtalte en kritik af øvelsen og udtrykte en stor tak til de medvirkende. Øvelsen var forløbet så godt man kunne forvente det. Kommandocentralen arbejdede støt og rolig, og meldetjenesten var i
det store hele rigtig. Den tekniske tjeneste var hurtig i udrykningen lige som den var forsynet med godt materiel, der dog kunne ønskes suppleret med enkelte andre redskaber. Rydningstjenesten arbejdede ligeledes godt, hvilket også gjaldt brandvæsenet
og sanitetstjenesten. DKB havde udført et godt evakueringsarbejde, men her kunne ønskes et større mandskab. Jepsen gav udtryk for vigtigheden af, at folk følte sig trygge. Fru læge Højholt rettede en tak for DKB’s
medvirken. De havde bl.a. vist at de også var i stand til at bespise de evakuerede. Løgumkloster spejdertrop samler ind til fordel for et musikkorps. Der sælges
lodsedler og gevinsterne er et 6 lampers super radioapparat, en herrecykel, en Morsø brænde og tørveovn, et 12 personers porcelæns kaffestel, et konsolur, en værktøjskasse med indhold og 2 kasser gode cigarer.
Frivillig vaccination af alle børn under 15 år mod difteritis. Der er sommertid fra
den 1. januar til den 1. november
1943
48 børn fra Løgumkloster og opland er på 14 dages ferieophold i Fadderskabsbyen Hadsten.
På Hotel Løgumkloster er der trolderi, da hotellet har
besøg af illusionisten Houdini. Han tryller bl.a. en kanariefugl fra en kasse ind i en elpære og udmærker sig som tankelæser. Det er dog ikke den rigtige Houdini, der bl.a. var verdenskendt for at kunne bryde ud af kæder,
reb, kasser m.m. Der er sommertid fra den 29. marts til den 4. oktober
1944
Mit NAVNEMÆRKE.
På mærket står der: AMULET - Bent Erik Beim Koldkådvej 7 - Løgumkloster - 28-01-58 - TLF. 43139 - Danmark.
Af bagsiden fremgår at jeg er vaccineret mod Difteri, Polio - Calmette og min blodtype.
Der kommer tyske flygtninge til byen. Der lovbestemmes at oksebremselarver skal udryddes.
Der indrettes beskyttelsesrum i Jordemoderhuset, Møllegade 6. Samtidig giver kommunen 15 kr. pr. kvadratmeter rum i tilskud til at indrette private beskyttelsesrum.
Foreningen for kønssygdommes forening modtager 100 kr. i støtte af kommunen. Til bekæmpelse
af rotter yder kommunen gratis hjælp. Beboerne skal dog selv betale brødet. Rationeringskort udleveres hver måned. Alle forretninger i byen lukker hver lørdag kl. 12 mellem 1. juli og 30. sep. Alle børn i byen forsynes med navnemærker.
Der nedsættes et evakueringsudvalg. Folk i byen sløser med mørklægningen.
F.eks. skal der fra den 16. juli mørklægges fra kl. 22.30 – 4.00; fra 1. sep. kl. 20.15- 6.00, Forretningerne i byen begynder at ferielukke deres
butikker. P. Hansen, Handelshuset holder således lukker fra 8. juli til 14. juli Der holdes en luftværnsøvelse i september måned. Det blev antaget,
at der var faldet bomber ned ved vandmøllen og elektricitetsværket. Byrådet beslutter at alle skorstene i Løgumkloster fremover skal fejes
5 gange årligt mod tidligere 4. gange. Løgumkloster flækkekommune får ros fra Varedirektoratet under en kontrolvisit i dec. måned.
Der er sommertid fra den 3. april til den 2. oktober
1945
Rigtig mange mænd (tysksindede og værnemagere) fra byen bliver interneret i Fårhuslejren, hvor de fleste sidder hen imod 2 år.
Rationeringen på papir medfører, at Løgumkloster avis begrænses til kun at omfatte et blad.
På grund af megen snefald må landpostbudene gå rundt med posten. Gårdejer Fredsted, Landeby er den første
der spænder kanen bag hesten og kører postbuddet hele vejen rundt. På grund af mangel på
brændsel lukker skolerne. Kun eksamensklasser fortsætter. Badeanstalten lukkes. Østtyske flygtninge
strømmer til Danmark/Løgumkloster. De interneres i missionshuset og på skolerne. De sidste overflyttes til Tønder i slutningen af september måned. Der samles ind til det forarmede Norge. Lukkeloven ændres til, at alle forretninger lukker klokken 14 om lørdagen, og der dagligt holdes middagslukket fra kl. 13-14.
Klosterborgerne betragter solformørkelsen mandag den 10. juli gennem en stump sværtet glas. De første håndværkere og forretninger lukker butikken i en uge og tager på ferie eller et par dage for at holde familiefest.
De tyske familier søger unge piger og enekarle, efter deres mand er interneret af Frihedskæmperne i Fårhuslejren.
I september holder kommunisterne offentligt møde på Centralhotellet med sloganet – Folkets
vilje – landets lov. De vil atter være en del af dansk politik, efter de blev interneret af Gestapo allerede 1940. I december måned står der atter et stort juletræ i byen, der bliver tændt hver aften. Sikkert en fantastisk oplevelse efter 5 år med mørklægningsgardiner. Der er sommertid fra den 2. april til den 15. august.
1946
I de cyklende landpostbudes juletravlhed stiller 2 landmænd, Hans Fredsted, Landeby og Svend Jacobsen, Løgumbjerg hver et slædeforspænd til rådighed for postbudene. Vejene sner
til. Da jordemoder Olga Larsen skal ud til en fødsel kører først hyrevognen fast, herefter kranvognen og sidst en ambulance. Der er sommertid fra den 1. maj til den 1. september
Prisen på strøm falder fra 30 øre til 23 øre pr. kW/t. Vandafgiften stiger
fra 22 kr. til 30 kr. for den første hane. Efterfølgende haner stiger fra 12 kr. til 22 kr. per hane. Rationeringskortene udleveres gade for gade.
Smørrabatkort uddeles til alle, der er familieførsørgere og til ikke familieforsørgere, der den 1. apr. 1946 er fyldt 50 år. Dog må statsskatten for 1945/46 ikke overstige 70 kr. eller formueskatten 31,50 kr.
I maj måned ankommer Det store Tivoli – Ekelund Tivoliparktil sportspladsen med svingkarruseller, børnekarruseller, luftgynger, skydebaner, automathal, tombola og pariserhjul.
1947
Kommunen beslutter at udlægge gift for muldvarpebekæmpelse. De fredede alliker plager byen. De bygger rede i skorstenene og stopper dem til og rykker de nysåede
ærter og bønner op i køkkenhaven. I juni måned er kommunen løbet tør for 1 og 2 kroner til poserne med pensionspenge.
Alle der kan undvære disse mønter opfordres til at aflevere disse på borgmesterkontoret. Der er varmerekord på 29 grader i skyggen den 29. juni.
Den nye biograf i Mellemgade åbner med ikke mindre end 206 siddepladser. Træstole og -bænkene er skiftet ud med polstrede stole. Cirkus Robert Daniels kommer til byen. Der er forevisning den 25. og 26. juli. Programmet omfatter bl.a. frihedsdressur, skoleridt, akrobatik, håndspring akt., excentrisk akt, kvindelig Herkules, luft akt.,
akrobater, menneskeaben Zabu og meget mere. Årets fællesdyreskue foregår som sædvanligt på sportspladsen bag Forsamlingshuset. Foruden dyr kommer
der udstilling af planteavl, havebrug og husholdning samt tombola, præmieskydning, pilekast og forskellig anden underholdning. Markedsgaderne lukkes for første
gang af for parkering i gaderne. Året hvor Løgumklosters skolebørn får 2 ekstra dages skoleferie i august, da man ikke kan blive færdig
med at asfaltere skolegården før om onsdagen. Vænget får fortov. Hotellernes bevilling af dansant bliver inddraget af politiet på grund af for mange slagsmål. Der indkøbes en ny sneplov til rydning af
gaderne. Der er sommertid fra den 4. maj til den 10. august og fars dag flyttes fra 5. juni til 2. søndag i november. Ni år får den lov til at ligge her,
indtil man i 1956 flytter den tilbage til den 5. juni. De øvrige nordiske lande fejrer Fars dag den 2. søndag i nov.
1948
Året starter med en løbskkørsel idet et spand af landmand, Albert Paulsen,
Vester Terps heste bliver skræmte ud for bødker Roost i Markedsgade. Da en motorcykel, der kommer ind i gaden, begynder en hund at gø, og hestene bliver så skræmte at de sætter afsted. Turen går hen over Markedsgade,
ned ad Mellemgade, hvor vognen falder af, videre op ad Kirkestien og ind på kirkegården. De stopper først ved kirkens store dør. Troldmanden Sheridan optræder på Centralhotellet i januar. Byens børn har i vinterens løb dyrket
skakspillet. 2 elever kæmper en dyst i forsamlingshuset med levende brikker. Mellem Møllegade og Koldkådvej etableres en ny gade, som får navnet Nygade. Der deltager 174 ryttere ved årets ringriderstævne. Ved skatteligningen er den skattepligtige indkomstopgjort til 2.800.000 kr. Ved en stiftende generalforsamling oprettes Løgumkloster Centralvaskeri.
Man begynder at bruge pr. Løgumkloster, når man bor uden for byen. Byrådet køber
en renovationsvogn til byen. Det bliver foreløbig frivilligt, om man vil have tømt sin skarnkasse. Der er stadig rationering på vaskepulver, sukker, brød, petroleum
Løgumkloster
Frivillige Brandværn køber en ny brandbil og sælger den gamle til Ravsted Frivillige Brandværn. Løgumkloster og Nr. Løgum har besøg fra venskabsbyen Gammelby, der ligger i Nordsverige ud mod den Botniske bugt.
Verdenstryllekunstneren
Nees-Lajn optræder på Hotel Løgumkloster tirsdag den 1. okt. kl. 20.00. Han kommer hertil direkte fra Amerika med sin 4tons tunge bagage. Løgumkloster turist- og erhvervsråd oprettes. Der er sommertid fra den 9. maj til den 8. aug.
1949
Børnehaven: Den månedlige betaling for 1. barn stiger til 7,- kr. 2. og følgende
barn koster 3,50 kr. Der findes 42 store og 38 små hunde i byen.
I byen er der 119 arbejdsløse. I februar hærger en orkanagtig storm byen. Flere telefonmaster og flagstænger vælter eller knækker, tegl og tagpap rives af
flere huse, så hele den nordlige del af byen er uden strøm et par dage. Løgumkloster
Andelsvaskeri åbner i maj måned. Timelønnen for de udearbejdende kvinder er 1 kr. i timen. I slutningen af juni indkaldes til et møde om eventuel stiftelse af et Andelsfjerkræslagteri i byen. Byrådet modsætter sig enstemmigt alle planer, der vil føre til nedlæggelse af mølledammen. Som noget nyt sælger Hørløck plastik-urremme. Yoghurt kommer til Løgumkloster. Der blev tilført 400 heste til Løgumkloster marked. Der blev solgt 47.500 julemærker fra Løgumkloster postkontor.
|
|
 |
|
|
|