Elmeallé

Byrådet beslutter i starten af 1925, hvad de nye gader i Løgumkloster skal hedde. Beboerne - murermester Bøgh, skræddermester Klinge, vognmand Quist, skorstensfejermester Wraamann, forhenværende lærer Frank, postbud Christiansen, Frandsen og Nielsen fra ordensmagten samt Jens Paulsen beklager sig over, at deres gade er kommet til at hedde Smedegade, selvom der ikke længere bor en smed i gaden. De foreslår i stedet byrådet, at den skal hedde Elmeallé. Efter byrådet har været i Smedegade for at kontrollere, om der stod Elmetræer i gaden, tages beboernes beslutning til efterretning.

I 1929 får beboerne i gaden lavet en ordentlig opkørsel fra Møllegade. Samme år sker der et trafikuheld ved udmundingen til Koldkådvej/Rådhusstrædet. En bil kører en pige ned på cykel. Der sker dog kun materiel skade.  

I 1930 bliver Elmeallé kloakeret på en efterbevilling

1939 Byrådet beslutter at slukke gadelyset kl. 24 for at spare på strømmen. Alle gadekryds er dog oplyste.

Befrielsen 4. maj 1945

En dreng fra gaden fortæller:

Vi boede ved krigsafslutningen i 1945 i et hus i Elmeallé, sammen med to tvangsindkvarterede, syge, tyske soldater. Min søster og jeg skulle om aftenen den 4. maj 1945 undtagelsesvis sove i mine forældres soveværelse i stueetagen i stedet for på husets første sal i vort sædvanlige fælles soveværelse. Mine forældre havde fået besked på, at vi skulle opholde os i husets stueetage og holde alle vinduer og døre åbne, da der var fare for, at de to broer ved Mølledammen ville blive sprængt i luften af de tyske tropper. Man frygtede, at fjenden, vores venner, de engelske soldater, måske snart ville komme sydfra og indtage byen. Broerne skulle så sprænges for at hindre eller sinke englændernes videre fremrykning op igennem Sønderjylland.

Dagene forinden var broerne blevet minerede af de tyske soldater med en mængde dynamitpatroner, som var anbragt i en hel masse borede huller i broerne. Vi børn og desuden mange nysgerrige voksne havde fulgt mineringsprocessen med stor interesse, uden at vi dog havde gjort os tanker om den virkning, sprængningen af broerne ville få. De lå jo ganske nær husene i Møllegade, Møllehuset og Møllekroen, Pors’s renseri, Nørbys bilværksted med benzintankene, der dog sikkert var uden benzin i tankene, Schröders smedeværksted, huset mellem de to broer og forhuset til den gamle vindmølle. - Jeg følte, at der var dramatik og fare i luften, fordi mine forældre og mange voksne tog situationen med stor alvor. Jeg fandt det derimod spændende, da der jo ellers sjældent skete noget særligt i vor lille by. Alvoren i situationen var jeg som stor dreng slet ikke opmærksom på.

Før min søster og jeg var faldet i søvn, blev der pludselig en værre tumult. Mine forældre og de 2 tyske soldater, der ofte lyttede til radioen, havde netop fået en vigtig meddelelse over den illegale BBC London.

Her er London BBC - sender til Danmark…

5 minutter inde i udsendelsen kommer så den historisk vigtige meddelelse:

... I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.

Hør hele udsendelsen her:  Frihedsbudskabet 4. maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen.

Der blev en værre råben og stor spektakel og mange mennesker kom ud af deres huse for at snakke sammen, om det man lige havde hørt i den engelske radio. Det tog lang tid før alt igen blev roligt og vi kunne sove.

Næste dag, og efterfølgende dage var alt forandret. Ingen var længere frygtsomme overfor de tyske soldater og alle fulgte med glæde og muntre tilråb, at de tyske soldater nu fjernede alle dynamitpatronerne igen. Patronerne (lyserøde cylindriske ca. 25 cm lange stænger) blev knækket midt over og smidt ud i vandet, hvor de svømmede ovenpå. I bassinet mellem broen ved møllen og gitteret hvorigennem vandet løb ind til møllehjulet, husker jeg tydeligt, at vandoverfladen var helt dækket af et lyserødt lag af dynamitpatroner, som var for store til at kunne løbe med vandet gennem gitteret. Alle glædede sig højlydt over, at dynamitten nu ikke længere kunne gøre skade. Vi børn syntes jo, at det var rigtigt spændende at se de tyske soldater arbejde på den måde, og at de tydeligt viste, at også de var glade for, at der nu ikke længere var fare på færde.

Der var skabt en helt ny situation. I massevis af tyske soldater strømmede til. Gennem byen og undervejs kastede de noget af deres soldaterudstyr fra sig langs vejene. Jeg så mange våben – geværer og pistoler blive skilt ad og derefter smidt ud i Mølledammen.

Efter nogle dage skulle de to syge tyske soldater tilbage til deres hjem i Tyskland. De kom så vidt vi husker fra Ruhrdistriktet. De virkede meget anspændte, triste og opgivende fordi de sagde, at de ikke vidste, hvordan det gik deres familie. Mine forældre havde forsynet dem med bl.a. brød, smør, æg, skinke, pølser og ost for at de kunne klare sig under den lange tur hjem, som de skulle tilbagelægge til fods. Ingen af os vidste på det tidspunkt, at de ved grænsen måtte aflevere det hele igen til de danske frihedskæmpere, som kontrollerede trafikken ud af landet. Jeg syntes, at det var synd for dem, fordi de så så ynkelige og triste ud. Jeg ved, at mine forældre senere hørte fra dem, men jeg husker ikke, hvad de berettede.

I tiden, der fulgte oplevede jeg også, at mange af byens yngre mennesker pludselig optrådte med frihedskæmperarmbind på. De gjorde ikke noget særligt positivt indtryk på mig, fordi jeg syntes, at de opførte sig hoverende og storsnudede. Især husker jeg, at jeg så nogle af disse unge mennesker afhente en gammel tysksindet dyrlæge, som boede i en stor villa på Markledgade  mellem skolen og sygehuset. De drev ham foran sig med en pistol i hånden og ville have ham til at kravle op på ladet af en lastbil. Da han ikke kunne det, skældte de ham ud med grove og voldsomme skældsord og slog på ham. Andre, som allerede var på lastbilen, gav ham en hånd og hjalp ham op. Denne optræden fandt jeg helt unødvendig og uværdig overfor en gammel og hjælpeløs mand, uanset om han var tysksindet eller ej.

1947 Elmetræerne i nordsiden af Elmeallé fældes for at give plads til en fortovskant.

1952 Gadens beboere ansøger kommunen om at få udbedret vejen samt at få lagt fortov i gaden.

I 1960 bliver gade asfaldteret.

Matrikel nr. 55 Bind 1. Blad 63 - Grundareal: indtil 1895 1,5 ha efter 1910 bliver grundstykket udstykket i flere parceller.

0a

Huset lå, hvor Nørby byggede sit værksted på Elmeallé ned mod Møllegade.

Ejer 1750-59

Schmidt, Hans Bundesen. 

Børn: 

Schmidt, Nis Bundesen. 

Familien bor i Møllegade 16 fra 1760-86 

Lejebolig:

Grøhndahl, Peter. Gift med Peters, Mett Marie.

Børn: Grøhndahl, Jacob, født den 28. nov. 1758 i Løgumkloster. 

Ejer 1759-98 Lausten, Andreas, husmand og snedker, født c1770. Han døde den 24. mar. 1832 i Løgumkloster. 62 år. Søn af Jens Lausten og Christinamaria. Gift med

Kämpfmann, Anna Elisabeth, Datter af købmand Carl Wilhelm  Kämpfmann og Anna Dorothea f. Persen.

7 børn, hvoraf de 4 overlevede barndommen:

Lausten Cathrina Maria, syerske, født c1801 i Løgumkloster og døde den 2. feb. 1846 i Løgumkloster. Se Vestergade 1b i 1833-46.

Lausten, Charlotte Helena, født c1805 i Løgumkloster. Se Østergade 26 i 1938-69

Lausten, Peter

Lausten, Friedrika Andrea

Ejer 1798- Lausten, Peter

Ejer -1832 

Albrechtsen, Stephen, født den 31. juli 1770 i Løgumkloster.

Ejer 1832-40 

Albrechtsen, Claus, hvidgarver og husmand, født den 2. feb. 1764 i Løgumkloster. Søn af slagter og garver, Albrecht Hansen og Maren Andreasdatter. Han døde den 8. okt. 1840 på fattiggården i Løgumkloster. Gift 1. gang med

Sønnichsen, Anna Sophia, født c1769. Datter af møller på Krusmølle i Jels, Sønnich Sønnichsen og Catharina (TRINNEK), født Henningsen. Hun døde af alderdomssvækkelse den 18. juli 1848 på fattiggården i Løgumkloster. 79 år.

Børn:

Albrechtsen, Albrecht, kniplingshandler, født den 24. dec. 1790 i Løgumkloster.

Albrechtsen, Cathrina Maria, kroholderske, født 28. dec. 1791 i Løgumkloster. Gift med Ahlers Vestergade 5.

Albrechtsen, Sønnich, født den 24. okt. 1794 i Løgumkloster. Han druknede den 6. sep. 1826. 31 år.

Albrechtsen, Ingeborg Christina, født den 7. aug. 1797 i Løgumkloster. Hun døde ugift af en uvis sygdom den 12. okt. 1820 i Løgumkloster. 24 år. 

Albrechtsen, Anna Sophia, født den 18. sep. 1799 i Løgumkloster. Døde den 9. sep. 1809 i Løgumkloster. 10 år.

Albrechtsen, Anna Botilla, syerske, født den 17. maj 1802 i Løgumkloster. Hun døde den 16. juli 1873 i Løgumkloster. 71 år.

Albrechtsen, Claus, født den 16. jan. 1805 i Løgumkloster. Han døde den 23. aug. 1813 i Løgumkloster. 8 år.

Albrechtsen, Adelheid, født den 19, nov. 1807 i Løgumkloster. Hun døde den 29. jan. 1855 på fattiggården i Løgumkloster. 57 år.

Albrechtsen, Ann Sophie, født den 25. okt. 1810 i Løgumkloster.

Albrechtsen, Claus, arbejdsmand, født den 15. dec. 1814 i Møllegade 20. Han døde den 6. jan. 1885 i fattighuset i Løgumkloster. 70 år gammel. Gift 1. gang med Helt, Anna Botilla, født c1819 i fattighuset i Møgeltønder. Datter af arbejdsmand Hans Lausten Helt og Amalie fra Møgeltønder. Hun døde den 17. apr. 1869 i Løgumkloster. Hendes børn: a. Mariane Jensen og b. Julius Albrechtsen. Fælles børn: c. Albrechtsen, Marie Amalie, født c1851/2. d. Albrechtsen, Claus, født 1853. Døde 3 mdr. gammel. e. Albrechtsen, Claudine. f. Albrechtsen, Johan Lausten Helt, født den 7. nov. 1859 i Løgumkloster. g. Albrechtsen, Albrecht, født c1860.

Gift 2. gang med Andresen, Anne Kirstine. Sammen med hende fik han også 4 børn. Gift 3. gang med Künslev, Marie Cathrine. Datter af boelsmand, Martin Künslev fra Burkal.  Hun døde den 29. juni 1875 i Løgumkloster. Ejer Møllegade 20 fra 1789-1818

Ejer 1840-46 

Gaarde, Carsten Tjelle, buksemager, født den 31. okt. 1797 i Rurup, Branderup. Søn af Tjelle Carstensen og Ellen Gaarde. Gift den 8. mar. 1836 i Agerskov med 

Beyer, Anna Catharine, født Hansen i Øster Gasse og døbt den 14. juli 1814 i Skærbæk.

I 1817 flyttede Carsten sammen med sin mor, papfar og lillebror til et kådnersted i Gestrup, Agerskov. Den 1. feb. 1835 boede han ugift i Hellevad sammen med sin mor og papfar og en søster. Han ejer Mellemgade 3 i 1823-24.De flytter fra byen i 1846, men er tilbage i 1860 hvor de bor i Storegade. Carsten døde den 13. jan. 1875 som høker i Brændstrup, Rødding. 77 år.

Børn:

Gaarde, Tjelle Karstensen, født den 16. feb. 1839 i Gestrup, Agerskov.

Gaarde, Eline Marie, født den 5. apr. 1846 i Løgumkloster.

Lejebolig: Johannsen, Maren, væverske, født den 20. nov. 1806 i Nørre Holsted. Datter af Anders Johannsen og Lene Jørgensdatter. Hun døde ugift den 2. jan. 1871 i Løgumkloster. 65 år. Familien Gaarde sælger huset i 1846 og flytter fra byen.

Ejer 1846-89

Møller, Matthias Petersen, styrmand, født den 2. jan. 1818 på Sønderstrand, Rømø. Søn af sømand, Peter Petersen Møller og Anna Mathias Valter. Gift den 9. jan. 1846 i Løgumkloster med 

Mærsk, Helene Marie, kådnerske, født den 16. aug. 1819 i Randerup og konfirmeret i Ballum kirke. Datter af parcellist, Lorenz Mærsk (Ballum 1781-) og Bothilde Hansdatter (Guldager 1791-). Hun døde den 29. mar. 1888 i Løgumkloster. 68 år. 

Hun fik  

Mærsk, Jenny, uægte datter, født den 17. sep. 1855 i Løgumkloster. Udlagt barnefader, M. C. Sørensen.Gift med smed Anders Christoffersen fra Vester på matr. nr. 5b Thyregod. Han var 1. gang gift med Mærsk, Kirsten Lorentzine, født den 11. dec. 1835 i Randrup. Se Søndergade 0. 

Børn:

Møller, Mette Marie, født den 3. okt. 1846 i Løgumkloster. Hun døde den 8. feb. 1865 i Løgumkloster. 18 ½ år gammel.

Møller, Lorensine Botilde, født i Løgumkloster d. 20. juli 1848. Opkaldt efter moster.Se næste ejer.

Møller, Mathias Petersen, født den 11. sep. 1851 i Løgumkloster.Rejste til Amerika 20 år gammel.

Ejer 1889-1920

Schau, Lorensine Bothilde, født d. 20. juli 1848 i Løgumkloster. Hun er opkaldt efter sin mormor fra Søndergade. Datter af tidligere ejer. Som moder til 13 børn var hendes dage lange og strenge. Med en god sundhed, godt humør og et ukueligt livsmod vender hun i november 1921 tilbage fra en rejse til Amerika, skriver Løgumkloster Tidende. Trods sine 74 år var hun først en tur i Omaha og derefter i San Francisco. Hun var meget tunghør, men folk var flinke til at hjælpe hende på vej.  Selv på dødslejet bevarede hun det gode humør. Hun døde den 9. maj 1933 her i det samme hus, som hun var født og i den samme stue som hendes mor døde. Gift den 5. maj 1870 i Løgumkloster med Jørgen Hansen Schau, slagtermester, født den 13. dec. 1845 i Lille Emmerske, Tønder. Søn af Asmus Schau og Ellen Marie Hübschmann. Død den 1. april 1917 i Løgumkloster. 

Børn: 

Schau, Asmus Friedrich, født den 24. dec. 1870 i Løgumkloster. Tog til Amerika. 

Schau, Helene Marie, født den 11. juli 1872 i Løgumkloster. Hun blev gift den 9. nov. 1897 i Løgumkloster med Thomas Johann Momsen, født den 25. mar. 1873 i Nordstrand, Sild. Søn af M. Chr. Momsen og Sophie Magdalene, født Petersen. De tog til Californien sammen med lillesøster Meta Marie. Men forinden nåede de at få Lorensine Bothilde, født den 18. nov. 1899 i Løgumkloster. 

Schau, Petrea Hansine Frederikke, født29. jan 1874 i Arrild. Hun blev gift Mosemann i Nebraska. 

Schau, Meta Marie, født 2. marts 1875 i Arrild. Hun blev gift Momsen, tog til Californien sammen med storesøster Helene Marie. 

Schau, Mathias Petersen Schau, født den 21. juni 1876 i Løgumkloster. Han rejser til San Francisco, men vender i 1902 tilbage til Danmark, hvor han i første omgang slår sig ned som kogemester, bosiddende i et værelse hos Christensen på Vesterbrogade 17, 3. sal. i København. 

Schau, Ellen Marie, født den 20. okt. 1878 i Løgumkloster. 

Schau, Ernst Peter Christian Petersen, født den 6. apr. 1881 i Løgumkloster. 

Schau, Peter Hansen, født den 30. apr. 1883 i Løgumkloster. Han døde 27 år gammel i Gram. 

Schau, Jørgen Hansen, født den 3. maj 1885 i Løgumkloster. (Se nedenfor) 

Schau, Lorensine Bothilde, født den 30. aug. 1887 i Løgumkloster. Gift den 11. okt. 1911 i Løgumkloster med smedemester, Marius Jørgensen, født den 26. jan. 1886 i Erritsø, Vejle amt. Søn af daglejer, Peter Jørgensen og Ingeborg, født Christiansen. Han døde den 28. maj 1938 i Løgumkloster. Da de blev gift var han smed i Fraude på Fyn. Børn: a. Jørgensen, Jørgen Hansen, født den 2. sep. 1916 i Klovtoft, Hellevad. Han døde den 15. juli 1933 i Sønderborg og blev begravet i Løgumkloster. 16 år; b. Jørgensen, Gertrud, født den 5. maj 1921 i Ravsted. Gift den 1. mar. 1942 i Løgumkloster med tjenestekarl, Folmer Roland Rasmussen, født den 6. feb. 1921 i Nyborg. Søn af tjenestekarl, Otto Thorvald Rasmussen og Gerda Nielsine, født Larsen. c. Jørgensen, Petra Magdalene, født den 19. okt. 1923 i Ravsted. Gift den 3. okt. 1943 i Løgumkloster med malersvend, Georg Johannes Latter, født den 16. juli 1920 i Bevtoft. Han døde den 23. okt. 2009 i Vojens. 

Schau, Johanne Elvine, født den 4. nov. 1888 i Løgumkloster. Hun døde 1 ½ år gammel. 

Schau, Johanne Elvine, tvilling, født den 7. okt. i Løgumkloster. Boede i Elmeallé fra 1925, sammen med ægtemanden, murermester Wilhelm Bøgh. 

Schau, Jenny Doussine, tvilling, født den 7. okt. 1888 i Løgumkloster.

Schau, Johanne Elvine, født den 7. nov. 1892 i Løgumkloster.

Lejebolig 1902-: Albrechtsen, Claus, arbejder, født den 14. mar. 1878 i Løgumkloster. Gift den 21. sep. 1902 i Løgumkloster med Albrechtsen, Birgitte Margrethe Mariane, født Nielsen den 15. aug. 1878 i Gjellerup. Konf. i Esbjerg. Ringkøbing amt. Datter af indsidder Niels Nielsen og Ane Elisabeth, født Pedersen fra Hammerum. Konfirmeret i Esbjerg.

Børn: 1. Albrechtsen,Anna Elisabeth, født den 18. nov. 1903 i Løgumkloster.

2, Albrechtsen, Anne Christine, født den 1. feb. 1904 i Løgumkloster. 

Ejer 1920-44 

Bøgh, Wilhelm Peter, , murermester, født den 21. aug. 1889 i Flensborg. Søn af Johannes Jensen Bøgh og Elise Christine, født Matthiesen.Efter uddannelsen som murer gik han på valsen og endte i Løgumkloster. I 1937 falder han ned af stigen, da han er i færd med at reparere karetmagermester Larsens hus på Elmeallé 2. Ved faldet får han skulderen af led. Fra 1941 vurderingsmand til vurdering af faste ejendomme ved udlån af umyndiges og under offentlig tilsyn stående midler. I 1944 flytter han med familien til Tønder, hvor han i samarbejde med bygmester Ecks står for den store udvidelse af Tønder Sygehus. Den 6. okt. 1954 udtræder han af Den slesvigske-holstenske Landkirke og indtræder i Den danske Folkekirke. Han døde den 6. juni 1986 på Viddingherredsgade 39 i Tønder. 96 år. Gift den 2. jan. 1917 i Løgumkloster kirke med 

Bøgh, Johanne Ellevine, (ELVINE) født Schau i Løgumkloster den 7. november 1892 i Løgumkloster. Datter af Jürgen Hansen Schau og Lorensine Bothilde f. Möller. Datter af forrige ejer.

Børn:

Bøgh, Ludvig Erwin, født den 19. september 1919 i Lügumkloster.

Bøgh, Ellevine Wilhelmine, født den 6. juni1925 i Løgumkloster.

De flyttede herfra til Viddingherredsgade 39 i Tønder, hvor de bor de næste mere end 40 år.

Logerende: Schau, Lorensine, født 20. juli 1848 i Løgumkloster.

Wilhelm Bøgh bygger Elmeallé 5, 9 og 11 i 1924-25, forsamlingshuset og han var den første, der havde et statshusmandsbrug færdigt i Bjerndrup.

Elvine, som hun blev kaldt, laver en systue i huset i 1927.

Lejebolig Stuen 1925-39: Asmussen, Peter Max, repræsentant, født d. 30. december 1899 i Tyskland. Se Østergade 2.

Lejebolig 1. sal 1925-29 Hansen, Jens prokurist senere installatør, født 31. oktober 1894 i Hellevad. Gift den 31. juli 1925 med Hansen, Käthe Agnes Theodora, bog- og papirhandlerske, født den 13. nov. 1897 i Løgumkloster.

I 1929-66 boede de i Vestergade. Se mere der.

Logerende: Claudine Petersen, født 16. januar 1846 i Vindinge på Fyn boede der også, men hun var midlertidig fraværende, da hun havde slået sig ned i Nørregade nr. 25 på 1. sal for en tid.

Lejebolig 1. sal 1929-39 Asmussen, Anton Peter, arbejdsmand, født den 21. aug. 1900 i Wachefeldt, Tyskland. Gift den 21. nov. 1933 med Asmussen, Andrea Kjestine, født den 25. dec. 1899 i Nr. Løgum. Datter af Jens Boysen Jensen og Anna Kjestine, født Lauridsen. Hun døde den 16. juni 1931 i Løgumkloster. Se ved Banen 18.

I 1937 falder murermester Bøgh ned af stigen, da han er i færd med at reparere karetmager Larsens hus på Elmeallé 4. Ved faldet får han skulderen af led. 

Ejer 1944-46 Dahl, Carsten. Se Vindmøllegade 15

Ejer 1946-56-

Thiel, Wilhelm Karl Bernhard, skomagermester, født den 27. apr. 1896 i Nisboel, Weklenburg, Schwerin, Tyskland. Kom til Løgumkloster fra Rødding. Han døde den 15. maj 1957 på Statshospitalet i Sønderborg. 61 år. Begravet i Løgumkloster. Gift 2. gang den 6. aug. 1920 i Rødding

Thiel, Frederikke Henriette, kommunalt ansat husmoderafløser 1953-, født Hükenmeier den 12. dec. 1898 i Rødding. Datter af post Fritz Carl Hünkemeier og Anne Marie, født Lund. Hun døde i mar. 1971 i Løgumkloster. 73 år.

Hendes barn. Hükenmeier, Karl Nau, født den 27. juli 1917 i Rødding. Faderen ukendt.

Børn:

Thiel, Heinrich, født den 11. jan. 1921 i Rødding.

Thiel, Ana Maria, født den 23. maj 1923 i Rødding. Se Jørgensgårdvej 29

Thiel, Wilhelmine, nådlerske, født den 22. feb. 1925 i Rødding. Gift den 1. dec. 1951 i Løgumkloster kirke med landbrugsmedhjælper, Plotnikof, Hans, født den 25. nov. 1925 i Løgumkloster. Søn afarbejdsmand, Nikifor Laurentjevitsch Plotnikof og Bertha Marie Clausen fra Østergade. Se Jørgensgårdvej 4

Thiel, Edith, født den 15. juni 1930 i Rødding. Gift den 6. sep. 1953 i Løgumkloster kirke med bagersvend, Nielsen, Ernst Walter, født 2. dec. 1928 i Løgumkloster. Se forældre i Møllegade 3

I -1925-30- boede familien Thiel i Østergade i Rødding.

Ejer -1968

Tiesler, Andrea Caroline, separeret, syerske og kommunal ansat husmoderafløser i 1953, født 21. februar 1881 i Nybo, Løgumkloster. Datter af Andreas Clausen Friis og Caroline f. Jensen. Se Allégade 21.

HUSET ER FJERNET 1962

0b

Ejer 1840-45-

Nielsen, Anders, murermester, født c1800 i Visby under godset Trøjborg. Søn af Niels Matzen og Anna Clausdatter. Han døde c1844. Gift den 3. sep. 1920 i Løgumkloster med

Albrechtsen, Anna Bothilde, syerske, født den 17. maj 1802 i Løgumkloster. Datter af Claus Albrechtsen og Anna Sophia Sønnichsen Elmeallé 0a. Hun døde den 16. juli 1873 i Løgumkloster.

Børn:

Nielsen, Anna Sophia, født den 2. feb. 1921 i Løgumkloster.

Nielsen, Chatarinamaria Magdalene, født den 31. juli 1826 i Løgumkloster.

Nielsen, Andreas Matzen Albrecht, født den 6. mar. 1830 i Løgumkloster.

Nielsen, Nicolai Matzen Albrecht, født den 27. sep. 1839 i Løgumkloster.

Nielsen, Inge Christiane Mathilde, født den 20. mar. 1844 i Løgumkloster.

Lejebolig 1940 Sørensen, Christian Søren, skræddermester, født den 6. dec. 1885 i (Åstrup, Haderslev/Ålborg). Gift den 15. nov. 1927 med Sørensen, Gertrud Marie, født den 14. maj 1894 på Brodersgård mark i Abild. Datter af parcellist Peter Hansen Mathiesen og Maren, født Thomsen. 

Børn: 1. Sørensen, Ole Peter, født den 17. okt. 1930 i Ø. Højst. 2. Sørensen, Christian Svend, født den 14. apr. 1934 i Ø. Højst. 

I 1930 boede de i Ø. Højst. De flytter herfra til Markledgade 32

Lejebolig 1845: Laurup, Peter Petersen, skomager, født 30. aug. 1798 i Løgumkloster. Søn af vognmand og daglejer Laurup, Hans Frederik og kniplerske, Kjesten Hansen. Gift den 3. okt. 1824 i Løgumkloster med tjenestepige, Smed, Lenacatharina, født den 1. aug. 1798 i Åbøl. Datter af smed Peter Jensen Smed og Ellen fra Roost, Arrild. Hun døde i barselssengen den 31. aug. 1828 i Løgumkloster.

Børn: 1. Laurup, Jens Petersen, født den 13. aug. 1825 i Løgumkloster. Han døde 7 år gammel af kighoste. 2. Laurup, Kirsten Maria. 3. Laurup, Ellenmaria, født c1828. Hun døde spæd.

Gift 2. gang den 8. jan. 1846 i Løgumkloster med Ellen Marie Tøgesen, født den 25. aug. 1811 i Mjolden. Datter af gårdmand, Thøge Truelsen Mortensen og Hanne Marie Johannesdatter. Hun døde i af tæring den 29. jan. 1877 i Løgumkloster.

Børn: 3. Laurup, Helene. 4. Laurup, Thøge, født den15. mar. 1852 i Løgumkloster. 5. Laurup, Petra.

Foto 2012 & 1949

Matrikel nr. 223 - Boligareal: 201 m² - Grundareal: 626 m² - Byggeår: 1880

Ejer -1894: Karstensen, Peter, husejer.

Ejer -1919 Blaschke.

Ejer -1920: Marcussen, Rasmus Hansen, arbejdsmand og husejer

Fra 1920-26

Paulsen, Paul Jensen, landmand i Morbæk, Bedsted, født den 23. dec. 1896 i Fogderup, Ravsted. Søn af parcellist Paul J. Paulsen og Birgitte Marie, født Sindet. Paul deltog i 1. Verdenskrig og bosatte sig herefter i Alslev. Gift med 

Paulsen, Maria, født den 1. aug. 1896 i Landeby, Nr. Løgum. 

Børn:

Paulsen, Bergiene Pauline, født den 14. aug. 1920 i Mårbæk, Bedsted.

 Lejebolig 1925: Bertelsen, Else Marie Petersine, født i Hundsø mose, Vinding sogn den 8. februar 1873, som datter af husmand på Velling mark, Niels Peter Jensen og Rasmine Elisabeth f. Hansen. Hun var tidligere gift den 20. nov. 1896 i Nr. Løgum kirke med landmand, Laurits Andersen Bertelsen, født den 11. juli 1871 i Bjerndrup, Nr. Løgum. Søn af kunstner, Rasmus Josiasen Bertelsen og Maren f. Westergaard. Han døde i 16. marts 1914 på Lem mose i Nr. Løgum sogn i en alder af 42 år. Senere flytter hun til Teglgård og senere ind hos Peter Lange i Nr. Løgum, hvor hun arbejder som sygepasser.

Logerende -1925-35: Møller, Hans Heinrich Christian, klejnsmed og centralvarmemontør, født den 13. august 1892 i Flensborg. Han døde den 14. okt. 1965 i Gram. Gift den 23. mar. 1935 med Møller, Juliane, født den 8. sep. 1911 i Gram. Datter af Nikolei Hansen Kudsk og Marie Margrethe. 

Børn: 1. Møller, Christian Nikolej Jensen, født den 19. okt. 1935 i Gram. 2. Møller, Marie, født den 27. dec. 1937 i Gram. 3. Møller, Helene Juliane, født den 22. sep. 1940 i Gram.

Han kører galt med bilen i 1928, da styretøjet svigter. Han drøner først ind i et træ og lander derefter i grøften. Møller og en svend slipper med skrækken. Efter vielsen bor Hans Møller i Gram.

Ejer 1926-46 

Klinge, Christian, skræddermester, født den 25. april 1876 i Nr. Løgum. Søn af arbejdsmand, Christian Klinge og Marie Kjestine født Lorenzen i Nr. Løgum. I 1918 bor og arbejder han som skrædder i Hamborg, hvorefter han flytter tilbage til noget familie i Tohede. I 1942 er han medlem af Løgumkloster alders- og invaliderentenyderforening. I 1946 falder han og brækker lårbensknoglen. Han døde af åreforkalkning den 26. maj 1951 på fattiggården, Enggården i Løgumkloster og blev begravet ved Nr. Løgum kirke. 75 år. Gift den 13. feb. 1926 i Løgumkloster kirke (Vidner bl.a. smedemester, Peter Mamsen, Roost) med

Klinge, Else Marie Pedersine, se ovenfor. Hun døde pludselig af et hjerteslag, mens hun var på besøg hos Martin Holm i Ulstrup, Nr. Løgum den 6. sep. 1932. Begravet i Nr. Løgum. 59 år.

Da Christian Klinge en dag i 1938 skulle til Tohede fik han kørelejlighed med en lastbil. Da han stod på ladet fik han pludselig en telefonledning om halsen, som hang tværs over vejen. 

De er flyttet hertil fra Nr. Løgum.

Øvrige beboere: Møller, Hans Heinrich Christian. (Se ovenfor)

Lejebolig 1934: Mattesen, Laust Petersen, husmand, 26. feb. 1856 i Drengsted, Døstrup. Søn af landmand, Christen Jessen Mattesen og Else f. Lausten. Han døde den 1. dec. 1934 i Løgumkloster. Gift 1. gang den 19. okt. 1882 i Nr. Løgum med Mattesen, Juliane Christine, født Lorenzen c1855 i Nr. Løgum. Datter af Jens Lorenzen og Hedewig Margaretha,født Mummen. 

Børn: 1. Mattesen, Christian Theodor, født den 24. nov. 1882 Nr. Løgum. Gift 1908 med Anna Elisabeth Wilhelmine, født Nielsen. Han faldt i 1. Verdenskrig den 27. maj 1917 i Nauroy, Frankrig. Børn: a. Cecilie Hansine Mattesen. Gift den 16. dec. 1934 med Henri Frederik Andreas Jacobsen, Randers. 2. Mattesen, Jens, født den 5. dec. 1884 i Vester Terp, Nr. Løgum. 3. Mattesen, Else Marie, født den 26. dec. 1887 i Nr. Løgum. 

Gift 2. gang med 

Mattesen, Anna Cathrine, enke, født den 22. feb. 1867 i Nr. Løgum. Datter af arbejder, Chresten Klinge og Marie Kjerstine, født Lorenzen. Hun døde den 29. jan. 1946 på Løgumkloster sygehus. 78 år. De flytter senere til Holmpladsen. 

Plejebarn: Mattesen, Bertha Juliane, født den 30. dec. 1912 i Vester Terp, Nr. Løgum. Datter af tjenestepige, Else Marie Mattesen. Faderen ukendt.

De flyttede hertil fra Vester Terp, Nr. Løgum.

Lejer -1940-46 & Ejer 1946-c77

Petersen, Hans Christian (CHRESTEN) jord og betonarbejder, født den 10. juni 1909 i Tornskov bjerg, Nr. Løgum. Søn af husmand, Hans Sørensen Petersen og Christiane, født Klinge. Han var en meget høj mand. De første 10 år ansat som brolægger hos Jessen i Tønder. En lang overgang måtte han dagligt cykle den lange vej fra Kloster til Aabenraa for at udføre brolæggerarbejde. Derefter var han chauffør hos Vestslesvigsk Trælasthandel i Markedsgade i 5 år og i 1946 blev han altmuligmand og sidst cementstøber hos Hermann Homilius’ trælast i Møllegade, som i øvrigt overtog Vestslesvigsk Trælasthandel i 1950’erne. Chresten var kendt for et fantastisk godt håndelag, lige meget hvad han arbejdede med. I 1971 fejrede han 25 års jubilæum, noget man sjældent oplever i denne branche.  Gift den 6. juni 1931 med (sølvbryllup i 1956)

Petersen, Jorine (INA), tvilling, født den 10. okt. 1911 i Løgumkloster. Datter af Katharina Caroline Hansen, født Nielsen. Faderen ukendt. Hun var plejebarn hos Anna Carstensen fra æ Paitkrog i Lillegade i Løgumkloster. Hun var modsat Chresten meget lille. De havde ingen bil, men engang i 1969 vinder de en bil gennem VALO vaskepulver købt hos Hans Retleff Nielsen i Møllegade.

Børn:

Petersen, Gunda Anne Lise, født den 12. juli 1931 i Løgumkloster. Gift den 8. apr. 1955 i Løgumkloster med ansat ved artilleriet, Palle Max Lykkegaard, født den 9. juli 1930. Søn af kobbersmed, Magnus Luis Nielsen Lykkegaard og Hansine Madie Amalie, født Zachariasen.

Petersen, Edith Christine, født den 14. jan. 1934. Gift borgerligt den 24. juli 1954 med specialarbejder, Bent Robert Olsen, født den 9. feb. 1934. Børn: a. Kirstine Irene Olsen, født den 11. okt. 1954 på skt. Josephs hospital i Helligkors sogn i København. Døbt i Løgumkloster. Hendes navn ændres til Kirstine Irene Beck, da hendes mor i 1960 er gift med banearbejder, Svend Oluf Beck og bor i Ringe.

Petersen, Hans Verner, født den 6. feb. 1938 i Løgumkoster. Gift den 5. apr. 1958 i Glostrup kirke med Ellen Margrethe Knudsen. Datter af laborant Carl Knudsen Svalevej 17, Glostrup. 

Ejere 1982-2019-

1. Jepsen, Jens Olsen

2. Jepsen, Mette. 

Foto 2012

Elmeallé 2a

Ejer -1845- 

Jensen, Lorenz Friedrich, guldsmed, født c1790-95 i Oslo, Norge. Søn af købmand, Jørgen Friedrich Jensen og Margaretha Lassen. Lorenz voksede op hos tobaksspinder Hans Christian Jensen i Tønder. Han døde den 7. nov. 1849 i Løgumkloster. c54 år. Gift 1. gang den 21. dec. 1823 i Løgumkloster med 

Petersen, Anne Marie, født 1797 i Sønderborg. Datter af murermester, Herrmann Petersen og Anna Maria Friedrichsen. Hun døde i barselssengen 6. feb. 1826. 29 år. Hun var 1. gang gift med hyreinderste og guldsmed, Jens Jensen Petersen, søn af møllersvend Peter Martinsen og Annadorothea Herrmannsdatter.

Anne Maries barn med Jens Jensen Petersen: Petersen, Annadorothea, født c1819.  

Børn: 

Dødfødt drengebarn. 

Jensen, Margaretha, født c1824. Hun blev gift med Thiel, Heinrich.(Se Elmeallé 0a) 

Friedrichsen, Lorenz, født den 4. feb. 1826. Dødfødt.

Friedrichsen, Lorenz, født den 17. mar. 1828 i Løgumkloster. Dødfødt.

Gift 2. gang den 9. dec. 1829 i Løgumkloster med 

Jensdatter, Anna Margarethe, født c1793 i Nørbølling, Folding. Datter af kådner, Jens Christensen Thye og Maren Iwersen. Hun døde på fattiggården den 26. aug. 1859 i Løgumkloster. 

Børn:

Jensen, Marie. Gift i Flensborg.

Logerende 1841-: Johannsen, Niels (Gerdsen), amtsskrædder, født den 20. juni 1770 i Løgumkloster. (Se Markedsgade 1)

Lejebolig -1845: Jensen, Catharine, enke, født c1761 i Borre. Ål sogn. Datter af Jens Jensen. Hun døde den 19. apr. 1845 i Løgumkloster. 89 år. Hun havde en faderskabssag med Iwer Erichsen fra møllen. 

Elmeallé 2b

Matrikel nr. 222 - Boligareal: 149 m² - Grundareal: 144 m² - Byggeår: 1877 

Beskrivelse 2020: Ejendommen er opført i røde mursten og med tagdækning af fibercement. Ejendommen er i stueplan indrettet med indgang, bryggers, badeværelse, værelse, soveværelse, køkken og stue. Førstesalen er indrettet med lille repos og to værelser. Køkkenet er indrettet med lyse skabselementer og mørk bordplade. Badeværelset er indrettet med skabselementer i træ og med hvid vask. Gulvet i stuen og køkkenet er trægulv/laminatgulv. På badeværelset er der klinker på gulvet. I værelserne er der gulvtæppe. Ved besigtigelsen blev der konstateret følgende hårde hvidevarer: ovn, kogeplade, emhætte, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler. Da grunden kun er 144 m², er der ingen have til ejendommen, men alene en lille indgang. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Ejer 1933 1956 Herefter lejer frem til 1959 

Larsen, Andreas Peter (PETER HJULER), karetmagermester, født den 10. sep. 1884 i Løgumgård, Nr. Løgum. Søn af smedemester, Jens Peter Larsen og Anna Marie f. Petersen. Han blev allerede enkemand i 1937. Selv dør han efter længere tids sygdom den 13. maj 1966 på Tønder sygehus og bliver begravet ved Løgumkloster kirke. 81 år. Gift den 17. apr. 1924 i Løgumkloster kirke med 

Larsen, Nielsine Marie, født den 3. dec. 1892 i Hønkøs, Egvad sogn, ved Aabenraa. Datter af købmand, Nicolaj Frederik Petersen og Marie Cathrine, f. Aabling, Markedsgade 7. Hun døde den 24. maj 1937 i Løgumkloster. 44 år. 

Børn: 

Larsen, Marie Kathrine, født den 2. nov. 1924 i Løgumkloster. 

Larsen, Jens Peter, født den 9. jan. 1927 i Løgumkloster. Han døde den 8. juni 1935 på St. Ansgars klinik i Aabenraa. 8 år. 

Larsen, Karoline, sygeplejerske, født den 6. sep. 1928 i Løgumkloster. Hun blev uddannet sygeplejerske på Gram sygehus i 1952. Hun blev gift og boede Vænget nr. 30, der ligger lige til venstre for Forsamlingshuset. 

Larsen, Jens Peter, født den 16. maj 1937 i Løgumkloster. Han døde 2 dage gammel på Løgumkloster sygehus. 

Fra 1932- ejer Andreas en del af Drei Mädel Haus, Møllegade 12. 

Ejer 1956 Lejer 1956-57- 

Hansen, Hans Christian, tidligere gårdejer i Koldkåd, født den 28. juni 1877. Gift med 

Hansen, Johanne, født c1875. Hun døde 1959 i Løgumkloster. 84 år. 

I 1956 bor de i Møllehuset. 

Ejer 1956-72- 

Petersen, Nicolai Jensen (STORE LAI), da han var stor og meget tyk, husmand og entreprenør, født den 14. mar. 1898 i V. Terp, Nr. Løgum.Søn af tjenestekarl Hans Petersen og Johanne Eline Marie, født Matthiesen.Han døde den 30. maj 1973 i Tønder. Begravet i Løgumkloster. Gift den 27. dec. 1920 i Løgumkloster med 

Petersen, Ida Marie, født den 20. feb. 1900 i Løgumkloster. Datter af Snedker- og hjulmester Blaschke, Christen Paul og Anna Catharina, født Rossen, Søndergade 3. 

De nåede at bliver skilt, før hun døde den 1. dec. 1933 i Løgumkloster. Kun 33 år gammel. 

Børn: 

Petersen, Hans, født den 27. feb. 1921 i Løgumkloster. 

Petersen, Anne Christine, født den 5. okt. 1926 i Nr. Løgum. 

Gift 2. gang med ejer -1975-77-86 

Petersen, Amalie Karoline, født den 7. jan. 1905 i Brøns.Datter af arbejdsmand, Jesper Matthiesen Lund og Sinnet Marie, født Sylvester. Hun var kørestolsbruger og får kommunens tilladelse til at få udskiftet et vindue med en dør i gavlsiden mod øst. Hun døde den 12. juni 1981 i Løgumkloster. 76 år.

Børn: 

Petersen, Anne Christine, født 5. okt. 1926. Gift Snitgaard. Hun døde den 29. apr. 2010 i Esbjerg. 

Petersen, Gerda, født den 10. sep. 1941 i Ellum, Løgumkloster. Gift Jensen. Hun døde den 7. april 1997 i Løgumkloster. 

Petersen 

Petersen 

Ejer 1986 Testrup, Arne 

Ejer 1986-2019- 

Brix, Hans Joachim Andersen, konditor og min bedste legekammerat gennem min barndom, født 6. juni 1957 på Tønder Sygehus.  Gift med 

Brix, Ursula, født Beck den 25. mar. 1958 i Ø. Højst. Se hendes forældre i Munkeparken 5. 

Børn:

Brix, Maria. Gift den 23. maj 2015 i Nr. Løgum med Kenny Østergaard Rohde. Søn af Erling Rohde og Helle Voss Hansen.

Ejer 2020-21-

Hansen, Niels Kjær

Foto 2012

Børn:

Madsen, Kaj Juhl Madsen, født den 27. august 1954 i Øbjerg. Gift med Agnete Westerberg, født den 2. marts 1949.

Madsen, Bent Juhl. Gift med Hanne Roager Lauritsen.

Madsen, Tove Juhl født c1958. Gift med Georg Meier.

Madsen, Inga Juhl. Gift med Bent Vagn Hansen. 

Madsen, Sonja Juhl. Gift med Clavs Meldgård Jensen.

Ejer 2010 lejer 2010-19- Lagoni, Rita Dorothea

Ejere 2010-20-

1. Lagoni, Christian

2. Lagoni, Ulla Petersen. 

Ulla skriver om sig selv på hjemmesiden: Kloster-Hypnose følgende - Jeg hedder Ulla Lagoni og er 57 år. Gift og har 2 voksne sønner, hvoraf den ene periodevis bor hjemme.

Jeg er socialrådgiver med efteruddannelse som familieterapeut i systemisk og kognitiv terapi. Efterfølgende har jeg bl.a. erhvervet mig diplomuddannelse i Børn og Unge, samt er blevet Cool Kids vejleder i forbindelse med angstbehandling.

Er nu uddannet NGH certificeret hypnoterapeut, certificeret 5 Path og 7 Path hypnoterapeut v/Karen Westh Nielsen.

Det har dog været noget af en udfordring, både at skulle passe mit arbejde, og så have en privat praksis som hypnoterapeut efter arbejdstid. Undskyld til jer, der har fulgt mig og som har oplevet ventetid i min praksis p.g.a. dette. Det har jeg så gjort noget ved!

De bor i Mølleparken 301

Matrikel nr. 623 - Boligareal: 168 m² Tagetage 85 m² - Grundareal: 633 m2 - Byggeår: 1931

Grundejer -1925 Matzen. 

Ejer 1925-38

 Quist, Martin Jensen, vognmand, født 16. juni 1895 i Gjelballe skov, Skanderup, Ribe amt, søn af arbejdsmand, Peter Quist Mortensen og Else Marie Jensen. Præsten skriver ved hans dåb, at faderen bar barnet, hvilket sikkert var meget usædvanligt på den tid. Forældrene er gift i Sejrskov kirke i 1888. Han har også boet i Storegade og ejet rutebilstationen. De sidste år boede han på Bredebrovej 1. Fra 1. jan. 1958 overtager han en inspektørstilling omfattende 13 sogne og kommuner, heriblandt Løgumkloster for landets ældste private livsforsikringsselskab HAFNIA samt for skadeforsikringsselskaber Danske PHØNIX. Han døde den 4. aug. 1965 på neurologisk afdeling på Århus kommunehospital og bliver begravet ved Løgumkloster kirke. 70 år. Martin var sammen med konen, Frieda samt 3 børnebørn i Århus for at aflevere en datter, der skulle indlægges på Århus kommunehospital. På vej hjem kører han i krydset Tous vej – I. P. Jacobsens vej i Åbyhøj sammen med en anden bil, og ved sammenstødet pådrog han sig alvorlige kvæstelser, mens Frida fik hjernerystelse og brud på det ene ben. 2 af børnebørnene blev indlagt med mindre kvæstelser, mens det 3. barn slap uskadt. Få dage efter ulykken døde Martin Quist af sine kvæstelser. Gift den 6. apr. 1926 med 

Quist, Frieda, født Rademacheri den 14. aug. 1903 i Flensborg, Tyskland. Hun døde den 22. nov. 1986 i Løgumkloster. 83 år. 15 år gammel flyttede hun til Danmark og blev pige i huset i Kolding. Her lærte hun at læse og skrive dansk. Senere kom hun til Tinglev og videre til Løgumkloster, hvor hun fik arbejde på Landbohjemmet. Her finder hun Martin Quist senior og de flytter sammen i en lejlighed i Storegade 4. Igennem alle årene er hun en flittig medspiller i firmaet Quist. Under Verdenskrigen 1949-45 var hun en kærlig plejemor for de mange hollandske og tyske flygtningebørn der kom til byen.

Børn:

Quist, Else, født den 19. jan. 1927 i Løgumkloster. I 1943 tager hun præliminæreksamen fra Løgumkloster kommuneskole. Hun får en datter, Mariann Quist den 25. apr. 1950 i Løgumkloster. Faderen ukendt. Gift med chauffør, Kaj Frederik Jensen, født den 25. jan. 1926. Børn: Joan Quist Jensen, født den 17. mar. 1953 i Tønder.Døbt i Løgumkloster. Se Søndergade 11.

Kvist, Marie, vaskeriarbejderske,født den 24. aug. 1928 i Løgumkloster. Præsten har skrevet hendes efternavn Kvist, men mener vel Quist. Gift 1955 i Løgumkloster med gravemester, Bent Kock. Børn: Jørgen Kock, født den 9. apr. 1956 i Løgumkloster; Franz Quist Kock, født den 1. dec. 1958 i Løgumkloster; Per Kock, født den 5. juni 1960 i Løgumkloster. Se Vestergade 7.

Quist, Martin, vognmand, født den 29. mat. 1930. Se Koldkådvej 5.

Quist, Ingrid, født den 5. feb. 1934 i Løgumkloster. Gift med Helge Raun. Se Slotsbanken 6.

Quist, Dagmar, født den 28. sep. 1942 i Løgumkloster. Bosiddende i Palermo i Italien.

Quist, Erna, født den 16. mar. 1949 i Løgumkloster. Bosiddende i Nr. Løgum.

Bilens udvikling i Danmark og Tyskland.

De første biler eller rettere selvkørende vogne blev produceret af Carl Benz og Gottlieb Daimler og sat i handel i 1885. Godt 10 år senere kom den første selvbevægelige vogn til Danmark. Den første rutebil kørte mellem Nykøbing og Nykøbing Falster i 1903.

Tysklands første rutebil kørte allerede i 1895 mellem Netphen og Ziegen. Den havde 8 sæder, 5 HK og kørte 15 km/t. Den gang var Sønderjylland jo tysk.

Men da Martin Jensen Quist fik sin førte rutebilrute, var vi heldigvis lige blevet danskere igen. Det var i starten af året 1921. Quist var da midt i tyverne og klar til at køre Løgumkloster-Tønder. Det var på en postlicens, så han fik fortalt, at der skulle betales et indskud på 3000 kr. til rutebilselskabet, som garanti for de pakker, han kørte med. Senere viste det sig, at pengene var blevet brugt til udbetaling på en rutebil, og da han forlod firmaet kun 4 måneder senere, mistede han endog 1000 kr. i arbejdsløn.

I september 1921 startede han sin egen rutebilrute mellem Løgumkloster og Tønder. Han erhvervede sig en Hansa Lloyd. Den vejede knap 3 ½ tons, var med 18 siddepladser, havde 2 HK og kunne køre hele 40 km i timen. En flot bil efter tidens standard. Den havde massive gummihjul, udendørs tudehorn, og chaufføren fik al den friske luft sommer og vinter, han kunne trække, for der var ikke sideruder ved chaufførsædet. Det var derfor selvfølgelig lettere at orientere sig, når regnen eller sneen piskede på frontruden, for vinduesviskerne, de var endnu ikke opfundet.

Chaufføren havde mange gøremål. Ud over kørsel med passagerer kørte de f.eks. med reservedele til mekanikerne, medicin samt diverse andre pakker. Hertil kommer jordemoderen og andre vigtige personer, der ikke havde bil. Og når der var ventetid i Tønder, ja så var Quist forsynet med diverse dosmersedler fra folk i Løgumkloster, der lige skulle have lidt tøj med hjem fra byen, det være sig både herre- og damebeklædning, der skulle måske hentes en pakke på toldkontoret, hentes pas eller lyntogsbilletter eller bare købes ind i de lokale forretninger. I løbet af 1960’erne aftager denne service dog meget, da folk begynder at forvente at køreplanen overholdes.

Under 2. Verdenskrig var der benzinrationering, så da du skulle Quist fylde brændsel på generatoren. Sækkene med træ på rutebilens tag var en tung vægt at køre med, så det sled gevaldigt på gummihjulene. Bussen var samtidig altid overfyldt, – man havde dengang ikke noget imod at sidde i flere lag, og nogen tilbød endda at sidde på køleren eller taget, men det ville Quist ikke have, for det var for farligt. Nogle rutebilchauffører gav folk, der betalte ekstra førsteret til at komme med, men det ville Quist heller ikke være med til. Som han altid sagde: ’Lige ret for alle’. Kun en enkelt gang har han afvist 2, der gerne ville med. Det var 2 tyske soldater, der skulle fra eksercergården i Tønder til Abild. Ikke fordi de var tyskere, men fordi rutebilen var overfyldt og et par unge soldater godt kunne gå de få kilometer til Abild.

I 1932 bliver der tinglyst en tankstation på grunden til benzin og diesel, med klausul om fornyet tinglysning i 1952.

I 1936 søgte Quist koncession på en rute mellem Bredebro og Rødekro, efter at togforbindelsen den vej var blevet nedlagt. Det fik han ikke lov til, og i stedet blev den delt mellem flere rutebilselskaber. I stedet fik han turen mellem Løgumkloster og Bredebro, som han kørte i 20 år, men den blev ikke på noget tidspunkt en guldgrube.

Derimod var oprettelsen af aktieselskabet Tønder-Kolding ruten, hvor Quist gik i samarbejde med 2 andre rutebilselskaber en yderst fornuftig disposition. Ruten fik med tiden flere og flere afgange. Der blev koordineret med togtrafikken, så folk kunne regne med at rutebilen var på pladsen, når de stod af toget.

Opture og nedture har nok præget rutebilselskaberne gennem mange år. Jeg husker fra engang i starten af 70’erne, at vi alle måtte en tur ud af bussen for at skubbe Quist’s gamle bus op af en bakke ved Jerl Hede. Men humør har altid været højt i bussen, når Martin Quist junior, sad ved rattet. En lille mand med sine røde seler fortalte vittigheder og anekdoter, så hele bussen skreg af grin.

I 1993 planlagde jeg en erhvervslejrskole for 53 elever og 4 lærere fra Borup skole på Sjælland, - sammen med Martin Quist. Martin lånte en bus hos Jens Peter og var helt fantastisk til at finde de mest relevante virksomheder, men også give eleverne en god indføring i det kulturhistoriske Sønderjylland. 

Lejebolig på 1. sal 1959-66: Larsen, Andreas Peter, karetmager, født den 10. sep. 1884 i Løgumgård, Nr. Løgum. Gift den 17. apr. 1924 i Løgumkloster kirke med Larsen, Nielsine Marie, født den 3. dec. 1892 i Hønkøs, Egvad sogn, ved Aabenraa. . Se mere i Elmeallé 2.

Lejebolig 1925-28: Christiansen, Anton Thorvald, bagersvend i Svendborg, men i Løgumkloster var han frugthandler, handels- og vognmand, født den 20. juli 1889 i Skelby, Præstø. Søn af indsidder og arbejdsmand, Anders Christiansen og Marie Børjeson. 12 år gammel bor han sammen med forældre og søskende i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. 21 år gammel arbejder han som bagersvend hos bagermester Peter Madsen i Horn ved Svendborg. Han døde den 20. juni 1933 i Nr. Løgum. 43 år. Gift 1917 med Christiansen, Lina Frida, født Ritter i Tyskland den 23. nov. 1895. Da hendes mand Anton døde tidligt, stod hun alene med 5 ukonfirmerede børn. Det tog hårdt på hendes nerver og helbredet blev så dårligt, at hun måtte indlægges på Løgumkloster Sygehus. Herfra blev hun overført til Augustenborg sindssygehospital. I Augustenborg fik hun lungebetændelse og døde den 30. maj 1937. Begravet i Nr. Løgum. (Dødsattest nr. 18 den 3. juni 1937). Børnene stod nu alene og var kun 19, 16, 11, 10 og 9 år gamle.

Børn: 

Christiansen, Gerd Thorvald, lærer i Gånsager, født den 5. maj 1918 i Hamborg. Han deltog i 2. Verdenskrig som SS Panzer übergrenadier, blev såret og døde 16. april 1943 kl. 17.10 (dokument) af infektion efter amputation af ben i Ebersbach iSachsen. Begravet i Løgumgård. Gift den 12. april 1941 i Løgumkloster med Roost, Eline Marie, født den 29. jan. 1921 i Løgumkloster. Datter af Andreas Jepsen Roost og Kathrine Nielsine, født Mathiesen fra Markledgade 8. 

Christiansen, Valborg Frieda, bl.a. tjenestepige hos Lauritz Erichsen i Vestergade 29, født den 20. juli 1922 i Tønder. Hun døde af et hjerteanfald den 20. juli 1995 i Nr. Løgum. Gift med Hans Mathiesen Petersen, født den 21. feb. 1914. Søn af Hans Petersen og Johanne Eline Marie Petersen, født Mathiesen. Han døde af et hjerteanfald den 19. jan. 1979 i Nr. Løgum. 64 år. Børn: a., Petersen, Gerd Christiansen, VVS-mester i Sønderborg, født 1943 i Hamborg. b. Petersen, Margit. (Se ved Dammen 20). c. Hansen, Ulla Helga (Se Vibevej 8). d. Petersen, Edel, født den 27. okt. 1953 i Løgumgård, Nr. Løgum. Gift Lauridsen. Bosiddende i Tønder.      

Christiansen, Harrald Heinz Werner, smedesvend i Sønderborg, født den 20. okt. 1925 i Løgumkloster. Døbt 1928 i Nr. Løgum. Han blev plejebarn hos Hans Christian Kier i Vestergade 27. Gift med Elly.

Christiansen, Helga Inga, født den 2. dec. 1926 i Løgumgårde. Helga Inga blev hjemmedøbt på tysk i 1928 samtidig med 2 af sine søskende af pastor Boyens fra Løgumkloster, skriver præsten i Nr. Løgum. 7 år gammel mister hun sin far, Anton Thorvald Christiansen. Det svækker hendes mor. Lina Fridas helbred og psyke så meget, at hun først bliver indlagt på Løgumkloster Sygehus og senere på sindssygehospitalet i Augustenborg, hvor hun dør af lungebetændelse i 1937. Helga Inga bliver som sine søskende sat i pleje hos gode folk i Løgumkloster. Helga Inga bliver først sat i pleje hos forpagter Martin Meyer, der bor sammen med sin mor på sine forældres store gård (Store Åved) lidt vest for Løgumkloster. Han drukner sig selv i 1935, hvorefter Helga Inga kommer i pleje hos Niels Frederik Schmidt, som dengang boede med familien på 1. sal i Hotel Postgården i ´det tyske hjørne' i Vestergade i Løgumkloster. Helga Ingas storebror, Harald Heinz Werner og lillesøster, Hilda Lina er i øvrigt i pleje hos Kier, der fra 1937 ejer Store Åved. Helga meldte sig frivilligt til Landdienst, som indebar, at hun et år arbejdede som frivillig medhjælp enten i en husholdning eller på en gård. Den broche/nål, hun bærer, er kendetegnende netop for Landdienst. Hun blev efter krigens slutning sat i krigsfangenskab i Neumünster, hvor hun udførte tvangsarbejde og døde den 16. dec. 1945 i Bad-Bramstedt. En niece (Valborgs datter) se Vibevej 8.

Christiansen, Hilda Lina, født den 18. maj 1928 i Løgumgård, Nr. Løgum. Hun blev plejebarn hos Hans Christian Kier i Vestergade 27

De kom hertil fra Jørgengårdsvej 4

Lejebolig på 1. sal -1938: Hübschmann, Bergholdt Petersen, tidligere slagtermester, født i 10. marts i 1859 i Allerup, Toftlund. Søn af den meget dansksindede gårdejer i Allerup Peter Hübschman og Anne Marie Schmidt. I sine unge år rejste han til Amerika for at undgå den tyske militærtjeneste. En sygdom drev ham dog hjem til Løgumkloster, men han opholdt sig mest nord for grænsen. Alligevel blev han fundet i hjemmet af den tyske gendarm og måtte i tysk militærtjeneste.  Han dør den 23. okt. 1938 i huset. 79 år. Gift med Hübschmann, Anne Cathrine Marie, født den 24. sep. 1869 i Rurup, Branderup. Datter af gårdmand Hans Hansen Rossen og Karen Marie født Green. Hun døde kun en måned efter manden, nemlig den 30. nov. 1938 i huset.

Sammen fik de 8 børn: 1. Hübschmann, Bernhard Alfred, født den 23. feb. 1891 i Allerup, Toftlund. 2. Hübschmann, Peter, født den 9. sep. 1892 i Arnum, Højrup. Han døde den 29. jan. 1894 i Højrup. 3. Hübschmann, Hans Hansen, født den 15. aug. 1894 i Arnum, Højrup. Han døde den 17. aug. 1963 i Haderslev. 4. Hübschmann, Anne Margrethe, født den 2. juni 1896 i Arnum, Højrup. Gift den 4. mar. 1923 i Løgumkloster med købmand, Matthias Jensen, født den 15. maj 1895 i Hoptrup. Søn af boelsmand, Friedrich Jensen og Anne Marie, født Skøtt. 5. Hübschmann, Karen Marie, født den 13. apr. 1898 i Arnum, Højrup. 6. Hübschmann, Elsabe, født den 30. mar. 1899 i Tønder. Gift den 29. aug. 1926 i Løgumkloster med mekaniker, Hans Asmus Hendrick Møller. Se Markedsgade 13. 7. Hübschmann, Hans Jørgen, født den 17. jan. 1904 i Løgumkloster. 8. Hübschmann, Erik Martinus, født den 18. juni 1908 i Løgumkloster.

De er flyttet hertil fra Vestergade 25.

Ejer 1938-41 Schmidt, Johannes, vognmand. Se Klostergade 7.

Logerende 1940: Grün, Andreas, ugift chauffør, født den 10. okt. 1912 i Aventofte.  Søn af bager Jürgen Bernhard Grün og Christine Caroline, født Boysen. I -1921-25- boede han i Emmerlev og omkring 1930 i Nr. Løgum. Han døde den 13. april 1990 i Bredebro.

Ejer 1941-44 Quist, Martin Jensen, vognmand, født 16. juni 1895 i Gjelballe skov, Skanderup, Ribe. 

Quist får huset i en byttehandel med Johan Schmidt, der i bytte får Klostergade 7. 

Ejer 1944-85

Christensen, Laust Hansen, (Æ TUBORG MAND) cementstøber, senere vognmand og Tuborg depotbestyrer -1958-68-, født den 27. sep. 1908 i Harknag, Ballum. Søn af Hans Peter Christensen (Brede1876-) og Christiane Margrethe, født Engel (Emmerlev1871-). Døde den 15. juni 1967 i Tønder og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 58 år. Gift den 13. maj 1932 med

Christensen, Clara, født den 8. nov. 1910 i Randerup. Datter af landbruger, Knud Andersen (1873-) og Nikoline Ulrikke, født Schødt. Hun døde den 20. aug. 2004 på De Gamles Hjem i Løgumkloster.

Børn:

Christensen, Hans Peter, født den 16. okt. 1933 i Løgumkloster. efter Præliminæreksamen i foråret 1950 fra Løgumkloster kommuneskole, kom han, på forældrenes foranledning i automekanikerlære hos Jens Nielsen i Løgumkloster i 4 år. Læretiden afsluttedes med en svendeprøve, som han først kunne bestå efter et månedlangt ophold på Jysk Teknologisk Institut i Århus. Grunden hertil var, at lærestedet, som så mange andre, ikke var godkendt til at uddanne lærlinge, og derfor krævedes det, at han skulle have en supplerende uddannelse i f.eks. pladearbejde, dreje- og fræsearbejde, smedearbejde med forskellige former for hærdning og håndfilearbejde med mere. Opholdet blev for mange af de jyske drenge et interessant og lærerigt ophold blandt en broget flok andre lærlinge, på samme alder, i samme fag og fra hele Midtjylland. Alle boede i en boligbarak, gammel tyskerbarak, hvor det gik særdeles livligt til i fritiden. Der blev drukket mange øl og eleverne kom til at kende Århus, som jo var en storby i forhold til lille Løgumkloster. Under læretiden var han en overgang billetkontrollør i Løgumkloster biograf.

Christensen, Christa Margrethe, kontorassistent i Holbæk, født den 4. juli 1937 i Løgumkloster. Konf. 1952 af pastor Bork-Hansen. Gift den 5. okt. 1957 i Løgumkloster kirke med bankassistent i Holbæk, Erik Schmidt, født den 14. sep. 1936 i Tønder. Søn af uddeler, Niels Arthur Schmidt og Marie Frederikke, født Schmidt.

Efter konfirmationen i 1923 kom Laust ud at tjene ved landbruget. Her fik han en nyrelidelse, som gjorde, at han måtte på hospitalet og derefter et år på rekreation på Rens Efterskole. Herefter var han igen medhjælper på landet, indtil han blev gift med Clara, og de flyttede til Kloster. Her boede de i en lejlighed på 1. sal i en bygning på Kalhavevej, som man kaldte Hvide Sande.

Mens de boede på Kalhavevej, begyndte Laust at støbe beton til bl.a. fliser. 

I 1935 flyttede de til en lejlighed på 1. sal på Jernbanevej 4 i et hus, som senere tilhørte fagforeningen SID og lå tæt ved den blinde klaverspiller, Jegge Madsen. 

Laust var nu blevet ansat som arbejder og chauffør på De Vestslesvigske Trælastforretninger i Markedsgade 32. De havde lagerplads på Jernbanevej. 

De bor kun kort i lejligheden på Jerbanevej, da de omkring 1936-37 flytter til Østergade 14 i en lejlighed hos murermester, Villy Matthies.

Efter nogle år hos Vestslesvigsk Trælasthandel gik han i samarbejde med en halvbror, Peter Christensen, som boede i en stor hvid villa på Tønderlandevej. De søgte i fællesskab om koncession på fragtruten Røde Kro til Bredebro, og de delte det sådan, at Laust kørte Røde Kro til Kloster, og Peter kørte Kloster til Bredebro. Da samarbejdet ophørte fortsatte Laust sin fragtrute til Røde Kro og Åbenrå og undervejs fik han desuden jobbet som depotbestyrer for Tuborg. Han døde allerede som 59-årig af sukkersyge, som man dengang ikke kunne behandle, som nu.

1. november 1944 flytter de til Elmeallé 4. Her boede familien indtil Clara flyttede til en lejlighed i Mellemgade 6. Efter nogle år her kom Clara på ’De gamles hjem’ på Åløkkevej.

Beboere 1975 - Michelsen, Thomas, maler.

Lejebolig på 1. sal -1983: Westergaard, Christian, smedemester, født den 14. dec. 1910 i Toftlund. Gift med Westergaard, Meta Kjestine, født Søegaard. Se Østergade 9.

Ejer 1985-2020- Andersen, Carl Gottlieb og  Andersen, Jytte Andersen

Børn:

Andersen, Emma

Mareikel nr. 640 - Boligareal: 184 m² - Grundareal: 715 m² - Byggeår: 1926

Grundejer -1925 Løgumkloster flække.

Ejer 1925-83

Wraamann, Hans Nikolai (4), skorstensfejereksamen fra Teknologisk Instituts Skorstensfejerfagskole i København i 1925, skorstensfejermester og æresmedlem af Løgumkloster brandvæsen, født den 22. feb. 1879 i Sønderborg. Søn ag Wraamann, Hans Nicolay (3) og Anna Maria Ida, født Ohlsen. Han døde den 22. apr. 1954 i Løgumkloster. 75 år. Gift den 2. feb. 1923 i Løgumkloster med

Wraamann, Catharina Louise, rullekone, født den 23. jan. 1893 i Enge, Leck sogn. Datter af gæstgiver, Gregers Carstensen og Caroline Catharina f. Johannesen. Hun oprettede en varmerullestue i 1939 og fortsatte med at rulle tøj for folk helt frem til slutningen af 1960’erne. Døde den 1. juli 1985 i Løgumkloster. 92 år.

Børn:

Wraamann, Hans Nikolai, (5), (HANSI BIERBAUM) født i Løgumkloster 7. september 1923. Se Nørremark 10.

Wraamann, Gynther, skorstensfejer i Sønderborg, født den 23. januar 1925 i Løgumkloster. Gift den 6. apr. 1947 i Løgumkloster med husassistent, Ester Eskesen, født den 28. juli 1924 i Henne sogn, Ribe. Børn: a. Lone Luise Wraamann, født den 10. sep. 1947 i Løgumkloster. b. Bjarne Wraamann, født den 7. mar. 1954 i Sønderborg.

Wraamann, Walter, født i Løgumkloster den 22. august 1928. I 1935 falder han med en flaske som går i stykker. Hans underarm bliver så ilde tilredt af glasskårene, at han må indlægges på Løgumkloster sygehus og få syet sårene sammen. Han var bagersvend i Abild (1954) senere i Tønder og i mange år bager i Markedsgade 3. Blev gift med Madsen, Mary Ebbesen. Se mere under Markedsgade 3.

Logerende familie -1932-: Wraamann, Anna Maria Ida, pensionist, tidligere rullekone, født d. 16. august 1842 i Sønderborg. Datter af skomagermester Jacob Jürgen Ohlsen og Anna Botille Lund. Ved hendes 90 års fødselsdag var en slægtning fra Als på besøg hos hende. Ved afrejsen overtalte han hende til at tage med ham hjem en tur. Om denne tur fortæller Anna Wraamann med stor begejstring, da Bahnsen fra Løgumkloster Avis besøger hende for at skrive en artikel om hendes høje alder. Det var stort for hende bare det at køre i en bil. På turen genså hun sit kære Sønderborg, som hun næsten ikke kunne kende og den nye bro over Alssund. I 1934-35 er hun byens ældste. Hun døde i Løgumkloster den 26. marts 1926 i Løgumkloster. Gift den 5. okt. 1866 i Sct. Marie kirke Sønderborg med Gift i Løgumkloster med Wraamann, Hans Nicolay (3), dampskibsreparatør og senere Skorstensfejer, født den 16. jan. 1939 i Sønderborg. Han var søn af Hans Nicolay Wraamann (2) og vaskekone Cecilia Cathrine, Küsten (Sønderborg 22. juni 1807-). Hun var datter af Hans Christian Küster og Anna Maria født Schmidt. Cecilie var alene med deres 7 børn, da hendes mand, Hans Nicolay Wraamann (2) døde døde den 18. aug. 1901 i Løgumkloster. 62 år. Hans Nicolay Wraamann (2) var igen søn af Hans Nicolay Wraamann (1) og Anna Margaretha født Møller.

Børn:

Wraamann, Hans Jacob, født den 22. feb. 1868 i Sønderborg

Wraamann, Cecilie Amanda, født den 2. jan. 1874 i Sønderborg.  

Wraamann, Anna Emilie, født den 7. nov. 1875 i Sønderborg. Gift skibskok, Hans Peter Petersen. Hun døde den 23. mar. 1935 i Sønderborg. 59 år.

Wraamann, Hansine Cathrine, født den 18. mar. 1877 i Sønderborg

Wraamann, Hans Nikolai. Se ovenfor.

Wraamann, Mathilde Birgitte, kogejomfru i Haderslev og telefonist, født den 26. juli 1882 i Sønderborg.

Øvrige beboere: Kraft, Waldemar, skorstensfejersvend, født den 13. juni 1907 i Brunde, Rise sogn. Se Jernbanevej 4.

Kraft, Otto Bernhardt Georg, skorstensfejerlærling født 24. juli 1912 i Skærbæk. Otto og Waldemar var begge sønner af Andreas Julius Kraft og Bertha Johanne født Jablonvsky. 

Lejebolig -1930- Lauritzen, Magdalene, husassistent, født den 26. juli 1907 i Ellum, Løgumkloster. Datter af arbejdsmand Paul Nielsen Lauritzen (Arrild 1879-) og Anna Maria, født Rosenbladt (Lgkl.1881-Ajstrup1945). 

Lejebolig -1940- Uldal, Jes Peter, rutebilchauffør, født den 7. mar. 1908 i Toftlund. Søn af arbejder, Peter Johannsen Uldal og Anne Marie Matie, født Jensen. Gift den 4. nov. 1933 i Jels med Uldal, Helga, husholderske, født den 11. juli 1910 på Kolbysgård mark i Hundstrup, Thisted. Datter af husmand Ole Kristian Andersen og Ottoline, født Nielsen.

Børn: 1. Uldal, Oda Marie, født den 4. feb. 1936 i Toftlund. 2. Uldal, Carl Andersen, født den 23. sep. 1937 i Toftlund.

Ejer 1983-2016 

Jepsen, Hans, agronom, født den 29. okt. 1916 i Hjerting, Haderslev. Søn af gårdejer Peter Jepsen og Magrete Annette, født Poulsen. Gift den 23. juli 1948 i Ejby kirke med

Jepsen, Gudrun, født Madsen den 2. okt. 1920 i Ejby, Odense. Datter af gårdejer, Casper Hermann Madsen og Marie Kathrine, født Rasmussen fra Smedsholm, Ejby. Hun døde den 21. sep. 1990 i Løgumkloster.

1960-66 leder af kartoffelpakhuset i Tønder. Han blev konsulent for Løgumkloster og omegns landboforening fra 1948, hvor han afløste konsulent Nissen fra Bylderup Bov. I 1966 køber Hans Jepsen gården Vestermølle af Andreas Friis.

Børn:

Jepsen, Peter, født den 4. mar. 1949 på Løgumkloster sygehus.

Jepsen, Jens Jørgen, født den 3. apr. 1955 i Løgumkloster.

Familien er flyttet hertil fra Grænsevej 2. 

Ejere 2016-17

1. Petersen, Lennart, mekaniker. Søn af Leif Petersen, der står som nr. 3 fra venstre på mit konfirmationsbillede. Leif er fra Søgård og søn af Bodil og Paul Petersen.

2. Petersen, Maria 

Ejere 2017-20- Petersen, Lennart, mekaniker. 

Foto 2017

Matrikel nr. 1617 - Boligareal: 74 m² - Grundareal: 359 m² - Byggeår: 1870 - Nybygget 1911 - Adressen har også været Allégade 9a, (-1971) Elmeallé 4a (1971-75) og Elmeallé 6 (1975-).  

Nybygget 1911

Ejere 1870-71 Se ejere af Allégade 9. Det er først fra 1971, at huset for eget husnummer og ejer.

Ejer 1971-2019-

Rammer, Anna Christel Frederikke, født den 2. juli 1934 i Bedsted. Datter af Gottlieb Bertelsen Poulsen og Meta Marie, født Feddersen. Gift 1. gang den 8. dec. 1951 i Løgumkloster kirke med arbejdsmand Tage Kjær Petersen, født den 30. maj 1925 i Holbæk. Søn af Ane Kristine Petersen.

Børn:

Petersen, Carl Ewald, født den 6. juni 1952 i Løgumkloster. Taget navneforandring til Rammer.

Gift 2. gang med

Rammer, Svend, 

I 1966 boede familien Rammer i lejebolig i Storegade 13. 

Foto 2012

Matrikel nr. 622 - Boligareal: 129 m² - Grundareal: 202 m² - Byggeår: 1927.

Ejer 1925-35 

Frank, Peter Heinrich Frank, autodidakt lærer, født d. 1. maj 1859 i Rinkenæs. Søn af gartner, Julius Vogelbusch Frank. Peter tog første del af sin eksamen ved selvstudie 1884. Herefter var han først 2. lærer i Døstrup 1884 - 1885, førstelærer i Vester Terp 1885-92 og lærer i Øster Terp 1892 til 1920. I 1887 bestod han anden og sidste del af sin lærereksamen. Peter døde af en blodprop den 3. maj 1931 på Tønder sygehus. Hans begravelse fra Løgumkloster kirke foregik på dansk ved sognepræsten, men jordpåkastelsen foregik på tysk af pastor Simonsen. Gift den 2. maj 1884 i Rinkenæs med

Frank, Eüke Christine Margrethe, født d. 28. juni 1853 i Spragebøl i Leck sogn, Tyskland. Datter af Jacob Brodersen og Helene Christine født Lorenzen. Hun døde i Løgumkloster. 29. oktober 1935.

3 børn:

Frank, Helene Marie, født den 13. sep. 1887 i Vester Terp, Nr. Løgum. Gift den 3. apr. 1923 i Løgumkloster med landmand, Heinrich Christian Schwarten, født den 15. okt. 1893 i Westervelt. Søn af Johan Hinrich Friedrich Schmarten og Sophie Catharina Maria, født Steen.

Frank, Julie, født d. 14. juli 1893 i Øster Terp, Bedsted sogn. Hun boede stadig hjemme i 1925.

Frank, Frieda, født den 17. juli 1896 i Ø. Terp, Bedsted. Gift den 5. apr. 1927 i Løgumkloster med gårdejer, Jens Boysen Matzen, født den 8. juli 1891 i Løjtved, Nr. Løgum. I 1925 var han forpagter og hun husholderske på Flesborg. 

Peter Frank var meget tysksindet, så flere beboere i Ø. Terp skole var utilfredse med hans tysksindede undervisning. De oprettede derfor i 1918 en midlertidig dansk skole i et lille hus på Visbjergvej 47, men opgav efter et år. Ved genforeningen i 1920, tog Peter Frank sin afsked og flyttede til Løgumkloster. Den danske stat valgte herefter at pensionere ham, kun 61 år gammel.

I begyndelsen af 1900, hvor Sønderjylland stadig er på tyskernes hænder, fik Frank en sag på halsen. Han fuskede og manipulerede med nogle oplysninger i forbindelse med en folketælling om, en familie var tysk eller dansksindet, hvilket skulle fremgå af papirerne, altså hvorvidt personerne i en husstand havde det danske eller det tyske sprog som modersmål.

Tællerne var i de fleste tilfælde tysksindede, således også i Ø. Terp, hvor det var den tysksindede skolelærer, Peter Frank, der dengang stod for folketællingen.

Episoden gik i første omgang ud på, at gårdejer Andreas Brodersen, Øster Terp personligt af lærer Frank havde fået et tællekort, som Brodersen derefter udfyldte og leverede tilbage til lærer Frank. På kortet havde Brodersen på tro og love sat kryds i rubrikken ”Dansk som modersmål” for samtlige 10 personer, der opholdt sig på hans gård. Et par dage efter så Brodersens børn kortet ligge på skolens mødding, og det viste sig da, at lærer Frank for de 9 personers vedkommende havde overstreget ordet "Dansk" og med sin let genkendelige håndskrift og havde skrevet ordet "Tysk" med rødt i stedet for. Derpå havde han skrevet et nyt kort og smidt det gamle ud.

Brodersens børn blev sendt tilbage efter kortet og sagen blev i 1911 fremlagt på den tyske rigsdags i Berlin af rigsdagsmand H. P. Hanssen, der klagede over det konkrete tilfælde af misbrug i Øster Terp:

Han sagde: »Ifølge de fra dansk side i dagspressen, såvel som i rigsdagen fremsatte og med vægtigt materiale underbyggede klager, ikke sjælden af partilidenskaben har ladet sig forlede til misbrug, resulterede i, at et ikke helt ubetydeligt antal personer, som notorisk har dansk som modersmål, desuagtet er blevet opførte med tysk modersmål på folketællingskortene.»

Det er måske derfor Frank noterer sig selv og familien med dansk som modersmål i 1925 i Løgumkloster. Man formoder i øvrigt, at dette absolut ikke er et enkeltstående tilfælde.    

I 1922 er han vikar for Kolberg, der er på 6 ugers matematikkursus i København.

Lejebolig 1935-42 Jürgensen, Asmus Wilhelm, lærer på den tyske privatskole, født den 2. okt. 1902 i Mohrkirch osterholz, Angel, Tyskland. Gift den 25. juni 1931 med Jürgensen, Maren Cathrine, født den 21. nov. 1911 i Nr. Løgum. Datter af gårdejer Wind

Børn: 1. Jürgensen, Peter Heinrich, født den 11. apr. 1932 i Sønderskov, Holbøl. 2. Jürgensen, Asmus Wilhelm, født den 2. nov. 1933 i Sønderskov, Holbøl. 3. Jürgensen, Ingelene, født den 24. apr. 1937 i Løgumkloster. 4. Jürgensen, Lis, født den 8. juli 1938 i Løgumkloster. 

Asmus tog lærereksamen i 1924. I 1930 deltog han i et kursus på Askov Højskole som forberedelse til ansættelse i det tyske skolevæsen i Sønderjylland, hvor han fra 1931 og frem til den tyske kapitulation i 1945 var ansat på de tyske privatskoler i først Sønderhav og Løgumkloster og senere i Bovrup. 

Asmus skrev i en årrække propagandistiske tekster til fordel for de tysksindede i der Nordschleswiger (NSW) under dæknavnet ’Asmus von der Heide’. Han var medlem af NSDAP og på opfordring af bl.a. Jens Møller og Peter Larsen blev han fast medarbejder på ’Unser Stimme’ i (NSW).  Efter at Asmus i maj 1943 overtog posten som leder af partiets presse- og propagandatjeneste efter Rudolf Stehr, anlagde han flere hårde angreb mod danske personer, institutioner samt den jødiske del af befolkningen. 

Asmus blev interneret den 5. maj 1945 i Fårhuslejren, og ved byretten i Aabenraa blev han i efteråret 1948 idømt 10 års fængsel. Landsretten nedsatte dommen til 7 år, men i 1950 blev Asmus benådet og udvist af landet som tysk statsborger. Asmus bosatte sig herefter i nærheden af Flensborg, gjorde karriere som lærer, foredragsholder og forfatter og markerede sig straks i Schleswig-Holsteinische Heimat-Bund (SHHB), der var blevet stiftet i 1947 som en grænse-politisk kamporganisation. Asmus blev senere medlem af kommunalråd, amtsråd og i perioden 1954-58 sad han i Landdagen i Kiel som repræsentant for (SHHB).

Kilde: Dels efter en artikel skrevet af Henrik Skov Kristensen i ’Hvem var hvem 1940-1945’ af Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer.

Ejer 1942–48 Jensen, Mathias Peter, fiskehandler, chauffør og slagter, født den 3. mar. 1903 på Tohede i Nr. Løgum. Søn af parcellist, Jens Nielsen Jensen og Grethe Marie født Ebsen. Han døde i 1969 i Løgumkloster 66 år. Gift 1. gang den 22. mar. 1929 (skilt) med

Jensen, Hulda Nora Olivia Christine Marie, født den 1. okt. 1901 ved Stranden i Vor frue sogn i Kalundborg. Datter af arbejdsmand Alfred Christian Hansen og Ellen Anne Marie, født Andersen. Hulda døde 1986.

Hun var 2. gang gift den 14. juni 1926 på borgmesterkontoret i Herning med husmand Jacob Jens Peter Jeppesen Lund, født den 16. sep. 1900 i Agerskov, Bording sogn. Han døde den 27. sep. 1927 i Agerskov.

3. gang gift 1929 med ovennævnte Mathias Peter Jensen

4. gang gift den 26. feb. 1950 i Brøndum (vidne ved brylluppet var hendes bror Lars Peter Hansen, Svinget 4) med vognmand Jacob Boye Sørensen, født den 1. maj 1869 i Fredericia. Søn af arbejdsmand Theodor Sørensen og Else Marie, født Jacobsen. Han var 1. gang gift med Johanne Jensen Wonge, der døde 1. maj 1947.

Mathias blev 2. gang gift med

Jensen, Anni. Hun bragte pigerne Gerda og Gurli med ind i ægteskabet.

Mathias havde sin slagterbutik i lejede lokaler hos Tästensen på hjørnet af Allégade og Vindmøllegade (Vindmøllegade 18),

I 1947 er der brand i husets tagkonstruktion. De 2 børn på 4-5 års alderen, der var alene hjemme legede med tændstikker. Ilden havde fået fat i et markedstelt og nogle sække, der lå på loftet og derfra gik der ild i taget. Wraamann i nabohuset havde set røg komme ud af tagrygningen, og havde derfor alarmeret brandvæsenet. Da de kom ind i huset, var de 2 børn kommet ned fra tagetagen og havde søgt skjul i køkkenet. 

I 1925 bor Mathias hjemme hos forældrene på Tohede, Nr. Løgum. I 1930 bor de på Degnemose Allé, Brønshøj nordvest for København, hvor han var transportarbejder hos Hansens arbejdstøj og hun var arbejdsløs. I 1940 boede de i Møllehuset i Møllegade, hvor han var chauffør.

Fra den 1. maj 1917 bor Hulda på Jagtvej 145, hvor hun arbejder i Beværtningen. Herfra flytter hun den 8. aug. 1917 til Vesterbrogade 41, hvor hun arbejder som tyende på Hotel Temperance. Den 27. apr. 1918 flytter hun fra Bjelkes Allé 50, 4. sal hvor hun arbejder på Hjem?, til Heimdalsgade 12A, 1. sal, hvor hun er tyende hos Christiansen. 8. maj 1918 flytter hun til Frejasgade 5, 1. sal, og er tyende hos Carlslund. 1. nov. 1918 flytter hun til Helsingborggade 10B, stuen, og er tyende hos Schou. 1. maj 1919 flytter hun fra København højst sandsynligt til Sønderjylland. For den 1. mar. 1920 flytter hun fra Sønderjylland til Nyhavn 10 i København, hvor hun er tyende i en café, hvorefter hun flytter til Løgumkloster. 1. maj samme år flytter hun tilbage til Sønderjylland. Efter 22 dage i Sønderjylland flytter hun til Landemærket 15, 4. sql i København og 1. juli flytter hun til Badstuestræde 7, 3. sal, hos Aschinger. Frem til den 19. maj 1921 bor hun igen på Nyhavn 10, da hun denne dag flytter til Ingerslevsgade 174, 4. sal, og er tyende hos Hansen. Den 19. juni 1923 flytter hun fra Haderslev til Holsteinsgade 11, stuen og er tyende.

Steddøtre:

Jespersen, Gurli,

Jespersen, Gerda,

Ejer 1948-51 Kock, Anna, damefrisør. Hun stater en damefrisørsalon i huset i starten af 1947 i lejede lokaler hos Mathias Jensen og købte herefter huset.  

Ejer 1951-1995 

Nørgaard, Andreas, arbejdsmand,født d. 25. juni 1906 i Agerskov, som uægte søn af Anna Margarethe Nørgaard, der på dette tidspunkt var tjenestepige i Arnum. Faderen kendte Andreas ikke. Anna Margrethe Nørgaard, der selv var født i Branderup d. 16. januar 1874 flyttede med forældrene arbejdsmand, Niels Nørgaard og Lene Marie født Sørensen til Nr. Løgum, hvor Anna Margrethe blev konfirmeret i 1888.

Den 5. feb. 1900 får hun Niels Petersen, som døde efter et par måneder. Faderen ukendt. 27 år gammel i 1901 forsøger hun indrejse i USA for at slå sig ned hos en broder i Omaha. Hun bliver imidlertid nægtet indrejse, da hun var gravid. Derfor måtte hun tage tilbage til hjemstavnen igen. På tilbageturen mistede hun alle sine ejendele. Barnet bliver født året efter og får navnet Niels Nørregaard.
 32 år gammel, får hun som nævnt Andreas Nørgaard uden at kende faderen og den 13. dec. 1908 kommer Andreas lillesøster Helene Marie til verden også uden for ægteskab, men Anna Margrethe gifter sig i starten af 1909 med den udlagte barnefader, der var en ung mand, der "var på valsen". Anna Margrethe bliver nemlig gift d. 31. januar 1909 i Løgumkloster kirke med den kun 21 år gamle Jens Martinus Pedersen, der er døbt d. 28. februar 1887 i Budolfo kirke i Ålborg. Han er søn af det ugifte fattiglem, Wilhelmine Pedersen, der 36 år gammel får Jens Martinus sammen med udlagt barnefader ungkarl, Jens Martinus Jensen fra Urbanevej 24 i Ålborg. Anna Margrethe flyttede kort tid efter datterens fødsel og ægteskabet med familien til Ålborg. 

Andreas blev efterladt i Løgumkloster og sat i familiepleje. Her boede han bl.a. sammen med Ina fra Elmeallé 3. Andreas holdt dog kontakt med sin moder i det nordjyske. Andreas havde således en hård barndom, selv om han aldrig beklagede sig. I 1925 er han tjenestekarl i Ellum, men bor til leje hos sin plejemor, Anna Carstensen i Lillegade. I 1930 er han bosiddende hos landmand Johannes Clausen Friis, der er landmand i Nybo ved Ellum gift 1939 i Løgumkloster med Jacobine født Nielsen i Ellum. Andreas døde den 13. sep. 1992 i Løgumkloster. 86 år. Kun 5 år senere døde Dinne.  

Eskildsen, Karla Kristine Marie, (DINNE) født Andersen den 4. feb. 1908 på Såderup mark i Kullerup, Nyborg-Svendborg. Datter af ugift Anna Hansine Laurine Kirstine Hansen og udlagt barnefader husmand Niels Marius Andersen. Hun blev gift den 15. maj 1931 med landmand, Johannes Eskildsen, født den 2. juni 1902 i Alslev, Højst. Søn af arbejder Søren Eskildsen og Anna, født Thimsen. Sammen drev de Guldmose, som ligger lidt udenfor Løgumkloster. Han døde den 3. feb. 1949 af et hjertetilfælde kun 47 år gammel. Andreas får herefter ansættelse på Dinnes gård. Andreas ønsker ikke at fortsætte ved landbruget, hvorefter de flytter sammen i huset på Elmeallé 7 året efter og Andreas tager arbejde som arbejdsmand. Fra 1953 syer hun sengevask og forklæder samt reparerer vasketøj.

Dinne og Andreas var ikke gift, og det gik Dinne meget på. Men her var Andreas noget af en "stivstikker" Han havde været forlovet 2 gange tidligere. Det kunne åbenbart være tilstrækkeligt. De boede sammen, indtil han efter en hjerneblødning kom på De gamles Hjem på Åløkkevej.

Dinne gik meget op i dyrevelfærd og dyreforsøg, så derfor havde hun testamenteret huset til Dansk Dyreværnsforening ’Svalen’, Husdyrenes vel og Komiteen for dyreforsøg til ligelig fordeling.

Lejebolig 1965- Hansen, Gurli 

Ejer 1995-2020- 

Mikkelsen, Simon Andreas Boel, lærer, født den 15. mar. 1947 i Bredebro. Søn af chauffør, Peter Mikkelsen og Irma Irene Bol, født Klausen, Bredebro. Simon blev uddannet lærer på seminariet i Tønder og fik først ansættelse på en skole i Odense og kom senere til Løgumkloster kommuneskole, hvor han de sidste år fungerede som viceskoleinspektør efter Boysen Jepsen. Simon har siddet i byrådet for socialdemokratiet 20 år (1986-2006), hvor han var socialudvalgsformand og viceborgmester. Simon var en aktiv idrætsudøver både som fodbold- og håndboldspiller træner ved bl.a. svømning i Arrild Svømmehal, og aktiv indenfor motionscykling. Gift den 10. juli 1971 i Løgumkloster kirke med 

Mikkelsen, Jytte Nielsen, lærer, født den 2. okt. 1948 i Ellum, Løgumkloster. Datter af landmand, Karsten Outzen og Petra Kjestine, født Nielsen. Jytte blev uddannet lærer på seminariet i Tønder og fik først ansættelse på en skole i Odense og kom senere til Løgumkloster kommuneskole

Foto 2012

Matrikel nr. 615 - Boligareal: 222 m² - Grundareal: 770 m² - Byggeår: 1922. Garage 1967.

Ejer og beboere 1925-c42

Bøgh, Wilhelm Peter, byg- og murermester, født den 21. august 1889 i Flensborg, konfirmeret 1907 i Flensborg. Gift 2. feb. 1917 med

Bøgh, Johanne Ellevine født Sckau i Løgumkloster den 7. november 1892 som datter af Jürgen Hansen Schau og Lorensine Bothilde født Möller. Moderen Lorensine boede til sin død på Elmeallé 1.

Børn:

Bøgh, Ludvig Erwin født 19. sept. 1919 i Løgumkloster, død 14. okt. 2007 i Tønder. Gift den 11. dec. 1950 på Esbjerg rådhus med Agnete, født Hansen den 12. juni 1929. Børn: Wilhelm Birger Bøgh, født den 19. okt. 1953 på Vestjysk fødeklinik i Esbjerg. De boede i Kirkegade 17 i Esbjerg.

Bøgh, Ellevine Wilhelmine, født den 6. juni 1925 i Løgumkloster. Gift. Børn: a. Susanne Bøgh Madsen.

I 1921 boede familien i Møllegade. Wilhelm Bøgh byggede Elmeallé 5, 7, 9 og 11. Nr. 9Det var først meningen at han selv ville bo i nr. 11, men da han fandt det lidt for lille byggede han nr. 9 større, og flyttede selv derind. Han har bygget flere huse i Løgumkloster og Lemvig. Omkring 1942 flytter familien til Tønder.

Lejebolig på 1. sal 1930:Kolberg, Friedrich Gustav, tysk kommunelærer på Løgumkloster Kommuneskole født iTyskland i 1996. Gift 1921 med Kolberg, Hansine Jørgine, født Hübschmann. Se Slotsgade 20. 

Ejer 1942-50 Tysk børnehave fra midten af 2. Verdenskrig til 1950, hvor huset er på tvangsauktion.

Lejebolig 1944 Hansen, H. J. Biavler.

Ejer 1950–66 Løgumkloster Flække.

Lejebolig 1. sal 1940: Ketelsen, Theodor Christian, tysk arbejdsmand, født den 18. december 1885 i Jübek, nordvest for Slesvig. Søn af sporskifter, Peter Ketelsen og Elisabeth Margarethe Ernstine, født Kähler. Konfirmeret i Solenvig. Han døde af hjertelammelse den 20. mar. 1950 i Løgumkloster. 65 år, Gift 12. juni 1914 i Løgumkloster med Ketelsen, Mirza Dorothea Christine, født Bendixen den 14. april 1891 i Süderholtz i Slesvig.

Børn: 1. Ketelsen, Carl Peter, tankpasser, født den 20. oktober 1914 i Løgumkloster. Se mere i Klostergade 33. 2. Ketelsen, Marie Louise, født 19. marts 1918 i Løgumkloster.Se mere på Koldkådvej 5. 3. Ketelsen, Ernst Theodor, slagtersvend hos Marcussen i Markledgade, født 6. september 1920 i Løgumkloster. Gift med Emma Edel Hartmann, født Andersen den 19. mar. 1926. Hun var en spinkel kvinde, der altid talte skriftsproget. Hun var bestyrer i Tatol på Markedspladsen i 1970-79.  Børn: a. Dødfødt drengebarn født den 9. okt. 1955 i Løgumkloster. 4. Ketelsen, Hertha Elisabeth, født den 24. sep. 1922 i Løgumkloster. 5. Ketelsen, Hans Heinrich, lærling, født den 13, juni 1925 i Nybøl/Løgumkloster. 6. Ketelsen, Wilhelm, født den 27. dec. 1927 i Skodsbøl/Broager. Han døde den 28. dec. 2004 i Løgumkloster. 77 år. 7. Ketelsen, Inge Helene, født den 18. okt. 1931 i Løgumkloster. 

Familien bor til leje i Allégade 9 i 1921. Herfra flytter de til Broager, men kommer tilbage til Løgumkloster igen i 1928. De bor på Jørgensgårdvej 197 i 1930 og her i huset omkring 1940.

Lejer 1950-65 ejer 1965–2003

Hach, Nicolaj Hans, lærer, født den 15. sep. 1924 i Frøslev, Bov sogn. Han blevansat som timelærer i juni 1948 senere overlærer på Løgumkloster kommuneskole, underviste bl.a. i tysk og idræt, tropsfører for spejderne i Løgumkloster og formand for gymnastikforeningen fra 1948-, sekretær i ligningskommissionen i 1953-1962- og med i ungdomsnævnet. Søn af lærer Niels Clausen Hach og Ingeborg Marie, født Jørgensen. Han døde den 15. dec. 1984 på Bov kirkegård i forbindelse med sin egen mors begravelse. 60 år. Gift den 16. apr. 1949 i Vorel, Tyskland med

Hach, Hertha Frida Toni, født Schwarting den 23. okt. 1925. Hun døde den 27. juni 2006 på Solgårdens plejehjem i Bedsted. Begravet i Løgumkloster,

Barn: Hach, Peter, uddannet lærer herefter lastbilchauffør, født den 19. jan. 1950 i Løgumkloster.

I 1965 købte Hach huset af Løgumkloster Kommune.

Hertha kom hertil fra Tyskland, hvilket vi altid kunne høre på hendes sprog. Hun var hjemmegående husmor, elskede havenisser og at nøgenbade på Rømø.

Nicolaj og ikke mindst Hertha Hach elskede at være på Rømø. Når Lakolk campingplads åbnede i foråret, kørte de med deres VW - boblen og campingvognen i god tid til Rømø for at være blandt de første eller de første. Det var en dyd for Hertha at ligge i første række på Lakolk. Kun et enkelt år er dette ikke lykkes. Da måtte de ty til 2. række. Her lå de i campingvogn hele sommeren og eftersommeren med. Nicolai, der var lærer på Løgumkloster Kommuneskole, var kun hjemme for at undervise og slå græs i sommerhalvåret. Lærerne havde den gang 7 ugers sommerferie.

Når Hachs fik ny campingvogn, fik vi altid en prøvetur med overnatning på gaden i Elmeallé. Men jeg lå nu bedst i min egen lille seng. Deres første campingvogn var en camplet, men med tiden fik de en større og større vogn.       

Sammen havde de sønnen Peter, der var noget ældre end Kirsten og jeg. Peter blev uddannet lærer som sin far, men opgav hurtigt jobbet til fordel for et ønske om at køre lastbil. 

Lejebolig 1. sal - 1969-74-: På 1. sal boede Fritz Foch med konen. Deres børn var voksne og boede i København. 

Foch, Timm Claus Hinrich, købmand/repræsentant, født 27. mar.1889 i Seefeld, Flensborg, Tyskland. Konfirmeret 1904 i Schenefeld, Tyskland. Uddannet købmand i Itzehoe, Marne og Husum. Kom til Løgumkloster fra Altona i 1915. Hvad ville han mon her, finde sig en kone? Nå, opholdet blev kun kort for allerede året efter i 1916, indkaldes han som Deutsche Staats Bürger til militærtjeneste. Han blev sanitetsunderofficer, en noget udsat post for ikke mindre end 8 gange blev han såret. Men Foch er sejlivet og i 1918, blev han sendt til fangelejren ved Løgumkloster som sygepasser.  Her mødte han så for første gang Martha.

Men Foch måtte tilbage til Tyskland nærmere bestemt Altona, hvor han var til krigens afslutning. Herefter går turen tilbage til Løgumkloster for at finde Martha. Det lykkedes ham, og samtidig får han job som lagerekspedient på H. Bock og sønners pibefabrik. Fra 1921-26 driver han en sæbeforretning på Markedspladsen. Den 19. maj 1920 blev han gift i Løgumkloster (Guldbryllup 1970) med

Foch, Martha Marie, nattevagt på sygehuset og underviste 1923- i klaverspil, født Hagensen den 11. mar. 1898 i Vester Terp, Nr. Løgum sogn, datter af gæstgiver Martin Hagensen og Anna.

I 1921 får de datteren Anna Christel Christine, født den 10. juli 1921 og 5 år senere Käthe Margrethe, født den 4. feb. 1926 i Løgumkloster og Friedel Foch, født den 10. juli 1939 i Løgumkloster. Familien boede først hos Marthas forældre i Østergade 28 og senere flyttede de til lejligheden i Elmeallé.

Da pigerne henholdsvis var 14 og 18 år i 1940, måtte familien undvære Foch i mere end 8 år. Som Deutsche Staats Bürger blev han igen indkaldt til militærtjeneste denne gang som lagertilsynsførende på Sild. I 1949, hvor han var 60 år gammel, var han igen hjemme i Løgumkloster og forblev her til sin død.

I Fochs fravær og gennem 35 år var Martha nattevagt på Løgumkloster sygehus. Hun var kendt som en utrolig hjælpsom og plejende person, hvis plads på sygehuset var svær at udfylde, efter hun stoppede i 1965.

Børn: Foch, Anna Christel Christine, sygeplejerske,født den 10. juli 1921. Hun tager sygeplejerskeeksmen ved universitetsklinikken i Eppendorf ved Hamborg; Foch, Käthe Margrethe, født den 4. feb. 1926 i Løgumkloster. Hun giftede sig den 20. feb. 1949 i Løgumkloster kirke med stud. polit., Steffen Emil Bang, født den 3. juni 1924 i Skt. Andreas sogn i København. Bosiddende i Ordrup. Søn af birkefuldmægtig, Stig Bang og Ingeborg Meta, født Clausen. Foch, Friedel, kontorassistent, født den 10. juli 1939 i Løgumkloster. Gift den 2. dec. 1961 i Løgumkloster kirke med grosserer Arne Ewert Hagerup, søn af civilingeniør Frederik Theodor Hagerup, Hellerup. 

Ejer 2003-10

Møller, Klaus. Gift med

Møller, Marianne Rosalie Kalb, født den 21. juli 1968.

Børn:

Møller, Sophia Kalb, født c1995. I 2014 kun 19 år gammel starter hun en facebookside som støtter op om de 150 beboere i Asylcenter Åløkke, der netop er flyttet ind. Det bliver hurtigt til et stort projekt med cykelværksted, kreativt værksted, dukketeater m.m. Men hun havde styr på tingene og får et diplom samt et stort skulderklap fra Lions Klub internationales Løgumklosterafdeling.

Ejer 2010-18-

Kalb, Marianne Rosalie, KALB - pr & kommunikation ApS, se Kalb.dk. Datter af Per Andresen og Lone, født Kalb.

Kalb-grenen stammer fra Østrig. 

Gift 2. gang med 

Nielsen, Kim.

Marianne er uddannet i sprog og ledelse ved Syddansk Universitet og University of Leicester.

I årene 1995 til 2004 arbejdede hun med international kommunikation og PR hos Ecco. Sidenhen var hun ansat på et PR-bureau samt i Sydbanks kommunikationsafdeling, indtil hun stiftede Kalb kommunikation i 2007. 

Marianne sidder blandt andet i bestyrelsen for TV SYD A/S, Tønder Erhvervsråd og Borgmester Laurids Rudebecks Mindefond. Hun er også frivillig sponsor- og eventchef ved Tønder Festival.

 I 2014 kommer Marianne en tur op i det røde felt efter at have set en udsendelse med ’blærerøven’ alias Mads Christensen, der omtaler Tønderområdet som røven af 4. division. Hun opretter facebooksiden ’We love Tønder’, der i løbet af mindre end 2 uger får 1700 likes. Desuden får hun lavet T-shirts, og folk får streamers til biler.

I forbindelse med Corona viruskrisen i 2020 laver Marianne en Face Book gruppe med titlen: ’Take Away Tønder, Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund, Bredebro, Højer mv.’, som skal styrke det lokale ved at handle i de lokale butikker.

Foto 2015

Martikel 616 - Boligareal: 185 m² - Grundareal: 732 m² (Købt 1923 til 75 øre per km²) - Byggeår: 1924 Ombygget 1962. Udhus opført 1970. 

Ejer 1923-60

Christiansen, Waldemar Frederik, landpostbud på Løjtvedruten frem til 1941, hvor han som 63 åtig bliver pensioneret på grund af et skudsår han pådrog sig under 1. Verdenskrig og tiltagende svaghed. Tidligere landmand født 31. oktober 1878 i Lundtoft ved Kliplev. Søn af skolelærer på Bjergskov skole, Christian Frederik Christiansen og Maria Elisabeth født Hansen i Bjergskov. Han dør den 30. dec. 1959 i Løgumkloster. Gift d. 7. juni 1906 i Nr. Løgum (Guldbryllup i 1956) med

Christiansen, Andrea Bothilde, født, Lorenzen den 15. februar 1881 i Landeby, Nr. Løgum sogn. Datter af gårdmand, Peter Andreas Lorenzen og Cecilie Marie, født Raben. Døde den 7. mar. 1960 i Løgumkloster, kun 3 måneder efter sin mand. Cecilie Maries søster bor på Allégade 70-71 og resten af familien på Allégade 64.

Frem til 1941 kører han Løjtved postruten. Ved pensionen får han en lænestol og en sølvske for lang og tro tjeneste.

Børn:

Christiansen, Cecilie Marie Elisabeth, født den 8. februar 1908 i Skrydstrup, Skodborg. Hun dør d. 18. juni 1927 på Elmeallé 11 i Løgumkloster. 19 år gammel.

Christiansen, Marie Elisabeth, børnehaveleder, født den 2. januar 1912 i Skrydstrup, Skodborg. Bosiddende i Århus.

Christiansen, Christian Frederik, prokurist,født 25. juli 1919 i Lügumkloster. Bosiddende i Hyllinge.

Christiansen, Peter A, mekaniker. Bosiddende i Aabenraa.

I 1921 bor landpostbud Christiansen med familien i et af Løgumkloster bys huse på Koldkådvej. Familien består da af husfader, Waldemar Frederik Christiansen, husmoder Andrea Bothilde samt børnene Cecilie, Peter, Marie og Christian. Øvrige beboere: Kiesewetter, Alois, skrædderlærling; Lorenzen, Hans Marcus, portør ved jernbanen. Gift med Lorenzen, Marie Katharina, født Seistrup. 3 børn: Lorenzen, Theodor Seistrup, født den 10. okt. 1919 i Løgumkloster. Petersen, August, kontorist. Lorenzen, Petra Agnete, født den 21. juli 1921 i Løgumkloster. Lorenzen, Hans Nielsen, født den 21. sep. 1922 i Løgumkloster. Lorenzen, Cathrine Marie, født den 6. dec. 1923 i Løgumkloster. Lorenzens er flyttet hertil fra Stationsvej 16a

Ejer 1960 –2017 (2) Beim, Svend Se http://www.bbeim.dk/33707166

(3) Beim, Wilhelmine Frederikke Se http://www.bbeim.dk/33707156

Journalist ved dagbladet Politiken J. H. Beim skrev følgende mindeord om sin farfar i 2014: 

Med en telefon på natbordet og en personsøger i bukselindingen var dyrlæge Svend Beim, helt indtil han blev 70 år, klar til at springe til, når der var bud efter ham. En rolle han ofte påtog sig med så stor en fornøjelse, at han fløjtende kørte afsted i sin røde dyrlægebil. 

I hundredvis af sønderjyske landmænd har haft besøg af den nu afdøde dyrlæge, der fornylig udåndede i hjemmet i Løgumkloster efter kort tids sygdom, 89 år gammel.  

Allerede fra barnsben havde Svend Beim kurs mod den dyrlægegerning, der optog en stor del af hans liv. Han fulgte med stor interesse med, når den lokale smed i fødebyen Haderslev skulle lave hestesko og kendte snart hver eneste hest i byen. I 1943 fik han en matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra Haderslev katedralskole, der blev hans fundament til at læse til dyrlæge den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København., hvorfra han 1949 fik embedseksamen. Efter en kort periode som vikar i Sorø og en tid som værnepligtig og dyrlægeassistent i Tønder, slog Svend Beim sig ned i Løgumkloster, hvor han indgik i et kompagniskab med kollegaen Peter Gram. 

I Svend Beim fik byen og omegn en dedikeret dyrlæge, der hurtigt blev kendt for at gøre sig umage. Sammen med sin kollega var han i 1957 den første til på dansk jord at foretage et vellykket kejsersnit på en ko og udgav en den forbindelse en faglig artikel i et særtryk af medlemsbladet for Den Danske Dyrlægeforening. Lokalt engagerede Svend Beim sig også en overgang som bestyrelsesformand for fjernvarmeanlægget.

Privat efterlader Svend Beim sig hustruen Minna Beim, datteren Kirsten Beim og sønnen Bent Beim samt i alt 4 børnebørn. Inden sin død nåede han til sin og familiens glæde i august at fejre sit diamantbryllup med hustruen sammen med hele familien.

Ejer 2017-20-

Al-Tipi, Henriette Marie

Al-Tibi, Imam

Elmeallé 13 Billedet er venligt tilsendt af Eva Vajstedt, Strängnäs, Sverige - datter af Politibetjent E. G. Johansen, Løgumkloster.

Matrikel nr. 604 - Boligareal: 199 m² - Grundareal: 1135 m² - Byggeår: 1922 

Efter at Sønderjylland bliver indlemmet i det danske rige i 1920, blev der i de sønderjyske landsdele oprettet 7 politikredse. Dette tal blev indskrænket til 6 i 1922, idet en i Løgumkloster oprettet politikreds blev sammenlagt med Tønder politikreds. Hver politikreds blev ledet af en politimester, men politistyrken i Sønderjylland blev etableret som et statsligt ordenspolitikorps. 

Landet var herefter inddelt i 72 politikredse. 

Det betyder et hurtigt farvel til politimester Holger Vilstrup.

Tjenestebolig på Slottet i 1920-22: Vilstrup, Holger Kaas, politimester, født den 7. apr. 1871 i Resen, Skodborg, Ringkøbing amt. Søn af sognepræst Christian Johan Lodberg Vilstrup og Julie, født Jansen. Han døde den 10. nov. 1951. Gift 1. gang (skilt) med 

Vilstrup, Asta Sophie, født den 3. mar. 1874 i Ranum, Viborg. 

Børn: 1. Vilstrup, Arne Kaas, født den 26. aug. 1910 i København. 2. Vilstrup, Anne Lise Birgitte Kaas, født den 15. maj 1915 i København. 

Gift 2. gang den 2. apr. 1930 af sognefogeden i Gråsten med 

Vilstrup, Karen Margrete Freiberg, korrespondent senere sygeplejerske, født Jørgensen den 26. maj 1902 i Skærbæk. Hun døde den 6. juni 1997.

I 1911-16 bor Holger og Asta med børnene i Kolding. I 1920-25- boede Karen Margrete forskellige steder i København. I 1929 boede Holger på Gråsten Slot og Karen Margrete på hospitalet i Vedsted.

Ejer 1922-79 Justitsministeriet

Beboer -1923

Jacobsen, politibetjent. Han bliver forflyttet til Hjortkær i dec. 1923. Herefter er der kun én politibetjent tilbage i Løgumkloster.  

Beboer 1922-30

Nielsen, Niels Christian, handelsbetjent senere kriminalbetjent, født d. 15. august 1895 i Løgumkloster. Se forældre i Møllegade 10 i 1896-99. I 1917 var han Sergent på Sølvgades kaserne. I 1919 boede de i Røddinggade 1 på 4. sal hos Thomsen og senere samme år på Mellemvangen 15, 1. sal, begge København, hvorefter de flyttede til Løgumkloster. Her boede han, til han blev forflyttet til Tønder i 1930. Gift den 19. okt. 1918 i Kristkirken i København med

Nielsen, Ellen Johanne Marie Kristine Louise Dagmar, medhjælper, født den 8. dec. 1893 i København. Datter af maskinarbejder Rasmus Christensen og Marie Henriette, født Larsen.

Før ægteskabet boede Niels i Baldersgade 71, 3. sal og Ellen i Bevtoftgade 2 begge København.

Børn:

Nielsen, Henry Christian Østergaard, født 10. juli 1919 på Mellemvangen 15, 1. sal i København.

Nielsen, Henry, født 10. juli 1919 i København,

Nielsen, Ellen Margrethe Østergaard, født 13. dec. 1920 i Tønder

Nielsen, Erik Østergaard, født 30. juni 1923 i Løgumkloster

Nielsen, Kaj Østergaard, født den 24. aug. 1927 i Løgumkloster.

I 1924 kører han med Kjær fra Løgumkloster mod øst. Under kørslen svigter styretøjet på bilen og selv om Kjær står på bremsen, drøner de i grøften. Nielsen får ved uheldet nogle dybe flænger i hånden, et hjul brækker af, men ellers sker der heldigvis ikke andet.

I 1926, da kriminalbetjent Nielsen går en lille rundtur i Løgumkloster, får han interesse for en mand, der har boet på en af byens hoteller og underskriver sig Conrad Nielsen. Ret snart ser han at manden er på betleri, hvorefter han anholder ham.

Under afhøringen viser det sig, at han er en efterlyst bedrager ved navn Lundquist. Han fortalte bl.a., at han havde bildt en ung pige ind, at han var forfatter og manglede penge til udgivelse af en digtsamling, der kostede ham 2500 kr. Efter 14 dage havde han brugt alle pengene og rejste væk. Lundquist tilstod også, at han havde bedraget en gammel kone i København for 35.000 kr.

Beboere -1937-45 Calender, Frithjof, arbejder for den tyske værnemagt senere chauffør,født den 5. sep. 1907 i Åbenrå. Søn af kaptajn Jes Nielsen Calender. Han døde den 23. aug. 1983 i Ånenrå. Gift med Calender, Anne Kathrina, født den 29. juni 1909 i Åbenrå. Datter af arbejder, Jes Jessen Petersen og Christine, født Hansen. Hun døde den 16. aug. 1991 i Åbenrå. 

Børn: 1. Jes Frithjof Calender, født den 10. nov. 1934 i Åbenrå. Han døde den 29. april 1935 i Åbenrå. 2. Gerda Calender, født den 22. feb. 1936 i Åbenrå. Gift Søndergaard. 3. Ernst Günther Calender, født den 20. maj 1937 i Løgumkloster. Han døde den 17. nov. 2011 i Bolderslev. Gift den 6. sep. 1958 på Rådhuset i Åbenrå med Marie Margrethe (DEDDE), født Thomsen. 4. Calender, Carl Heinz, født den 10. juni 1938 i Løgumkloster. Han døde den 20. mar. 2009 i Åbenrå. Gift i St. Jørgens Kirke i Åbenrå med Birgit. 

Beboere 1925-42 

Justitsministeriet ejede huset. Det bestod af 2 lejemål. 

Frandsen, Mads Peter ordensbetjent født den 30. okt. 1896 på Friskmark, Gram sogn. Søn af skrædder Christian Mikkelsen Frandsen og Marie Kirstine, født Jensen. Han deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 og blev som Anton Erichsen, Klostergade 9, taget til fange af englænderne og blev interneret i Feltham-lejren ved London. Se mere om lejren under Anton. Mads havde en søster, der var engelsk gift og boede i London. Hun syede et dannebrog flag til lejren, som blev flittigt brugt ved fødselsdage m.m. Han døde den 6. juni 1958 i Åbenrå. Gift den 18. feb. 1921 i Toftlund med 

Frandsen, Marie Kirstine Margrethe kontoristinde, født 20. marts 1898 Gånsager, Vodder. Datter Peter Hansen Petersen og Katrine Dorthea, født Wolthers. Datter af Silke Petersen i Markledgade 19. 

Børn: 

Frandsen, Helga Agnete, født den 24. apr. 1921 i Toftlund. Gift Rosenvold. Hun døde den 29. juni 2015. Hun fik det bedste resultat til realeksamen i 1937. 

I 1921 var han politibetjent ved paskontrollen i Sæd. I 1930 får Frandsen tillagt Ø. Terp og Bedsted til sit distrikt.

Frandsen blev udnævnt til overbetjent i 1940, i 1941 udnævnt til medlem af priskontrolrådet. 

Beboere 1942-56 Justitsministeriet ejede huset.

Johansen, Egon Godtfred, politibetjent, født 13. juni 1915 i Roskilde domsogn. Søn af murermester Carl Johansen og Anna Kathrine, født Nielsen. Han døde i mar. 1999 i Roskilde. Egon voksede op i Sct. Hansgade 7 i Roskilde. I 1930 var murerlærling hos sin far. Han var først konstitueret i stillingen som betjent i Løgumkloster, men fra maj 1942 blev han den faste politibetjent. 

Han nåede at gå under jorden den 19. sept. 1944, før han blev fjernet fra sin gerning af tyskerne. 

Fra Dagbladet INFORMATION — Politibetjenten i Løgumkloster blev eftersøgt af 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater, der lededes af en Kvinde: Fru Dyrlæge Kühne sen., der er fanatisk Nazist. Man fandt ikke Betjenten, men holdt hans Husassistent op i to timer for dog ikke at gaa helt forgæves. Der er Vrede imod Borg mester, Apotheker Kjems, fordi han ringede rundt til nogle af Betjentens Bekendte og indtrængende bad dem oplyse, hvor Betjenten var, idet han hævdede, at det kun drejejede sig om et Indkvarteringsspørgsmaal. Familierne Kühne senior og junior er rivende tysksindede, Senior i den Grad, at han ophidser Tyskerne mod danske Borgere og forklarer, at alle Danskere burde have øjenene trykket ud. Naar han er rigtigt ophidset, demonstrerer han med Tommelfingrene, hvordan han synes, det bør foregaa. Fruen er Kleptoman.  

Forhistorien til hændelsen med politi Johansen var den at det var mejeribestyrer Schlüters søn, Christian havde i et frikvarter set 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater på vej om i Elmeallé. Christian løb resolut hjem til sin far i mejeriet der lå lige over for skolen for at fortælle det. Faderen Jørn Schlüter ringede til Jacob Kjems som vidste at politi Johansen var uden for byen. Så han sørgede for at placere en mand ved alle indfaldsveje til Løgumkloster for at standse Johansen. Det viste sig dog senere at Johansen fra morgenstunden var rejst over alle bjerge. 

Han blev dog senere taget af Gestapo. Efter krigens afslutning kom dog rettidigt hjem, så han kunne være med til at fejre den 5. maj 1945. Herefter bliver han af luftværnschefen i Tønder udnævnt til at være lejrleder for den tyske flygtningelejr i Løgumkloster. Da tyskerne havde taget Johansen bil, lånte han Jørn Schlüters Moris Mascot i starten. 

Engang Johansen skulle hurtigt afsted fra Møllekroen, satte han hurtigt afsted i den lille Mascot. Men han kom ingen vegne. 2 mænd havde for godmodigt at drille Johansen løftet baghjulene fra vejen, så hjulene bare snurrede rundt. 

I 1948 foreslår Johansen, byrådet, at man fjerne møddingerne i Løgumklosters indre by, for i stedet at opstille zinkspande ved alle husstande til husholdningsaffald. 

Johansen havde en fantastisk god sporhund, Rolf, som næsten kunne finde en nål i en høstak. Den opgave fik den næsten, engang en landmand ringede til Johansen for at høre, om de kunne hjælpe ham, da han havde tabt sin pung med 1600 kr. under hørivning på en mark. Hund, mand og politi ledte længe, men da det var ved at blive mørkt måtte de give op. På vej hen mod bilen vender Rolf pludselig om og piler langt ned af marken. Johansen kalder på sin hund flere gange, men den lystrer ikke. Da hunden kommer tilbage, ser de, at den har tegnebogen i munden. Gift den 8. juli 1941 i Hersted Vester kirke med

Johansen, Alice Emilie Cramer, født Larsen den 22. jan. 1915.

Børn:

Johansen, Eva Kirsten, født i den 29. okt. 1942 på Tønder sygehus. Efter uddannelse til fysioterapeut flyttede hun til Kiruna, hvor hun traf sin mand. Gift med Per Vajstedt. Fra 1966 - 83 boede de i Kiruna og Svappavaara, 1983-87 i Malmø og fra 1987 i Strängnäs, som er en hyggelig gammel by, venskabsby til Ribe. 2018 stadig bosiddende i Sverige.

Johansen, Lone, tvilling, født den 22. feb. 1946 i Tønder. Hun døde den 3. mar. 1946 på Tønder sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke.

Johansen, Bodil, tvilling, født den 22. feb. 1946 i Tønder. Hun døde den 10. mar. 1946 på Tønder sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke.

Johansen, Solvejg, født den 15. jan. 1949 på Amtssygehuset i Tønder. Gift Semlov.

—Politibetjenten (Johansen) i Løgumkloster blev eftersøgt af 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater, der lededes af en Kvinde: Fru Dyrlæge Kühne sen., der er fanatisk Nazist. Man fandt ikke Betjenten, men holdt hans Husassistent op i to Timer for dog ikke at gaa helt forgæves. Der er Vrede imod Borgmester, Apotheker Kjems, fordi han ringede rundt til nogle af Betjentens Bekendte og indtrængende bad dem oplyse, hvor Betjenten var, idet han hævdede, at det kun drejejede sig om et Indkvarteringsspørgsmaal. Familierne Kühne senior og junior er rivende tysksindede, Senior i den Grad, at han ophidser Tyskerne mod danske Borgere og forklarer, at alle Danskere burde have øjenene trykket ud. Naar han er rigtigt ophidset, demonstrerer han med Tommelfingrene, hvordan han synes, det bør foregaa. Fruen er Kleptoman. Fra Dagbladet INFORMATION

Beboere 1956 til omkring 1979

Jørgensen, Jørgen Ingvert, politibetjent, født den 18. jan. 1915 i Ballum. Søn af amtsvejmand, Jens Nissen Jørgensen og Gunde Marie født Jacobsen. Medlem af skolekommissionen 1958-62. Gift den 15. okt. 1944 i Nørre Bork med

Jørgensen, Johanne Elisabeth, født den 25. feb. 1922 i Nørre Bork Stationsby. Datter af møller, Frans Henrik Marius Nielsen og Karen Kirstine Marie født Lauridsen.

Børn: 

Jørgensen, Jytte, stewardesse, født den 8. mar. 1945 på Tønder sygehus. Konf. den 22. mar. 1959 i Løgumkloster.

Jørgensen, Erik, autoforhandler i Toftlund, født den 3. maj 1949 i Tønder. Gift med Sigrid født Jessen den 1. juni 1951 i Skodsbøl, Broager. Datter af arbejder Henrik Peter Jessen og Sigrid Petersen Skriver.

Dødfødt drengebarn den 21. aug. 1954 i Tønder.

I 1945 boede de i Søndergade 3 i Tønder. 

Den lokale politistation med detention i baghaven. I daglig tale blev han kaldt Scotland Jørgensen efter Scotland Yard, der havde ansvaret for lov og orden i London city.

Scotland Jørgensen så ikke gerne 2 mand på en cykel eller knallert, men han var da til at tale med. Færdslen tog Jørgensen dog meget alvorligt og ikke mindst, da der kom fartbegrænsning i byerne. Den lokale købmand i Markedsgade Henry Bock tog fartbegrænsningen til sig og troede i starten, at man skulle køre 60 i byen. Derfor jog Henry Bock en ekstra gang på speederen, når han var kommet rundt om et hjørne, fortælles det.

Vi kom kun på Scotland Jørgensens kontor, når vi skulle have nyt pas. 

Jørgensens politihund var en grå perserkat, Lui, der holdt vagt om huset. Lui var ikke nogen kælen kat, - den havde jo også travlt med at holde vagt omkring huset.

Under stormfloden i starten af året 1976 kom politi Jørgensen hjem og fortalte, at nu havde han lukket Rømø-dæmningen. Da jeg spurgte ham om, hvornår vandet ville oversvømme Løgumkloster, svarede han: Når spiret på Kristkirken i Tønder er dækket med vand, begynder vi at få våde fødder i Løgumkloster.

Når der var Kloster Mærken, havde Jørgensen travlt med slagsmål på specielt Møllekroen, og ofte så vi bloddryp helt ned fra Møllekroen og op til Jørgensens hus, som lå næst efter vores fra Møllekroen. Det skete en sjælden gang, at fulderikkerne tog fejl af Jørgensens og vores hus. Så måtte min far eskortere dem videre til Jørgensen. I dagtimerne og det meste af natten med var der brug assistance fra Tønder Politi. Så havde fru Jørgensen travlt med at servicere de mange betjente. I Jørgensens sidste år som politibetjent, var han ansat ved toldvæsenet og havde sin funktion på Rømø-Sild færgen. De flyttede derfor på et tidspunkt til Rømø.

Jørgensen havde børnene Jytte, født den 8. mar. 1945 i Tønder og Erik, født den 3. maj 1949 i Tønder og fik et dødfødt drengebarn den 21. aug. 1954 i Tønder. Jytte og Erik var noget ældre end Kirsten og jeg, men jeg husker, at vi har leget 'spark til dåsen' sammen med dem på gaden. Jytte blev stewardesse i København, mens jeg stadig boede på Elmeallé. Lillebror Erik havde værelse i den ende, der vendte over mod vores hus. Her kunne vi af og til høre ham øve på sine trommer. Han var fra 1965 til 1968 med i et beatorkester. 

Gruppen, der startede med navnet THE HI-FI MEN blev stiftet i 1965 og bestod i starten af Erik Jørgensen, trommer, Eno Duborg, singel og sang, Klaus Uecker, bas, lille Fritz Lanny, rytme, han boede på Elmeallé 17, Finn Jensen, rytme og sang og Flemming Jensen, bas.

Der blev spillet kopiversioner af de mest kendte ’pigtrådshits’. De spillede mest i lokalområdet – Schweizerhalle, Løgumkloster Centrahotel, men nåede da også til Flensborg og Tinglevhus. Med en større udskiftning i gruppen i 1966, er kun Erik Jørgensen og 3 Tønderdrenge tilbage, og de skifter samtidig gruppens navn til THE BEATMAKERS. Musikken bliver mere rå rhytm´n blues inspireret af Kinks, Rolling Stones, Animals og Yard Birds. (Klik på navnene for at lytte).

Af og til øvede de i Jørgensens garage. Hans Brix og jeg har engang vovet os ind for at se dem spille. Det var spændende og højt for et par 7-8 årige drenge, der ellers kun hørte musik fra en transistorradio. Gruppen havde også fået lov af skoleinspektør, Marie Ravn til at øve i Løgumkloster Kommuneskoles afsidesliggende køkkenskole, men også i Forsamlingshusets kælder har været til deres rådighed. 

I 1966 henvender Erik Jørgensen sig til den nye hotelejer på Løgumkloster centralhotel for at høre, om de måtte rydde den gamle svine- og hestestald, der lå bag hotellet. Den er hotelejer Ib Olsen helt med på. De skal bare selv muge ud og gøre den brugelig.

Nedenfor en artikel hentet fra Jydske Tidende d. 31. juli 1966.

Pigtrådshule i gammel grisesti

Ungdommen i Løgumkloster har fået deres eget samlingssted, hvor de på tippede brosten danser til husorkestret ’The Beat Makers’.

Ungdommen i Løgumkloster har fået en pigtrådshule. I en gammel grisestald, med FN-plakater på væggene og indhyllet i rød - dæmpet belysning, har byens unge fundet et fristed, hvor de kan være sig selv – få lov at være anderledes i deres ensartede uniformering af cowboybukser, anorakker og langt løst hår. 

I de tvangsfrie omgivelser giver husorkestret ’The Beat Makers’ de elektriske instrumenter fuld udblæsning gennem kæmpehøjtalere – tilstrækkelig kraftige til at udfylde Carnegie Hall. De unge lader sig indsvøbe af musikken og halvmørket – stille mediterende rundt om ved bordene – med sodavand foran sig – eller ’shakende’ på dansegulvets toppede brosten.

De primitive forhold gør kun ’hulen’ endnu mere tillokkende. Her er et sted, hvor de unge i bogstaveligste forstand selv har skabt, og som de med god ret kan kalde for deres eget. 

Det hele startede for kun et par uger siden. Det lokale pigtrådsorkester, som indtil da skiftevis havde øvet i skolekøkkenet og i forsamlingshusets kælder havde længe været på udkig efter et sted, hvor man kunne samle byens ungdom – uden at behøve at tage hensyn til vrede naboer, når man lod de elektriske guitarer spille på højeste frekvens.

Da Centralhotellet i Løgumkloster for nogle uger siden fik ny ejer, satte orkestrets janitshar, den 17 årige Erik Jørgensen, Løgumkloster, sig i forbindelse med den nye indehaver, Ib Olsen for at spørge, om man kunne få lov at benytte den gamle grise- og hestestald bag hotellet.

Ib Olsen var straks med på ideen, og ønskede de unge held og lykke med foretagendet. Han stillede kun to betingelser: De måtte selv gøre stalden i stand – og der måtte ikke drikkes øl og spiritus i hulen, det sidste af hensyn til publikums unge alder – for de flestes vedkommende mellem 13 og 17 år. (Mon ikke det sidste krav oprindeligt kom fra Eriks far, politi Jørgensen?)  

Næppe havde Ib Olsen sagt ja, før en hærskare af unge – iført deres ældste og mest snavsede beklædning – invaderede den gamle grisesti med skovle, koste, hakker og spader. Først og fremmest skulle der muges ud.

Men ikke alene byens unge – sommetider op imod 30 stykker – tog fat. Lidt efter lidt kiggede også – snart den ene, snart den anden af byens lidt ældre generation ind for at se, hvad det var, der foregik. Og som regel faldt der lidt af i forbifarten til de travle unge. En stillede således med traktor og påhængsvogn – den blev der god brug for. Før grisestien var ryddet, havde man kørt ti vognlæs skidt væk.En anden kom med en pot maling, en tredje med papplader, som man kunne beklæde vægge og loft med.

Resultatet blev forbløffende. I løbet af en uge var den tidligere grisesti ukendelig – et hyggeligt og ukonventionelt lokale med borde, stole, tribune til orkestret og dansegulv var, hvad de unge havde fået ud af deres indsats. Bogstaveligt tilt uden at det havde kostet nogen af dem en øre.

Og her samledes nu cirka hver anden aften op imod et halvt hundrede af byens ung og hygger sig. Hvad byens vise fædre foreløbig i måneder har arbejdet forgæves på – at skaffe et samlingssted til ungdommen – har de unge selv, ganske vist under mere privitive forhold, vist at kunne klare i løbet af få dage. 

En uge efter ovenstående artikel er bragt i avisen, må gruppen allerede udvide lokalet. Der er ’Kloster mærken’ og ’hulen’ bliver vel besøgt af danseglade mennesker.

Gruppen bliver i 1967 nødt til igen at skifte navn, da en gruppe fra Hedehusene/Roskilde på Sjælland allerede havde brugt navnet Beat Makers siden 1962. Denne gruppe var i øvrigt engang i Sverige, hvor de deltog i en konkurrence, om hvem der gav den bedst på scenen. For at gøre sig specielt bemærkede, klædte grupperne sig ud. Beatmakers valgte at klæde sig ud i hjemmesyede præstekjoler. Det forargede en biskop i Sverige, så biskoppen i Roskilde og kirkeministeriet måtte på banen. De vurdere dog, at de kjoler en mor til et af gruppemedlemmerne havde syet ikke kunne forveksles med en rigtig præstekjole, hvorfor sagen faldt.

Inspireret af nummeret WILD THINKS med the Troggs tager Løgumklostergruppen denne titel som deres nye navn. Gruppen fortsætter med rhytm´n blues frem til slutningen af 1968, hvor gruppen opløses.    

Erik Jørgensen når ikke at få det lange hår, men jeg mener at kunne huske, at jeg har set ham i et par blomstrede flowerpower bukser. Dem kunne han jo også tage af, når han var på arbejde hos Årslevs GM Opel værksted i Tønder, det kunne han jo ikke med håret. Her mødte vi ham på reservedelslageret, når min far var i Tønder for at købe eller få repareret sin bil. Den gang lå Opel ved siden af ’Ludwig Andresen Schule’. Senere kom Erik til Opel i Toftlund og sidst som ejer af Bilcenter Toftlund.

Ejer 1979-80 Løgumkloster Kommune

Efter Jørgensen flyttede fra huset blev det købt af kommunen, som brugte det til udlejning. Speck håbede meget på, at han kunne købe huset, så han gjorde derfor meget ud af at holde haven. Men huset blev solgt videre til Kurt Burchwald i stedet.

Lejer 1979-: Taszarek, Robert, murermester. Gift med Taszarek, Karen. Se mere i Allégade 9.

Ejer 1980–97

Burchwald, Kurt, politibetjent, født den 16. juni 1943 i Vennemose, Abild. Søn af gårdejer Andreas Burgwald og Ane-marie, født Truelsen. Gift med

Burchwald, Kirsten

De flytter herfra til Munkeparken 17

Ejer 1997-98

Schuster, Benny Grey, lektor ved Præstehøjskolen, født 1953. 

Rossel, Charlotte, sognepræst i Bramminge, født c1957. 

Benny blev cand.theol. i 1982 fra Aarhus Universitet. Han har bl.a. skrevet bøgerne Om Påskelatteren, Hamlet - den sidste hævner? og Moral & Etik. 

De kom til Løgumkloster fra Hinderup.

Ejere 1998-2022-

1. Andersen, Bjarne, lysfabrikant

2. Andersen, Gitte Marie. Datter af Johannes og Ulla Hansen Vibevej 8..

Lysfabrikken opstod, da de 2 brødre, Frederik (lys Fræik) og Jens Andersen, der oprindelig kom fra Hemmet mellem Tarm og Nr. Nebel, i begyndelsen af 1970’erne startede en produktion af stearinlys på 2 matrikler i Løgumkloster på husmandsstedet, Overballevej 1, Øster Terp, Bedsted med 200 kr. på lommen. 

Jens havde siden 1968 slidt de københavnske trapper tynde som postbud og flyttede ned til et job som mejeriarbejder, hvor hans bror Frederik også var ansat. Forinden havde de 2 brødre ud af en søskendeflok på 9 ikke haft det store med hinanden at gøre, men nu da de boede i samme by, begyndte de at ses oftere. En aften talte de om, at det kunne være sjovt at prøve selv at støbe lys, og de aftalte derfor at prøve sig frem hjemme i den ene brors køkken. 

Det kom hurtigt til en større produktion og en medfølgende administration som Jens tog sig af. Snart blev konerne også inddraget i produktionen, som dog stadig i 1971 udelukkende foregik i fritiden. Op under julen 1972 producerede de i døgndrift for at klare ordrerne.  

Året efter, hvor oliekrisen var på sit højeste, byggede de Lysfabrikken – Løgumkloster Lys i industrikvarteret (Hedevej 13) samtidig med, at produktionen i en lade i Øster Terp fortsatte.

Når det frivillige brandværn blev indkaldt til brand ved hjælp af sirenen som sad oppe i vandtårnet, var der i årene 2 muligheder for, hvor der var brand. Enten var det lysfabrikken eller græsfabrikken.

I 1978 lancerer de ’EUROBUSSEN’ et rullende showroom. En dobbeltdækkerbus bemalet som et bindingsværkshus. Der er i 1978 25 ansatte på fabrikken. 

I DIGEPOSTEN den 14. juni 1978 præsenterer de sig selv således: 

Løgumkloster Lys A/S har på relativt få år formået at placere sig som en af Europas førende lysfabrikker med det største program i stearinlys til indendørs og udendørs brug. - Endvidere et spændende program i lysestager, lysekroner m.v. i træ.

På vor moderne fabrik i Løgumkloster – ca. 3500 m² produceres dagligt over 70.000 enheder, hvoraf godt halvdelen eksporteres til 20 lande i og udenfor Europa.

Matrikel nr. 510 - Boligareal: 129 m² - Grundareal: 563 m² - Byggeår: 1922  

Ejer 1922-25

Paulsen, Jens Claussen, født 4. august 1849 i Nr. Løgum, som søn af hyreinderst Paul Paulsen og Anne Kjestine født Jensen. Gift den 8. apr. 1870 i Nr. Løgum med

Paulsen, Maria, født den 20. sep. 1844 i V. Terp, Nr. Løgum. Datter af gårdejer Hans Petersen Andersen og Hanna Maria, født Petersen, Blæs-om, Nr. Løgum.

Børn:

Paulsen, Hanne Christine, født den 8. juni 1870 i Nr. Løgum. Gift 1897 i Akershus, Norge med Oluf Hagbart Baltzersen. Børn: a. Otto Marius Baltzersen, født den 17. maj 1898 i Akershus. b. Kristian Baltzersen, født 1900 i Akershus. c. Elias Baltzersen, født 1902 i Akershus. d. Marie Baltzersen, født den 23. feb. 1907 i Akershus. e. Ingrid Baltzersen, født den 25. juni 1910 i Ankershus.

Ejer 1926-28 Jensen, Andreas Julius, fhv. købmand. Se Møllegade 24. Se Den Gamle Brænderigård - Møllegade 24

Ejer 1928-1947 herefter lejer

Nielsen, Jep Thomsen, pensioneret stationsmester, født den 30. mar. 1873 i Tohede, Nr. Løgum sogn, søn af hyreinderst, Jens Thomsen Nielsen og Ellen Christine Reggelsen. Han døde den 5. mar. 1947 i Løgumkloster. Efter konfirmationen kom han i møllerlære og arbejdede efter udstået læretid som svend på Løgumbjerg mølle. Da småbanen til Åbenrå var bygget, forlod han mølleriet og blev ansat ved banen, først på stationen her i byen og senere på Hovslund banestation. Her avancerede han til stationsmester. Da småbanen blev nedlagt blev han pensioneret og slog sig ned i Løgumgård og senere i Løgumkloster.  Gift den 14. okt. 1898 i Nr. Løgum med 

Nilsen, Marie Cathrine, fødtden 11. feb.1869 i Alslev, Ø.Højst sogn, datter af hyreinderst, Hans Peter Jessen Hansen og Cathrine Marie Jespersen, begge født i Ø. Højst sogn.

Børn: 

Nielsen, Cathrine Marie, født den 8. okt. 1901 i Løgumkloster. 

Nielsen, Else Eline, født den 9. juli 1904 i Løgumkloster.

Nielsen, Jens Thomsen, født den 13. nov. 1906 i Løgumkloster. Gift den 7. feb. 1932 i Ensted med Christine Marie, født Schmidt. 

Nielsen, Else, født den 6. juli 1910 i Hovslund.

I 1921 boede de i Øster Løgum. De flyttede hertil fra et hus der lå ved siden af Løgumgård Efterskole og 1928 opkøbt af den nye ejer åndsvageanstalten. 

Lejebolig 1. sal: Larsen, Andreas P. karetmager med familie. Se Elmeallé 2b. I 1921 bor han alene i møllegade.

Lejebolig 1930: Lorenzen, Thomas chauffør i Ravsted, født 23. juli 1903 i Tinglev, søn af postbud Christian Lorenzen og Anna Catharina født Thomsen. Gift 1926 med Lorenzen, Ane Marie, født 24. august 1902 i Løgumkloster, som datter af arbejdsmand Hans Peter Jørgensen og Else Marie født, Sørensen.

Børn: Lorenzen, Else Marie, født den 24. jan. 1927 i Løgumkloster.  

Ejer 1947-49 Nielsen, Andrea, ugift trikotagehandler i Løgumgård frem til 1947. 

Ejer 1949-61

Lorenzen, Lars, pensioneret gårdejer fra Landeby, født den 22. jan. 1879 i Landeby, Nr. Løgum. Søn af Landmand, Peter Andreas Lorenzen og Cecilie Marie, født Raben. Han døde den 3. feb. 1958 i huset. 79 år. De flyttede hertil fra en større gård i Landeby, som de overtog i 1911 og solgte til Verner Antonius i 1949. Gården var oprindelig på 174 tdr. land, men 90 tdr. land er udstykket til husmandsbrug. Besætningen var 6 heste, 14 køer (Korthorns, stambogsført og står under tilsyn af korthornsudvalget), 26 ungkvæg og 20 svin. Lorenzen har været Soldat i 6 år og deltaget i Verdenskrigen 1914—18. Han var i 15 år formand for Løgumgård Andelsmejeriet, 6 år medlem af menighedsrådet, 10 år i bestyrelsen for Landboforeningen og 20 år i bestyrelsen for Løgumkloster Brugsforening. Gift den 11. juni 1918 i Nr. Løgum med

Lorenzen, Cathrine, født den 2. okt. 1881 i Rurup, Branderup. Datter af gårdejer i Rurup, Jeppe Lund Ennemark og Karen, født Schak. Døde den 4. juni 1960 i Løgumkloster. 78 år.

I -1921-49- boede de i Landeby, Nr. Løgum.

Ejer 1961-82

Eskildsen, Cecilia Christine, , født den 22. feb. 1893 i Büllsbüll, Leck, Tyskland. Datter af Anna Andresen. Hun kom til Løgumkloster landsogn i 1917, hvor hun var tjenestepige i Søgård, Løgumkloster. Hun døde den 16. august 1982 i Løgumkloster. Hun var tidligere gift den 25. okt. 1917 i Løgumkloster med gårdejer i Draved, August Antoni Eskildsen, født den 10. feb. 1893 i Draved, Løgumkloster. I 1920 var han forkarl hos Poul Hansen Outzen i Ellum. I 1925 drev han Tingården i Asset. Han døde den 11. apr. 1955 på Tønder Sygehus. Begravet i Løgumkloster.

Børn: 

Eskildsen, Andreas, gårdejer i Draved,født den 12. okt. 1920 på Tingård i Asset, Løgumkloster. I 1940 var han karl hos Poul Outzen i Ellum. Han døde den 26. feb. 1997 i Løgumkloster. Gift den 7. mar. 1946 i Løgumkloster med Kjestine Marie født den 9. sep. 1925 på Ellum Mark, Løgumkloster. Datter af Niels Brodersen Nielsen og Agnes Thomine, født Jensen. Børn: a. Kirsten Eskildsen, født den 6. dec. 1946 i Draved, Løgumkloster. b. Bent Eskildsen, født den 25. mar. 1949 i Draved, Løgumkloster. b. Tove Eskildsen, født den 15. maj 1954 i Draved, Løgumkloster. c Lis Eskildsen, født den 28. sep. 1960 i Tønder. Døbt i Løgumkloster.

Eskildsen, Anna, født den 9. sep. 1922 i Løgumkloster. Se nedenfor.

Ejer 1982 – 1986 Nissen, Anna, født den 9. sep. 1922 i Løgumkloster. Datter af forrige ejer. Hun døde den 12. mar. 2010. Gift den 7. mar. 1946 i Løgumkloster med Jens Nielsen Feddersen Nissen, født den 7. dec. 1918 i Daler. Søn af gårdejer Christian Nissen og Hedvig Frederikke, født Sørensen.

Beboere 1986 – 1990 Poulsen, Anne Lise

Beboere 1990-95

Erik Jørgensen, plejer, født den 22. sep. 1935 i Nr. Løgum. Søn af gårdejer, Jørgen Jensen Jørgensen og Meta Cathrine, født Schmidt. Gift med 

Jørgensen, Mary, plejer, født den 28. nov. 1941. 

Børn: 

Jørgensen, Lone, præst. 

Jørgensen, Charlotte, klinikassistent. 

Ejer 1995-98 Jensen, Hanne Beck 

Ejer 1998-2013

Skriver, Helge, chauffør hos H. P. Terkildsen, født den 18. marts 1944 i Tønder. Søn af slagteriarbejder Ejnar Peter Skriver og Hanna Kathrine, født Jørgensen. Gift den 11. maj 1968 i Bedsted med

Skriver, Edel Marcussen, (TULLE), sygehjælper, født den 6. oktober 1949 på Øster Terp Vestermark, Bedsted. Datter af husmand senere chauffør i Bedsted, Walter Chresten Hansen (Burkal1923-95) og Ingrid Sophie Marcussen (1926-). Se Møllegade 22.

Efter skolegangen kom Edel i lære som ekspeditrice i LKF i Markedsgade. Som aktiv håndboldspiller var hun med i bestyrelsen for BUIF og senere oprettelsen af samarbejdet Bedsted/Løgum 89. Har siddet i byrådet for socialdemokratiet i 1990’erne.

Børn:

Skriver, Annette, født den 3. september 1968. Gift med Frank B. Nielsen.

Skriver, Allan.

Skriver, Jon, født den 14. april 1977 i Sønderborg.

Familien var bosat på Lundbyesvej 2 i Bedsted fra 1978-94. Fra 1994 i Løgumkloster.

Ejer 2013-

Andresen, Morten Hedemann

Foto 2015

Matrikel nr. 507 - Boligareal: 161 m² - Grundareal: 376 m² - Byggeår: 1900.  

ejere 1900–1942

Huset blev oprindeligt bygget 1900 som et N.I.O.G.T. logehus.

Lidt fakta om logen.

I.O.G.T. er en afholdsbevægelse, hvis primære formål er at begrænse indtagelse af alkohol. Den første egentlige organisation, American Temperance Society, opstod i Boston, USA i 1826. Senere bredte bevægelsen sig til det meste af Nordamerika og Nordeuropa. Bevægelsen brugte i starten en religiøs symbolik, fx med aflæggelse af et afholdsløfte med hånden på Bibelen, men adskilte sig fra de religiøse bevægelser ved ikke at have frelsen som endemål.

Se en flot polsk præsentation af logen her - Polen  

Afholdsbevægelsens egentlige gennembrud i Danmark kom i 1879 med oprettelsen af flere selvstændige afholdsforeninger, med tydelig inspiration fra Norge, Sverige og England. Afholdslogen opstod i tilslutning til I.O.G.T.= Independent Order of Good Templers, og fra 1892 dannedes en særlig dansk variant N.I.O.G.T.= Nordisk Independent Orden af Good Templars, der modsat I.O.G.T. tillod nydelse af vagere ølsorter som f.eks. nisseøl. Samtidig forsvandt også de religiøse symboler.

 N.I.O.G.T. kom nu til at stå i modsætningsforhold til de kirkelige retninger specielt Indre Mission. Disse var enige om, at mennesket kun kan forbedres gennem troen på Gud, og at afholdsbevægelsens systematiske forbedringsarbejde let kunne lede til selvretfærdighed.

Med modsætningsforholdene i religiøsiteten, for eller imod total afholdenhed samt arbejderbevægelsens modvilje, (de mente deres alkoholmisbrug udsprang af deres dårlige arbejdsvilkår) fik bevægelsen en stille periode frem til 1880’erne, hvor I.O.G.T. igen udsprang fra religiøse kredse.

Inspireret fra England kom organisationen til Danmark og herfra videre til Tyskland, hvor den startede i Hadersleben i 1883 og kom videre til andre byer i Nordslesvig (Sønderjylland) bl.a. Lügumkloster, der allerede i 1888 talte 60 medlemmer.

Logehuset, der i 1900 blev bygget på hjørnet af Elmeallé og Koldkådvej (nu Rådhusstrædet) fik navnet ’STØT & VEL’ og fungerede med formanden C. J. Møller og bl.a. logebrødrene fotograf, Theodor Møller samt smed, Christian Paulsen. I 1899 får logen også ungdomsafdelingen - ’Morgenlicht’.

I 1917 kommer der en brændevinsafgift, der mere end tidobler brændevinsprisen. Det mindskede alkoholforbruget så afgørende, at det til dels overflødiggjorde bevægelsen.

I 1931 fejrer slagtermester Petersen og hustru 25 års jubilæum som medlemmer af logen ’Klosterburg’ i huset.

I 1932 fejrer stenhugger Osmann 40 års jubilæum som godtempler af ,klosterburg.

I 1937 holdes der katolsk gudstjeneste i logens lokalerne. 

I dag findes der stadig en afdeling af I.O.G.T. i Århus, som ved frivillige midler hjælper alkoholramte familier til et bedre liv. Herudover har vi BLÅ KORS.

Ejer 1942-61 

Familien kom til Elmeallé fra Klostergade 21

Lanny, Heinrich Carl, underofficer under 1. Verdenskrig, købmand og senere byens kasserer og sidst bogholder, født den 3. februar 1892 i Scheidt i Elsass. Søn af daglejer, Andreas Lanny og Sophie Katharine, født Kah. Han døde den 3. aug. 1961 på Bedsted hvilehjem og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 69 år. Gift den 22. januar 1918 i Løgumkloster med

Lanny, Eleonora Marie, (NORA), født den 3. juli 1894 i  Løgumgård. I 1949 falder hun og brækker benet lige over anklen. Døde den 11. juli 1960 i Løgumkloster. 67 år. Datter af parcellist i Nr. Løgum, Jens Andersen Petersen og Nicoline Christiane, født Schmidt. I 1940 bor hun sammen med sønnen Ralph hos Nis Jepsen og hans datter i Løjt, Rise.

Da Lanny opgør Flækkekommunekassen i 1922 mangler der 4700 kr. i kassen. Man mener, at disse penge er forsvundet i overgangen fra tysk til dansk styre i 1920.

Børn:

Lanny, Fritz Karl Heinrich, født den 30. juli 1918 i Løgumkloster. Han arbejdede som tømrer, men han havde også fast tjans hos Brix, hvor han rensede bageplader. Han døde den 20. mar. 1986 på Solgården i Bedsted og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 68 år. Han blev ringrider konge i drengenes cykelringridning i 1931. Han var ugift, høj og slank, og boede her ind til han kom på plejehjemmet Solgården i Bedsted.

Lanny, Anton Johan, barber i Ravsted, født den 20. sep. 1919 i Løgumkloster. Se Klostergade 33.

Lanny, Ralph Petersen, malersvend, født den 27. apr. 1929 i Løgumkloster. Se næste ejer.

Beboer 1947-49 Pedersen, Herluf, lærer, født den 10. juni 1912 i Tirstrup. Gift.

Ejer 1961-85

Lanny, Ralph Petersen Lanny, malersvend, født den 27. apr. 1929 i Løgumkloster. Søn af forrige ejer. Han overtager Johan Jeppesen, Lillegade malerforretning i 1964. I 1964 bor han i Slotsgade 7. Gift mandag den 18. nov. 1957 i Brede kirke med

Lanny, Marie Christine, syerske, født den 12. juni 1935 i Brede. Datter af landmand Hans Jacob Nissen og Paula, født Roost bosiddende i Borg ved Brede.

Børn:

Lanny, Fritz. (Han blev kaldt Lille Fritz). Han spille med i THE HI FI MAN (Se Elmeallé 13).

Lanny, Nora.

Lanny, Carl (Blykobbelvej, Tårnby). 

Lanny, Anne Margrethe. Gift Petersen i Dragør.

På 1. sal boede den ældre bror, Fritz Karl Heinrich Lanny, husets ejer. (Se ovenfor) 

Ejer 1985-94

Michelsen, Thomas, maler. 

Ejer 1994– Schmidt, Kristian Dyhr

2008-13 Marquardsen, Thomas,  født den 7. feb. 1948. Han døde den 25. aug. 2013 i Løgumkloster. 65 år. Gift med

Marquardsen, Connie

 2013-18 Marquardsen, Connie

2018-20- Gehrt, Henrik