356
Lauritz Andersen Frischen
Lauritz
Andersen Frischen er født i 1723 i Gram sogn som ægte søn af (712) Anders Lauritsen Frisken og (713) Kirsten Pedersdatter.
Han var lærer i Kastrup, Gram sogn. Hans kaldsbrev til lærer fik han i 1742, og er den ældste kendte lærer i Kastrup. Efter hans død i 1773 efterfølges han af skoleholder
Oluf Nielsen,Gram der er lærer i Kastrup indtil 1784.
Anna Sophie Schack, Geheimerådinde og enkegrevinde af Schack, frue til Gram, Giesegård, Spandager og Ottestrup.
Kaldelse og instruks for
skoleholder
Lauritz Frischen i Kastrup
d. 30. Marti 1742.
(226 Gram og Nybøl Godsarkiv – sager vedr. de enkelte skoler 1742 – 1907)
Jeg Anna Sophiia Rantzau Geheimerrådinde
og enkegrevinde af Schack og Frue til Gram, Giesegård, Spananger og Ottestrup gør vitterligt, at jeg haver kaldet, beskikket og antaget nærværende min underdaniske Lauritz Frischen til at være skoleholder
udi Kastrup bye, i Gram sogn, hvilken stilling han fra nærværende påske tiltræder, og derudi holder sig efter følgende poster efterrettelig.
1. Udi det mig tilhørende og i Kastrup bys beliggende landbol som jeg hermed til et stedseværende skolehus skænket og givet, skal han somre og vintre alle søgnedage
holde skole, og alle beboerne, det være sig gårdmænd, landboll og inderster, deres børn, drenge og piger udi deres kristendom og børnelærdom samt læsen, skrivning og regning flittig forsvarlig og upåklagelig
oplære og undervise.
2. Lære alle de børn, piger og drenge i bemeldte by, som bør besøge skolen,
skal han straks et fuldkomment mandtal forfatte og derudi anføre forældrenes og børnenes navne, samt hvad alder, de sidst har, og deraf et ligelunde genpart til Provsten og sognepræsten for Gram menighed ærværdige
Hr. Peder Kragelund til efterretning levere, og når nogen deraf enten ved døden eller i andre måder udgår, eller nye derudi, bør indkomme, skal han sognepræsten det tilkendegive. Og på det sognepræsten
altid om ungdommens tal kan være underrettet, skal han til hvert nytår sådant fuldkommen mandtal derover til ham under sin hånd indlevere.
3. Skulle forældrene eller formynderne til skolebørnene, og trods han sådan mandtal til sognepræsten har leveret, holder børnene fra skolen, eller om noget barn findes genstridig og forsømmelig
af sig selv i at søge skolen, og hans formaninger derom til vedkommende ej kan hjælpe, skal han i det første tilfælde straks give sognepræsten det til kende, at hans forældre eller formynder om deres pligt og skyldighed
kan dem errindre foruden ved formaninger og advarsler er og i sidste tilfælde skal og må han straf give de genstridige og forsømmelige børn med ris, dog ikkun med måde, og ingenlunde med ferle eller stok.
4. Skulle sognepræstens formaninger og advarsler hos vedkommende den forønskede frugt ej udvirke, skal skolenmesteren for mig selv
eller i min fraværelse for den, som på Gramgård på mine vegne får at befale, sådan forældres uforsvarlige (nachlæslighed) efterladenhed angiver, at de skyldige med halsjernet ved kirken eller i andre måder
kan vorde straffede. Derudi når han ingelunde finder forsømmelig, så som jeg i fald ungdommen i nogen måde foransteller andre forringelses årsager, skyld i deres kristendom worder forsømt, og ingen undskyldning vil imod
tage.
5. Han må ikke gøre nogen forskel på børnene formedels forældrenes tilstand, men med
lige omhyggelighed så vel den fattiges som den formuendes børn forsvarlig undervise.
6. Når den tid om året
indfalder, at forældrene kunne have deres børn, som er over 8 år fornøden enten til plovkører, når kvæg vogtes eller andre sådanne gerninger, må det dem ikke formenes, dog med de vilkår, at de
så meget flittigere i den øvrige tid om året og særdeles om vinteren dem i skoleundervisningen indsender.
7. Skoletjenesten
skal være om sommeren fra klokken 7 om formiddagen til klokken 11 og fra klokken 2 om eftermiddagen til klokken 6; men om vinteren fra klokken 8 til klokken 12 om eftermiddagen og fra klokken 1 til klokken 4 om eftermiddagen, ligesom han og skal holde
aften- og morgenbøn med synge og læsning af Guds ord, efter at børnene er kommet i skole og når de igen skal gå derfra.
8. Om søndage og andre helligdage, samt måneds- og bededagene, skal børnene, som er over otte år møde skoleholderen i kirken og forblive der indtil gudstjenestens Cathechisationen er ude, dertil forældrene
skal være pligtige at holde deres børn, men i fald det skulle hænde at forældrene behøver et barn hjemme, for at passe på huset, medens gudstjeneste holdes, skal ses derhen at det barn som sidst har været hjemme,
den anden søndag næstefter komme i kirke da en af dem, som forrige søndag har været i kirken, derimod bliver hjemme når fornødenheden det udfordrer.
9. Alle børn i Kastrup, som er over 5 år skal søge skolen om sommeren og sådan så længe de ej nød til og arbejde bruges, som før er sagt,
og ingen børn som er over 7 år, må blive deraf om vinteren medmindre de er med svagheder belagte.
10. Ingen må
sætte pigebørn til kniplen eller drengebørn til noget håndværk før de først i det ringeste får lært Luthers Cathechismus og de sidste tillige nogenlunde kan skrive, derover de af sognepræsten
først examineres.
11. Udi alt hvad ungdommens undervisning henføres og deraf dependerer (afhænger) skal han
stå under provstens og sognepræstens opsyn og ordre, og han derudi være hørig og lydig.
12. Skulle ved
denne tjeneste i fremtiden forfalde noget vider som til børnenes undervisning at befordre kan eragtes haver han det for mig at andrage, at behørig ordre derom han worde udstyret.
Så længe Lars Frischen dette sit skoleembede som mester, upåklagelig og som han lover Gud mig med en god samvittighed aktiv vil forsvare forvalte,
skal han nyde årlig som følger:
1. Til fri beboelse og skoleholderiet det i bemeldte Castrup mig tilhørende landbooll, som beboerne sammesteds i forsvarlig stand holder, ligeledes nyder han afgrøden af den til landbøllet
hørende eng, samt al anden det landbøllet tilhørende rettighed.
2. Afgrøden af engen samt fornøden
brændsel, skal beboerne bjærge og hjemkøre ham, så og dyrke det lidet sædeland, han kan have, og gødskningen derpå udage, samt indkøre afgrøden alt uden betaling og
3. Til årlig løn i rede penge desforuden 20 rigsdaler deraf jeg hver påske og Michels giver ham hver gang 5 rigsdaler tilsammen årlig 10 rigsdaler,
de øvrige 10 rigsdaler, nyder han hos beboere således, af de 30 ½ otting land sammesteds derunder Hr. Philip Harboers otting ej er begreben 12 skl. årlig af hver otting, af hver af de 2 hele landboel 8 skl., og af hver af de 17 halve
landboeler hvorunder Hr. Philips otting og samedes er indbegreben 6 skl., hvilken ald udgør de øvrige 10 Rigsdaler, desforuden nyder han af hver inderst ligesom af et halvt landbøll årlig 6 skl. Dog er de ganske
fattige børn ej derunder forstået, hvilke han uden nogen slags betaling underviser, ligeså bekommer han og til introduktionspenge af hvert barn en gang for alle = 2 skilling.
Vider når han ikke for børnenes undervisning af beboerne under hvad nafn haves kand, fordre eller tager og på det han kan bekomme den halve løn til hver påske
og Michels, skal gårdmænd, landbøller og inderster være forpligtet til hver af bemeldte 2de Terminer det halve af det de er ansat for, til ham rigtig at betale eller derfor uden nogen slags undskyldning med execusion worde belagt.
At jeg med skolevæsenet i Castrup og med skoleløn således herefter og indtil nærmere foranstaltning
vil have forholdet, og at samtlige med vedkommende sig derefter under vilkårlig straf bør rette herved under min Ober Inspecteurs hånd og zignette udi min fraværelse stadfæstet.
Anno 1742, Gram den 30. marts
Approbat den 13.
oktober A. S. R. Gr. Schack
Bekmann
Fra Biskop Brorsons Visitatser i Gram 1. juni 1757
Skoleholderen i Gram, Peter Marcussen,
er berømt for en redelig og flittig forfaren skolemand.
Jacob Hansen, skoleholder i Thiseth, var
mådelig og har lovet forbedring.
Laurits Andersen Frischen (34 år) er svagelig, men derhos retsindig
og flittigt forestår skoleholdet i Kastrup.
Senere visitats:
I Gram sogn ere tre skoler, hvori holdes skole både sommer og vinter, nemlig:
1. I Gram har Peder Marcussen forestået embedet i mange år, upåklagelig og lever skikkelig.
2. I Thiseth er skoleholder Anders Jensen retsindig, flittig og exwmplarisk i sit embede.
3. I Kastrup holder skole Lauritz Frisch, som mange år har betjent samme embede med al mulig flid og upåklagelig.
I de andre små byer, nemlig Skioldager, Vester Linnet, Enderupschou og Aarup, holder bønderne på hvert sted, for deres egne penge, nogle at holde skole om vinteren.
Brev fra
Lauritz
Andersen Frischen (36 år)til Godsforvalteren på Gram slot, Monsiur Kiemer, 1. dec. 1759.
(Fra
226 Gram og Nybøl Godsarkiv – sager vedr. de enkelte skoler 1742 – 1907)
Kastrup
Hr. Monsiur Monsiøer Kiemer .
Hendes nådes Grevinde af Schacks. Oprigtige tjener ydmygt ham bedes af mig ringe underskreven tjener tiende er han som og er hendes nådes usvilige case eller rentemester, ville dog for slig gøre
den anstaltning som hans vise rådsynes, enten han ville som hans erværdighed tilsagt mig, for grevinden føre dend indlagde liden supplica, eller på hvad måde hr. Kiemer dog vil at jeg kunne bekomme den tids forløber
5 Rigsdaler skoleløn, så jeg som Gud er vitterlig trænger nu dertil, og i dette på Hr. Kiemers troskab forlade vil, jeg igen er hvad jeg kand han er underdanigste og skyldigst ringe.
1759 Kastrup d. 1. dec. anno 1759
Tiener Lauritz
Andersen Frieschen
Skoleholder
Efter Hans Clausens og Jens Andersen smeds begæring, af mig underskrevne, at jeg vil give tilkende, hvor meget min salige fader, Lauritz Andersen, Skoleholder i Kastrup
haver bestonet årlig til skoleløn, da giver jeg hermed tilkende og tilstår, at de nu for svaret og betalt til skoleløn mere end for en halv otting, hvilken er 6 lys til begge parter. Som jeg til stadfæstelse med min egen hånd
underskriver.
Kastrup
d. 13. maj 1774
Anders Lauritzen.
Lauritz Andersen Frischen dør den 9. marts 1773 i Kastrup Gram sogn
i en alder af 50 år.
357
Bodil Pedersdatter
Bodil Pedersdatter er født 1716 i Kastrup Gram
sogn.
Bodil
og Laurits bliver Trolovet den 23. oktober 1742 og gift den 28. juni 1743 i Gram kirke.
Børn:
(178) Anders Lauritzen Frisch født juni
1746 i Gram sogn.
(356b) Inger Lauritzdatter
(356c)
Kirsten Lauritzdatter er født i 1744 i Gram sogn.
(356d) Peter Lauritzen Frisch er født i 1748 i Gram. Faddere: Barbara Lucia Petersdatter, Rasmus Hansen, Michel Vraa fra Rødding, Søren Nissens og Anders Nissens koner. Han bliver trolovet i Århus den 5. sept. 1779 med Dorthe Maria Sørensdatter. Forlovere til dette er
Rasmus Petersen Weilbye og Søren Petersen. 31 år gammel bor han i Århus i Guldsmedegade 7, hvor han både er Kniplings kræmmer, værtshusholder med brygning og brænderi samt købmand.
Ved Folketællingen i 1787 bor følgende personer i Guldsmedegade 7:
Købmand Peter Lauritzen Frisch, 38 år købmand, Dorthe Marie Sørensdatter 33 år hans kone, Anne Bolene 7 år deres datter,
Kiersten Pedersdatter 6 år, Barbara Lucie 3 år, Lisbet Christensdatter 24 år, tjenestepige, Jophan Breiding, 30 år, logerende, korporal ved 6. Comp., Søren Fruust 60 år, logerende, daglejer.
(V 1045.Fol.390b,407b)
Ved Folketællingen i 1801 bor Peder Lauritsen Frisch i Skjoldager ved Gram. Her
bor han sammen med konen Dorthe Maria Sørensdatter der er kniplerske samt børnene Anna Bolena Pedersdatter Frisch 20 år, Kiersten Pedersdatter Frisch 19 år, Barbara Locia Pedersdatter Frisch 11 år, Søren Pedersen Frisch
14 år, Inger Marie Pedersdatter Frisch 8 år og Lorentz Peter Petersen Frisch 5 år.
I tidsrummet mellem 14.7.1807
– 3.1.1810 arver Peder Lauritsen Frisch efter Kirsten Rasmusdatter, Sofienbjerg – pige, døde hos Niels Sørensen - udflyttet fra Mårslet.
Alle arvingerne er Knud Pedersen, farbror, husmand i Dyngby, Hads Herred; Mads Pedersen, faderens halvbror, Dyngby; Thomas Pedersen, faderens halvbror, Balle; [Bodil] Pedersdatter,fars halvsøster, Odder; Rasmus Sørensen,
morbror, Drammelstrup; Jens Sørensen Enkegård, morbror, Mårslet; Niels Sørensen morbror, stedets fæster; Søren Sørensen morbror, avlsmand i Århus; Peder Sørensen morbror, død, Mårslet;
Kirsten Pedersdatter gift med Jens Eskesen, Malling; Anne Sørensdatter moster, gift med Conrad Lauritsen [Klingenberg], sadelmager i Mårslet; Maren Sørensdatter, moster, død, var gift med Peder Mikkelsen; Mikkel Pedersen, husmand
i Mårslet; Dorthe Marie Sørensdatter ,moster og gift med Peder Laursen Frisk, Kniplingskræmmer i Holsten, bor ca. 3 mil syd for Kolding [Gram sogn]
Nævnes: arv i Hads og Ning Herreders Overformynderi efter afdødes forældre Rasmus Pedersen og Inger Sørensdatter, Ask [Østergård, skifte 26.5.1783].
Andet: afdøde har været plejet på skift af Jens Sørensen, Niels Sørensen og Conrad Lauritsen. De har desuden flere gange kørt hende til
Grethuset, Filskov, for at søge råd og hjælp for hendes svaghed.
Og her er mit skifteuddrag fra afdøde Kirsten Rasmusdatters
forældre, Østergård Gods, G 325-1:
Ø 1657. Fol. 12b. 26.5.1783, sluttet 15.3.1790 - Ø1657
Inger Sørensdatter og Rasmus Pedersen Smed, Ask
Deres børn: Peder Rasmussen, 14 år, dør inden skiftet sluttes; Kirsten Rasmusdatter 7 år.
Til stede på børnenes vegne: deres farfar Peder Rasmussen, 70 år, og hans søn Knud Pedersen, Dyngby. På mødrene side Rasmus Sørensen, Drammelstrup, og Jens Sørensen, der tjener hr. Brandt, Mårslet.
Andet: til huse hos Mads Rasmussen.
Sogn: Århus
Vor Frue Sogn Amt: Århus
Brudgom: Peder Laursen Opholdssted:
Brud: Dorthe Marie Sørensdatter Opholdssted: Århus
Vielsesdato: [Ikke
anført, 1779]
(356e) NN. Laurs Frischens søn
(356f) Jens Lauritzen