5 X TIPOLDE FAR (272 - 383)

272

 Johan Hinrich Beim

Johan Hinrich Beihme født 25/1 - 1720/02 i Öttingshausen, Kreis Coburg, Oberfranken, Bayern, D. som ægte søn af (544) Adam Wolfgang Behm.

273

Anna Maria Herberger

Anna Maria Herberger  bliver født 1697 som ægte datter af (456) Johann Jacob Herberger (457) Maria Catharina. Hun bliver gift med Johan den 20. januar 1721 i Rheinsheim, Karlsruhe, Baden

Børn:

(136) Johann Georgius Beihme

(272b) Johan Casper Beim

(272c) Johann Albert Beim

(272d) Johann Gottfried Beim

(272e) Johan Adam Beim.

276

Petros Köter

Om kring år 1700 bliver Petros Köter født i Gr. Rhüden. Gift i 1732 med (277) Dorothea Margarethe von Ehe. Året efter vielsen får de sønnen (138) Johannes Anoldus Maximilianos Köter. Han hedder sikkert Maximilianos, fordi han er den første fødte.  

277

Dorothea Margaretha von Ehe

 Børn:

(138) Johannes Anoldus Maximilianos Köter født 1733

(276b) Anna Friderica Köter er døbt den 20. juni 1738.

292

Claus Waak

Claus Waak er født i 1715 i Wesrensee. Han dør den 25. december 1787 i Westensee.

293

Elisabeth Dibbern

Elisabeth Dibbern er født i 1715 i Westensee.

Børn:

(146) Claus Waack

294

Jochim Ehlers

Jochim Ehlers var hufner.    

295

Cathrine Margaretha Hoop

Cathrine Margaretha Hoop er født 1721 i Westensee. Hun dørden 12. marts 1771 i en alder af 50 år. 

Børn:

(294a) Margaretha Dorothea Ehlers

(294b) Jürgen Ehlers

(147) Benedicta Ehlers

(294d) Catharina Margaretha Ehlers

(294e) Claus Ehlers

306

Jörgen Ehlers

Jörgen Ehlers dør som hufner i Westensee i 1770. 

307

Anne Catharina Rix

 Børn:

(306a) Elisabeth Ehlers blev gift med Jürgen Dose. Sammen fik de børnene: Catharina Margaretha Dose; Peter Hinrich Dose der senere blev gift med en Rix.

(306b) Detlef Peter Ehlers

(306c) Claus Hinrich Ehlers

(306d) Jürgen Hinrich Ehlers blev gift med Christina Amalie.

(306e) Catharina Ehlers blev også gift med en Dose.

(306f) Margaretha Ehlers

(306g) Abelone Ehlers

(306h) Abelone Ehlers

(153) Maragretha Dorothea Ehlers

Anne Catharina Rix dør den 17. marts 1776 i Westensee.

312

Marx Dibbern

Marx Dibbern er født i 1727.

1. gang gift med (313) Margaretha Lütje.

2. gang gift med Dorothea Bormann. 

Han dør i en alder af 50 år den 8. november 1777.

313

Margaretha Lütje

Børn:

(156) Gosch Dibbern, født 1735

(312) Anna Elisabeth Dibbern

Margaretha Lütje dør under en fødsel i Westensee.

314

Bendix Roschmann

315

Anna Catharina Maschmann

 (314a) Bendix Maschmann er født I 1774 og død I 1788 kun 14 år gammel.

(157) Anna Cathrine Roschmann

352

Niels Hansen

Niels Hansen levede som boelsmand.

353

Maren Lausdatter

Maren Lausdatter dør i 1743 i Gram by. 

Børn:

(176) Jørgen Nielsen

(352a) Hans Nielsen f. 1739

354

Morten Nielsen

Morten Nielsen er født i 1703 i Kastrup, Gram sogn som ægte søn af (708) Niels.

Morten ejede en gård i Kastrup by, Gram sogn. Det var en halv gård, som han sælger til svigersønnen (176) Jørgen Nielsen. Han og konen dør samme dag.

355
Sidsel Mortensen

Sidsel Mortensen er født i 1711 i Kastrup, Gram sogn som ægte datter af Morten. 

Børn:

(354a) Karen Mortensen er født 1736 i Kastrup, Gram sogn.

(354b) Niels Mortensen er født 1738 i Kastrup, Gram sogn. Han dør 1759 21 år gammel et par uger før sine forlældre.

(177) Anna Sophia Mortensdatter født 1741, gift med (176) Jørgen Nielsen

(354d) Anna Mortensdatter født 1743 i Kastrup, Gram sogn, gift med Hans Jensen i Fole.

(354e) Kirstine Mortensdatter født 1746 i Kastrup, Gram sogn. Da begge hendes forældre dør, før hun bliver personlig myndig, får hun Christen Madsen fra Tiset som formynder. Han skal sørge for at hun får de 63 Rigsdaler og 2 mark som efter skriftlig kontrakt står i Jørgen Nielsens gård i Kastrup.

(354f) Maria Malene Mortensdatter født 1749 i Kastrup, Gram sogn. Da begge hendes forældre dør, før hun bliver personlig myndig, får hun Christian Madsen fra Tiset som formynder. Han skal sørge for at hun får de 63 Rigsdaler og 2 mark som efter skriftlig kontrakt står i Jørgen Nielsens gård i Kastrup.

(354g) Anna Magreta Mortensdatter født 1751 i Kastrup, Gram sogn. Da begge hendes forældre dør, før hun bliver personlig myndig, får hun Niels Jensen fra Tiset som formynder. Han skal sørge for at hun får de 63 Rigsdaler og 32 lybsk skilling  som efter skriftlig kontrakt ratificeret den 22. dec. 1759 står i Jørgen Nielsens gård i Kastrup.

(254h) Morten Mortensen født 1754 i Kastrup, Gram sogn. Da begge hans forældre dør, før han bliver personlig myndig, får han Jens Andersen fra Tiset som formynder. Han skal sørge for at hun får de 97 Rigsdaler som efter skriftlig kontrakt står i Jørgen Nielsens gård i Kastrup.

356

Lauritz Andersen Frischen 

Lauritz Andersen Frischen er født i 1723 i Gram sogn som ægte søn af (712) Anders Lauritsen Frisken og (713) Kirsten Pedersdatter.

Han var lærer i Kastrup, Gram sogn. Hans kaldsbrev til lærer fik han i 1742, og er den ældste kendte lærer i Kastrup. Efter hans død i 1773 efterfølges han af skoleholder Oluf Nielsen,Gram der er lærer i Kastrup indtil 1784.

Anna Sophie Schack, Geheimerådinde og enkegrevinde af Schack, frue til Gram, Giesegård, Spandager og Ottestrup.

Kaldelse og instruks for

skoleholder Lauritz Frischen i Kastrup

d. 30. Marti 1742.
(226 Gram og Nybøl Godsarkiv – sager vedr. de enkelte skoler 1742 – 1907)  

Jeg Anna Sophiia Rantzau Geheimerrådinde og enkegrevinde af Schack og Frue til Gram, Giesegård, Spananger og Ottestrup gør vitterligt, at jeg haver kaldet, beskikket og antaget nærværende min underdaniske Lauritz Frischen til at være skoleholder udi Kastrup bye, i Gram sogn, hvilken stilling han fra nærværende påske tiltræder, og derudi holder sig efter følgende poster efterrettelig.

1. Udi det mig tilhørende og i Kastrup bys beliggende landbol som jeg hermed til et stedseværende skolehus skænket og givet, skal han somre og vintre alle søgnedage holde skole, og alle beboerne, det være sig gårdmænd, landboll og inderster, deres børn, drenge og piger udi deres kristendom og børnelærdom samt læsen, skrivning og regning flittig forsvarlig og upåklagelig oplære og undervise.

2. Lære alle de børn, piger og drenge i bemeldte by, som bør besøge skolen, skal han straks et fuldkomment mandtal forfatte og derudi anføre forældrenes og børnenes navne, samt hvad alder, de sidst har, og deraf et ligelunde genpart til Provsten og sognepræsten for Gram menighed ærværdige Hr. Peder Kragelund til efterretning levere, og når nogen deraf enten ved døden eller i andre måder udgår, eller nye derudi, bør indkomme, skal han sognepræsten det tilkendegive. Og på det sognepræsten altid om ungdommens tal kan være underrettet, skal han til hvert nytår sådant fuldkommen mandtal derover til ham under sin hånd indlevere.

3. Skulle forældrene eller formynderne til skolebørnene, og trods han sådan mandtal til sognepræsten har leveret, holder børnene fra skolen, eller om noget barn findes genstridig og forsømmelig af sig selv i at søge skolen, og hans formaninger derom til vedkommende ej kan hjælpe, skal han i det første tilfælde straks give sognepræsten det til kende, at hans forældre eller formynder om deres pligt og skyldighed kan dem errindre foruden ved formaninger og advarsler er og i sidste tilfælde skal og må han straf give de genstridige og forsømmelige børn med ris, dog ikkun med måde, og ingenlunde med ferle eller stok.

4. Skulle sognepræstens formaninger og advarsler hos vedkommende den forønskede frugt ej udvirke, skal skolenmesteren for mig selv eller i min fraværelse for den, som på Gramgård på mine vegne får at befale, sådan forældres uforsvarlige (nachlæslighed) efterladenhed angiver, at de skyldige med halsjernet ved kirken eller i andre måder kan vorde straffede. Derudi når han ingelunde finder forsømmelig, så som jeg i fald ungdommen i nogen måde foransteller andre forringelses årsager, skyld i deres kristendom worder forsømt, og ingen undskyldning vil imod tage.

5. Han må ikke gøre nogen forskel på børnene formedels forældrenes tilstand, men med lige omhyggelighed så vel den fattiges som den formuendes børn forsvarlig undervise.

6. Når den tid om året indfalder, at forældrene kunne have deres børn, som er over 8 år fornøden enten til plovkører, når kvæg vogtes eller andre sådanne gerninger, må det dem ikke formenes, dog med de vilkår, at de så meget flittigere i den øvrige tid om året og særdeles om vinteren dem i skoleundervisningen indsender.

7. Skoletjenesten skal være om sommeren fra klokken 7 om formiddagen til klokken 11 og fra klokken 2 om eftermiddagen til klokken 6; men om vinteren fra klokken 8 til klokken 12 om eftermiddagen og fra klokken 1 til klokken 4 om eftermiddagen, ligesom han og skal holde aften- og morgenbøn med synge og læsning af Guds ord, efter at børnene er kommet i skole og når de igen skal gå derfra.

8. Om søndage og andre helligdage, samt måneds- og  bededagene, skal børnene, som er over otte år møde skoleholderen i kirken og forblive der indtil gudstjenestens Cathechisationen er ude, dertil forældrene skal være pligtige at holde deres børn, men i fald det skulle hænde at forældrene behøver et barn hjemme, for at passe på huset, medens gudstjeneste holdes, skal ses derhen at det barn som sidst har været hjemme, den anden søndag næstefter komme i kirke da en af dem, som forrige søndag har været i kirken, derimod bliver hjemme når fornødenheden det udfordrer.

9. Alle børn i Kastrup, som er over 5 år skal søge skolen om sommeren og sådan så længe de ej nød til og arbejde bruges, som før er sagt, og ingen børn som er over 7 år, må blive deraf om vinteren medmindre de er med svagheder belagte.

10. Ingen må sætte pigebørn til kniplen eller drengebørn til noget håndværk før de først i det ringeste får lært Luthers Cathechismus og de sidste tillige nogenlunde kan skrive, derover de af sognepræsten først examineres.

11. Udi alt hvad ungdommens undervisning henføres og deraf dependerer (afhænger) skal han stå under provstens og sognepræstens opsyn og ordre, og han derudi være hørig og lydig.

12. Skulle ved denne tjeneste i fremtiden forfalde noget vider som til børnenes undervisning at befordre kan eragtes haver han det for mig at andrage, at behørig ordre derom han worde udstyret.

 

Så længe Lars Frischen dette sit skoleembede som mester, upåklagelig og som han lover Gud mig med en god samvittighed aktiv vil forsvare forvalte, skal han nyde årlig som følger:

 

1. Til fri beboelse og skoleholderiet det i bemeldte Castrup mig tilhørende landbooll, som beboerne sammesteds i forsvarlig stand holder, ligeledes nyder han afgrøden af den til landbøllet hørende eng, samt al anden det landbøllet tilhørende rettighed.

2. Afgrøden af engen samt fornøden brændsel, skal beboerne bjærge og hjemkøre ham, så og dyrke det lidet sædeland, han kan have, og gødskningen derpå udage, samt indkøre afgrøden alt uden betaling og

3. Til årlig løn i rede penge desforuden 20 rigsdaler deraf jeg hver påske og Michels giver ham hver gang 5 rigsdaler tilsammen årlig 10 rigsdaler, de øvrige 10 rigsdaler, nyder han hos beboere således, af de 30 ½ otting land sammesteds derunder Hr. Philip Harboers otting ej er begreben 12 skl. årlig af hver otting, af hver af de 2 hele landboel 8 skl., og af hver af de 17 halve landboeler hvorunder Hr. Philips otting og samedes er indbegreben 6 skl., hvilken ald udgør de øvrige 10 Rigsdaler, desforuden nyder han af hver inderst ligesom af et halvt landbøll årlig 6 skl. Dog er de ganske fattige børn ej derunder forstået, hvilke han uden nogen slags betaling underviser, ligeså bekommer han og til introduktionspenge af hvert barn en gang for alle = 2 skilling.

Vider når han ikke for børnenes undervisning af beboerne under hvad nafn  haves kand, fordre eller tager og på det han kan bekomme den halve løn til hver påske og Michels, skal gårdmænd, landbøller og inderster være forpligtet til hver af bemeldte 2de Terminer det halve af det de er ansat for, til ham rigtig at betale eller derfor uden nogen slags undskyldning med execusion worde belagt.

At jeg med skolevæsenet i Castrup og med skoleløn således herefter og indtil nærmere foranstaltning vil have forholdet, og at samtlige med vedkommende sig derefter under vilkårlig straf bør rette herved under min Ober Inspecteurs hånd og zignette udi min fraværelse stadfæstet.

Anno 1742, Gram den 30. marts

Approbat den 13. oktober A. S. R. Gr. Schack                                           Bekmann    

Fra Biskop Brorsons Visitatser i Gram 1. juni 1757

Skoleholderen i Gram, Peter Marcussen, er berømt for en redelig og flittig forfaren skolemand.

Jacob Hansen, skoleholder i Thiseth, var mådelig og har lovet forbedring.

Laurits Andersen Frischen (34 år) er svagelig, men derhos retsindig og flittigt forestår skoleholdet i Kastrup.

Senere visitats: 

I Gram sogn ere tre skoler, hvori holdes skole både sommer og vinter, nemlig:

1. I Gram har Peder Marcussen forestået embedet i mange år, upåklagelig og lever skikkelig.

2. I Thiseth er skoleholder Anders Jensen retsindig, flittig og exwmplarisk i sit embede.

3. I Kastrup holder skole Lauritz Frisch, som mange år har betjent samme embede med al mulig flid og upåklagelig.

I de andre små byer, nemlig Skioldager, Vester Linnet, Enderupschou og Aarup, holder bønderne på hvert sted, for deres egne penge, nogle at holde skole om vinteren.

Brev fra

Lauritz Andersen Frischen (36 år)til Godsforvalteren på Gram slot, Monsiur Kiemer, 1. dec. 1759.

(Fra 226 Gram og Nybøl Godsarkiv – sager vedr. de enkelte skoler 1742 – 1907)

Kastrup

Hr. Monsiur Monsiøer Kiemer .

Hendes nådes Grevinde af Schacks. Oprigtige tjener ydmygt ham bedes af mig ringe underskreven tjener tiende er han som og er hendes nådes usvilige case eller rentemester, ville dog for slig gøre den anstaltning som hans vise rådsynes, enten han ville som hans erværdighed tilsagt mig, for grevinden føre dend indlagde liden supplica, eller på hvad måde hr. Kiemer dog vil at jeg kunne bekomme den tids forløber 5 Rigsdaler skoleløn, så jeg som Gud er vitterlig trænger nu dertil, og i dette på  Hr. Kiemers troskab forlade vil, jeg igen er hvad jeg kand  han er underdanigste og skyldigst ringe.

1759 Kastrup d. 1. dec. anno 1759  
Tiener
Lauritz Andersen Frieschen

Skoleholder

Efter Hans Clausens og Jens Andersen smeds begæring, af mig underskrevne, at jeg vil give tilkende, hvor meget min salige fader, Lauritz Andersen, Skoleholder i Kastrup haver bestonet årlig til skoleløn, da giver jeg hermed tilkende og tilstår, at de nu for svaret og betalt til skoleløn mere end for en halv otting, hvilken er 6 lys til begge parter. Som jeg til stadfæstelse med min egen hånd underskriver. 

Kastrup d. 13. maj 1774

Anders Lauritzen. 

Lauritz Andersen Frischen dør den 9. marts 1773 i Kastrup Gram sogn i en alder af 50 år. 

357
Bodil Pedersdatter

Bodil Pedersdatter er født 1716 i Kastrup Gram sogn 

Bodil og Laurits bliver Trolovet den 23. oktober 1742 og gift den 28. juni 1743 i Gram kirke.  

Børn:

(178) Anders Lauritzen Frisch født juni 1746 i Gram sogn.

(356b) Inger Lauritzdatter

(356c) Kirsten Lauritzdatter er født i 1744 i Gram sogn.

(356d) Peter Lauritzen Frisch er født i 1748 i Gram. Faddere: Barbara Lucia Petersdatter, Rasmus Hansen, Michel Vraa fra Rødding, Søren Nissens og Anders Nissens koner. Han bliver trolovet i Århus den 5. sept. 1779 med Dorthe Maria Sørensdatter. Forlovere til dette er Rasmus Petersen Weilbye og Søren Petersen. 31 år gammel bor han i Århus i Guldsmedegade 7, hvor han både er Kniplings kræmmer, værtshusholder med brygning og brænderi samt købmand.

Ved Folketællingen i 1787 bor følgende personer i Guldsmedegade 7:

Købmand Peter Lauritzen Frisch, 38 år købmand, Dorthe Marie Sørensdatter 33 år hans kone, Anne Bolene 7 år deres datter, Kiersten Pedersdatter 6 år, Barbara Lucie 3 år, Lisbet Christensdatter 24 år, tjenestepige, Jophan Breiding, 30 år, logerende, korporal ved 6. Comp., Søren Fruust 60 år, logerende, daglejer.  (V 1045.Fol.390b,407b) 

Ved Folketællingen i 1801 bor Peder Lauritsen Frisch i Skjoldager ved Gram. Her bor han sammen med konen Dorthe Maria Sørensdatter der er kniplerske samt børnene Anna Bolena Pedersdatter Frisch 20 år, Kiersten Pedersdatter Frisch 19 år, Barbara Locia Pedersdatter Frisch 11 år, Søren Pedersen Frisch 14 år, Inger Marie Pedersdatter Frisch 8 år og Lorentz Peter Petersen Frisch 5 år.

I tidsrummet mellem 14.7.1807 – 3.1.1810 arver Peder Lauritsen Frisch efter Kirsten Rasmusdatter, Sofienbjerg – pige, døde hos Niels Sørensen - udflyttet fra Mårslet.

Alle arvingerne er Knud Pedersen, farbror, husmand i Dyngby, Hads Herred; Mads Pedersen, faderens halvbror, Dyngby; Thomas Pedersen, faderens halvbror, Balle; [Bodil] Pedersdatter,fars halvsøster, Odder; Rasmus Sørensen, morbror, Drammelstrup; Jens Sørensen Enkegård, morbror, Mårslet; Niels Sørensen morbror, stedets fæster; Søren Sørensen morbror, avlsmand i Århus; Peder Sørensen morbror, død, Mårslet; Kirsten Pedersdatter gift med Jens Eskesen, Malling; Anne Sørensdatter moster, gift med Conrad Lauritsen [Klingenberg], sadelmager i Mårslet; Maren Sørensdatter, moster, død, var gift med Peder Mikkelsen; Mikkel Pedersen, husmand i Mårslet; Dorthe Marie Sørensdatter ,moster og gift med Peder Laursen Frisk, Kniplingskræmmer i Holsten, bor ca. 3 mil syd for Kolding [Gram sogn]

Nævnes: arv i Hads og  Ning Herreders Overformynderi efter afdødes forældre Rasmus Pedersen og Inger Sørensdatter, Ask [Østergård, skifte 26.5.1783].

Andet: afdøde har været plejet på skift af Jens Sørensen, Niels Sørensen og Conrad Lauritsen. De har desuden flere gange kørt hende til Grethuset, Filskov, for at søge råd og hjælp for hendes svaghed.

Og her er mit skifteuddrag fra afdøde Kirsten Rasmusdatters forældre, Østergård Gods, G 325-1:

Ø 1657.   Fol. 12b.   26.5.1783, sluttet 15.3.1790 - Ø1657

Inger Sørensdatter og Rasmus Pedersen Smed, Ask

Deres børn: Peder Rasmussen, 14 år, dør inden skiftet sluttes; Kirsten Rasmusdatter 7 år.

Til stede på børnenes vegne: deres farfar Peder Rasmussen, 70 år, og hans søn Knud Pedersen, Dyngby. På mødrene side Rasmus Sørensen, Drammelstrup, og Jens Sørensen, der tjener hr. Brandt, Mårslet.

Andet: til huse hos Mads Rasmussen.

Sogn: Århus Vor Frue Sogn    Amt: Århus
Brudgom: Peder  Laursen    Opholdssted: 
Brud: Dorthe Marie Sørensdatter    Opholdssted: Århus
Vielsesdato: [Ikke anført, 1779]

(356e) NN. Laurs Frischens søn

(356f) Jens Lauritzen

358
Jacob Tiellesen

Jacob Tiellesen  ejede en halvgård i Enderupskov, hvor han boede til sin død. 

359

Bodil Andersdatter

Bodil Andersdatter var ægte datter af Anders. 

Børn:

(179) Margaretha Jacobsdatter

(358b) Malene Jacobsen er født 1731 i Enderupskov. Hun blev gift med Peder Hansen født 1719 i Enderupskov. Sammen har de 1 landboel i Enderupskov. I 1761 har de en datter Bodil Petersdatter på 1 år. Den tidligere ejer af stedet var Peder Wollesen, som nu ejer stampemøllen. Landboelstedet består af 13 fag dels tavlmur dels lervæg. De er begge fri for hovriarbejde da de arbejder i møllen.

(358c) Bodil Jacobsen er født 1736 i Gram. Hun bor stadig hjemme i 1761. Da er hun 25 år.