7 - 11 gange TIP

Favrvrå - i Bojskov ved Christiansfeld

Indledning

Døbefonten I Tyrstrup kirke

I min slægt findes meget få gårdejere og folk med uddannelse. Derfor er det svært for nogle slægtsled at følge dem tilbage i tiden, da de ikke har ejet noget, og derfor har boet til leje for deres arbejde. 

Lidt typisk er det også, at præsterne har skrevet pænest og mest, når det var gårdmandssønnen/-datteren eller deres egne børn, der skulle skrives i kirkebøgerne. 

At det er slægten Kock på min farmors side, jeg har kunnet finde længst tilbage, er også begrundet i, at de ejede en gård.  

1088
Abraham Boehm

1224

Lauritz Friedschen

Lauritz Friedschen er født i 1667.

1520

Jens Lauritzen Kock

Jens Lauritzen Kock er født i året 1620 i Bøjskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt som ægte søn af (3040) Nis Kock og Kiesten 

Jens Lauritzen Kock ejer fra 1648 frem til 1670 en hel ejendomsgård i Bøjskov. I 1648 bliver han fritaget for landgilde på grund af fattigdom. Han arver gården efter sin far. 

Jens Lauritzen Kock dør i 1671 i Bøjskov, Tyrstrup sogn i en alder af 51 år.

1520

An Kocks kone

An Kock er født den 5. april 1627 i Bøjskov, Tyrstrup sogn. Hun dør den 5. oktober 1704 i Bøjskov i en alder af 77 år.  

Børn:

(760) Lauritz Jensen Kock født 1650 i Bøjskov. 

(1520b) Hans Kock. Får en søn Jens Hansen Kock, der bliver gift d. 9. september 1700 med Jing Pedersdatter af Boyskov. Hans Kock får også en søn, Peder Hansen Kock, der bliver gift med Karen Hansdatter den 17. januar 1710 og en søn Hans Kock, der er født d. 5. maj 1674. 

(1520c) Laus Kock. Blev gift med Sidzel Jensdatter d. 22. juni 1675. 

(520d) Andreas Kock fik en datter mellem 1. nytårsdag og Hellig 3 Kongers dag i 1697 i Tyrstrup sogn. 

(1520e) Nis Koch får en søn, der måske hedder Morten Kock (præsten har haft en træt dag), som er født den 12. september 1696 i Tyrstrup sogn. En datter Kiesten er født den 29. marts 1701 i Tyrstrup sogn. En søn Jens Kock, som er født den 19. maj 1703 i Boyskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt og en datter Karen født den 24. april 1905 og døbt den 3. juli samme år. 

(1520f) Per Kock, får en datter Kiesten der er født den 29. maj 1702 i Tyrstrup sogn og en datter Maren født 30. marts 1710. 

(1520g) Jens Kock. Da han ingen skorsten har over sin bageovn, skal han betale 16 mk. i bøde i 1701 . Han får en søn, Peder Kock, som er født den 24. april 1702. Fadder: Laui Kock. En søn, Christian Kock , som er født den 13. december 1706 i Tyrstrup sogn. En datter Marie, som er født den 24. marts 1708. En datter Kiesten er født den 22. november 1711.

1602

Hans Pedersen

Midt under 30 års krigen blev Hans Pedersen født (1640) et sted i nærheden af Gestrup ved Agerskov sogn som ægte søn af Peder. Da der på den tid sjældent forekom selvejerbønder, har han sikkert været daglejer.

Hans kone har jeg ikke fundet, men på den tid var konens navn åbenbart ikke så vigtigt. Under datteren Gunder Hansens fødsels står der nemlig kun faderens navn. Hvis præsten kunne huske konens pigenavn brugte han det, men ellers brugte han mandens navn enten som f.eks. Pedersen, Hanskone eller Pedersdatter. Han dør i 1711 i Agerskov. 

Børn:

(801) Gunder Hansdatter

1604

Christen Sørensen 

Christen Sørensen er begravet den 22. januar 1682 på Arrild kirkegård.

1605

Maren Christens 

Maren Christens er begravet den 20. december 1705 på Arrild kirkegård. 

Børn:

(802) Søren Christensen

(1604a) Hans Thamsen

1606

Peder Erichsen Quorp

Peder Erichsen Quorp er født i 1639/40 i Branderup sogn. Han dør d. 12. september 1728 omkring 88 år gammel.

1607

Kirsten

Kirsten er født 1640/41 i Branderup. 

Hun er enten begravet den 2/2 og den 3/2 i 1704. 

Børn:

(803) Ellen Petersdatter Quorp, født 1665 i Branderup og dør 15. januar 1730.

(1606b) Anna Quorp, født 1667/68 og døbt den 25. marts 1668 i Branderup kirke.

(1606c) Mette Quorp, født 1670 og døbt 3. marts 1670 i Branderup kirke.

(1606d) Hans Quorp, født 1670/71 og døbt den 12. juni 1671 i Branderup kirke. Han dør knap 2 år gammel.

(1606e) Hans Quorp, født 1672/73 og døbt d. 19. oktober 1773 i Branderup kirke. Han dør den 4. december 1684 kun 9 år gammel.

(1606f) Nis Quorp, født 1674/75 og dør den 2. april 1675.

(1606g) Christian Quorp, født 1675/76 og døbt d. 5. juli 1676. Han dør den 12. september 1695 omkring 19 år gammel.

(1606h) Oluff Quorp, også født 1675/76 og døbt sammen dag som (1606g) Christian Quorp. Så mon ikke de er tvillinger. Oluff dør dog kun 7 år gammel.

(1606i) Hans Quorp, født 1678/79 og døbt 2. februar 1678/79 i Branderup kirke. Han dør 1755 i Branderup i en alder af ca. 76 år.

(1606j) Lauritz Quorp, født 1680 i Branderup.

(1606k) Erich Quorp, født 1681 og døbt 24. april 1681 i Branderup kirke. Han dør den 17. juli 1755 ca. 74 år gammel.

(1606l) Oluff Quorp, født 10 oktober 1684 og døbt samme dag i Branderup kirke.

1824

Andreas Riggelsen

Andreas Riggelsen er fra Abild.

1825

Marie

Børn:

(912) Riggel Andresen

1826

Anders Hansen

Anders Hansen er fra Abild.

1827

Margrethe

Børn:

(913) Karen Hansesdatter

2004

Simon Dieterich

Simon Diedrich er født 1628 i Segendorff i Tyskland. Han dør i 12. november 1701 i Niederbieber i en alder af 73 år. 

2005

Anna Zirbes

Anna Zirbes er født i 1632 i Niederbieber. Hun dør april 1682 i Niederbieber i en alder af 50 år.

Simon og Anna bliver gift den 1653 i Niederbieber i Tyskland

Børn:

(2004a) Christinus Dieterich født 1654. Gift d. 9. november med Magdalena Remagen.

(2004b) Magdalena Dieterich Døbt 1658.

(2004c) Johanata Dieterich. Født 1656.

(1002) Johan Wilhelm Dieterich. Født 1660

(2004e) Maria Dieterich. Født 1660.

(2004f) Martin Dieterich. Født 1665.

(2004g) Philipp Dieterich. Født 1669.

2006

Theiss Matthias Remagen

Theiss Matthias Remagen er født i 1614. Han dør den 31. marts 1688 i Segendorff i en alder af 74 år.

2007

Anna Catharina

Børn:

(1003) Agnes Remagen

2176
George Behm

3040
Nis Kock

Nis Kock ejer hel ejendomsgård fra 1596 til 1648. I 1633 får han fripenge, som er kontakt afregning for hoveriarbejde. I 1642 betaler han plovpenge på gården, 1650 ”kirkekoen” og 1660 contribution. Gården har han arvet af sin far Jesper Kock.

I slutningen af 1500 slipper bønderne i de kongelige dele af Slesvig for hoveriarbejde. I stedet skal de betale en pengesum – contribution. Både bonden og øvrigheden kunne se en fordel i ordningen. For øvrigheden var det den fordel at få penge i kassen frem for hoveriet, hvis værdi omregnet i penge, kun var af ringe værdi, og for hoveripligtige bønder, var det et uvurderligt gode at slippe for den byrde, som selv et ikke særligt tyngende hoveri betød. Med hoveriafløsningen blev der skabt en relativ fri og selvstændig bondestand, idet fæstebønderne kunne betragte sig som arvefæstere, når de blot sørgede for at betale skatterne til det amt, de hørte ind under.

Det er en økonomisk god periode for selvejerbonde Nis Kock. Der er god afsætning af stude til Nordtyskland samt Nederlandene. Og han er heldig, for de bønder der bor i den hertugelige del skal svare meget mere i skat. Og endnu bedre for Nis Kock er, at bønder, der f.eks. hører under Gram gods, må fortsætte det hårde hoveriarbejde endnu 150 år. 

Rangmæssigt har familien ligget pænt. I toppen var adelen, som ikke blandede sig med bondestanden.

Dernæst storbønder og frigårdsbønder.

Dernæst kom selvejerbønderne, der som Nis Kock ejede en helgård og havde andel i markfællesskabet.

Under dem kådnerne – husmændene.

Nederst lå inderster og daglejere, der for det meste boede på gårdene. De havde kun deres arbejdskraft at gøre godt med, og var det slut med den som følge af alderdom eller sygdom, var disse menneskers kår ufatteligt trange.

Nis Kock dør i Bøjskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt i 1691. 

3041

Kiesten gift Kock

Børn:

(1520) Jens Lauritzen Kock, født 1620.

(3040a) Hans Kock, født omkring 1620 og dør den 10. marts 1699.

Kiesten Kock. Hun dør i Bøjskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt den 25. august 1695, 4 år før sin mand. De bliver begravet samme sted.

4352
Christoffer Behm

6080

Jesper Kock 

Jesper Kock er født omkring 1550 i Bøjskov, Tyrstrup sogn ved Christiansfeld som ægte søn af Nis Kock. Han bliver senere gårdejer i Bøjskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt.

Børn:

(3040) Nis Kock

Kong Christian den 3.

12160
Nis Kock

Nis Kock er født i 1520 i Bøjskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt som ægte søn af Laui Kock. Han betaler en ”kirkeko” til Tyrstrup kirke. I 1580 betaler han 2 mark 4 ½ penning i pengeydelse. Dvs. at han allerede her har haft mulighed for at give penge til kong Frederik den 2. i stedet for at yde ham hoveriarbejde. 

Frederk den 2., der regerede Danmark og Norge fra 1559, havde selvfølgelig også brug for penge. Han bøvlede jo med faderen, kong Christians den 3.’s udlæg med svenskerne. Han lavede en forsoningserklæring, men den tog svenskerne ikke imod. Det var hertug Magnus, der stred imod og dermed svenskernes kong Erik den 14. Det førte så til Den nordiske syvårskrig, som varede fra 1563-70. Krig var vanskelig på grund af de store afstande, for Baltikum landene blev også inddraget. Krigen sluttede uden nogen sejrherre, men Danmark kom pænt ud af krigen med en god krigserstatning og Danmark-Norge som en dominerende magt i Østersøområdet. 

- Men erstatningen fik dog hurtigt ben at gå på.
Første skulle lånene til lejetropperne under krigen betales tilbage. Så var der den evige trussel fra svenskerne og ja, så var der også Reformationen. Bartholomæusnatten i Frankrig i 1570, hvor katolikkerne kuppede protestanterne (huguenotterne) i Paris i natten mellem den 24. og 25. august gjorde Frederik noget ængstelig, for at det samme kunne ske i Danmark. Derfor byggede han Kronborg og moderniserede samtidig den danske flåde, så den blev en af Europas stærkeste og mest avancerede.
 

…Og så var det Tycho Brahe. Han levede jo også på denne tid. Kong Frederik gav ham en generøs støtte til sine astronomiske bøger og instrumenter.  

- Så der skulle alligevel inddrages mange skatter. Det var lensgreverne ikke helt tilfredse med, så derfor indførtes en meget givende lastetold - Øresundstolden. – Så kunne de lære det, de svenskere. 

Når kong Frederik trængte til at slappe af, tog han et par dage til Malmøhus. Der var her, hvor (12160) Nis Kocks fars fætter, Jørgen Kock var borgmester. Malmøhus er i dag museum. 

Børn:

(6080) Jesper Kock

Kong Frederik den 1.

24320
Laui Kock

Laui Kock er født i starten af 1500 i Bøjskov. Han ejer en helgård i Bøjskov, Tyrstrup sogn, Haderslev amt fra ca. 1539 til 1564. I 1539 betaler han 1 ½ mark i plovskat. I 1540 betaler han 7 ½ mark i overskat. I 1542 betaler han 2 mark 4 ½ penning, 7 skæppe byg, 2 ørtug (20 skæppe) og 10 skæppe havre, 1 fjerding (28 kg) smør, får, gæs, og svin i landgilde og 7 mark i overskat.

Kongen, som Laui Kock skulle betale sin skat til hed Christian d. 3. Han blev født den 12.august 1503 og blev konge af Danmark-Norge, da han var 33 år gammel, men allerede 2 år forinden var han blevet hyldet til konge af jyderne, som dansk konge, søn af hertug Frederik af Holsten-Gottorp senere kong Frederik den 1. Han fik en tysk opdragelse og oplevede i 1521 Martin Luther på rigsdagen i Worms, og påvirket af dette gennemførte han fra 1525 Reformationen, som i første omgang kom til at gælde for alle os sønderjyder i Tørning og Haderslev len.

Christian den 3. s far blev dansk konge i 1536 efter den afsatte Christian den 2. (Det var ham der ville vinde Sverige og lavede 'Det Stockholmske blodbad', og endte sine dage i Sønderborg, hvor han lavede en rille i bordet med sin tommelfinger). Christian den 3. var ikke interesseret i tronen, og det danske rigsråd foretrak, hans halvbror, Hans.

Efter hans far, Frederik den 1.’s død i 1533 tilbød Christian den 3. at være formynder for den 12-årige Hans, hvis det danske og det norske rigsråd valgte ham. Men det danske rigsråd udsatte kongevalget, officielt for at de norske rigsråd kunne nå at deltage, men reelt nok for i den kongeløse tid at styrke katolicismen. Derfor tilbød borgerne i København og Malmø samt den luthersksindede adel tronen til Christian den 3. Han afslog, men accepterede 1534 et lignende tilbud fra den jysk-fynske adel, efter at grev Christoffer af Oldenborg med Lübecks hjælp havde udløst borgerkrigen - Grev Christoffers fejde - med det formål at genindsætte den katolske, Christian den 2.

Under GREVENS FEJDE stod Københavns borgmester Ambrosius Bogbinder og Lübecks borgmester, Jürgen Wullenweber i nær forbindelse til (24320) Laui Kocks, fætter, Jørgen Kock i kampen for den fordrevne, katolske kong Christian den 2. Han havde nemlig gjort Jørgen Kock til møntmester og udnævnt ham til borgmester i Malmø. Her fremstillede Jørgen ulødige mønter, som var med til at finansiere Christian den 2.’s felttog mod Stockholm.

Efter Lutheranernes sejr over greven i 1536 og senere indsættelsen af kong Christian den 3. fik Jørgen, der selv var Lutheraner et godt forhold til den nye konge. Jørgen formåede at fortsætte sin gerning i Malmø ved kongeskiftet, han blev adlet og fik endog lagt det kirkelige gods i Malmø ind under den danske trone.

I 1537 udkom en kirkelig ordinands på latin, som Luther og Johannes Buggenhagen havde sagt god for. Kirkens gods som ca. udgjorde 1/3 af landets jord blev beslaglagt af kronen, og indtægterne fra det voksende krongods blev forøget gennem en lensreformer og ikke mindst gennem prisstigninger på landbrugsprodukter. Flere penge i kongens pengekasse betød, at gælden fra Grevens Fejde var afviklet i slutningen af 1540'erne.

Christian den 3. skabte i sin regeringstid et bedre forhold mellem kongedømmet og adelen - et stærkt forandret men stabilt samfund.