Nygade inkl. Åløkkevej

I starten af 1948 beslutter byrådet at etablere Nygade. Man køber kommissær i Hamborg, Iwer Erichsens fenne og en fenne af frøken M. Skov, der ligger ud til den dengang påtænkte nordre omkørselsvej. Man på tænker at bygge 11 dobbeltandelsboliger, og disse skal placeres mindst 10 meter fra vejmidten.     

Byrådet beslutter Nygades endelige navn i 1949. Valget stod blandt forslagene Damvejen, Kolonihavevej, Enghavevej, Møllevænget, Nyvej, Nygade, Damgade, Nørregade, Kongevej, Munkemindevej, og Damvænget.

Gaden etableres som gade i 1952

Nygade 1+2+3+5+7+9+11+13+15 Andelsboliger

Matrikel nr. 1037+1038+1039+1042 - Boligareal: 103 eller 114m² - Grundareal: 1042+970+980+884+190 m²- Byggeår: 1948-49

Ejer Løgumkloster Andelsboligforening

Nygade 1

Andelsbolig 1948-74: Petersen, Niels Hansen, fhv. tømmermester og gårdejer i V. Gasse senere invalid, født den 28. aug. 1886 i Vester Gasse, Skærbæk. Søn af arbejdsmand, Niels Hansen Petersen og Anne, født Iversen. Han var kasserer i håndværkerlagets bestyrelse (1920-58). Døde den 2. apr. 1964 på Augustenborg Statshospital. 77 år. Begravet i Løgumkloster. Gift den 20. jan. 1933 med Else Marie Christensen, født den 1. apr. 1884 i Nr. Løgum. Datter af landmand Antoni Nissen Schmidt og Johanne, født Feddersen. Hun døde den 29. mar. 1933 i Løgumkloster. 48 år. Gift 2. gang med Petersen, Else Marie, født 1891 i Hillerup ved Ribe. Hun var 1. gang gift i 1913 med afdøde, husmand i Ballum Harknak, Johan Marius Christensen, født i Randerup. Han faldt i 1915 under 1. Verdenskrig og hun drev alene husmandsstedet videre frem til 1918, hvorefter hun solgte det. Hun flyttede herefter til Gredstedbro, hvor hun plejede sin gamle far fra 1920-33. Efter faderes død giftede hun sig 2. gang med gårdejer Niels H. Petersen fra V. Gasse. I 1948 solgte de gården og flyttede til Løgumkloster. Hun døde efter længere tids svaghed i 1974 i Løgumkloster.

Hendes datter af 1. ægteskab: Christensen, Petrea Caroline, født den 10. juni 1915 i Ballum. Datter af Johan Marius Christensen og Else Marie. Se hende i Nygade 1.

Hans børn: 1. Petersen, Johanne, født den 17. dec. 1914 i Løgumkloster. Hun blev gift Kleemann og boede 1940 i Præstegade 7 i Haderslev. 2. Petersen, Anne Marie, født den 2. okt. 1919 i Løgumkloster. 3. Petersen, Hans Karl, smedesvend, født den 19. juli 1924 i Løgumkloster. 4. Petersen, Jens Nielsen, født den 15. jan. 1928 i Løgumkloster.

Andelsbolig 1b -2019- Østergård, Elisabet Pia Knudsen 

 

Nygade 2

Andelsbolig -1962-86- Christensen, Walther, (SLIPPE), rebslager og skomagersvend, født den 8, april 1912 i Flensborg og opvokset i Tevring. Søn af Laust Jensen Christensen. Som 2 årig fik han polio, og var lammet i begge ben. Derfor sad han altid i kørestol. I 1924 kom han i lære som rebslager i Bredebro, men da faget var på retur, kom han herefter i lære som skomager. Gift den 16. maj 1937 af sognefogeden i Skærbæk med (sølvbryllup 1962) Christensen, Petrea Caroline, født den 10. juni 1915 i Ballum. Datter af Johan Marius Christensen og Else Marie. Se hende i Nygade 1.

Sammen slog de sig først ned med en skomagerbiks i Aller, herefter i Farup, men tiderne var sløje. Derfor flyttede de til Løgumkloster i 1940, hvor Walther fik arbejde hos skotøjsfabrikant, Tæstensen i Markedsgade. Her arbejdede han i 9 år, hvorefter han slog tilbage til rebslageriet, som hovedleverandør af horntøj (hvorntøj) til eksportstaldene.

Gennem hele sit liv var han besværet af sit handicap. Ukuelig som han var, opnåede han nordisk mesterskab i handicapridning og var gennem flere år med på spejderlejre, hvor han viste, hvad man kunne trods et handicap. De sidste 10 år før sin død dyrkede han handicapridning og –svømning. Han døde den 10. juni 1986 i huset og urne blev nedsat ved Løgumkloster kirke. 74 år.

I 1940- boede de i en lejebolig hos Walters arbejdsgiver Carl Friedrich- og Werner Bruun Tæstensen i Markedsgade 9.

Børn: 1. Christensen, Else Marie, født den 9. nov. 1937 i Øster Gasse, Skærbæk. Gift den 25. juni 1957 i Løgumkloster med landbrugsmedhjælper, Bent Jacobsen, født den 22. feb. 1937 i Gram. Søn af dræningsmester, Svend Ingemann Jacobsen og Hedwig Marie Cathrine. Bosiddende i Dragør. 2. Christensen, Johan Marius Hansen, kirketjener i Ribe domkirke, født den 30. apr. 1944 i Løgumkloster. Bosiddende i Ribe. 

Lejebolig -1979-81- Holm, Søren Petersen, assurandør, født den 24. aug. 1899 i Mjøls. Han døde den 17. jan. 1981 i Løgumkloster. 81 år. Gift den 13. dec. 1930 i Bylderup med Holm, Margrethe Christine, født Johansen den 12. apr. 1908. Hun døde den 17. apr. 2003 i Løgumkloster. 95 år. 

Andelsbolig -2019- Zeerow, Hans Christian 

Nygade 3

Andelsbolig 1948-c2010: Lorenzen, Helge Jacob Morten, isenkræmmer i Markedsgade, født den 7. aug. 1909 i Vamdrup. Søn af dyrlæge Niels Peter Lorensen og Emma Anna, født Jürgensen. Han døde den 6. jan. 1998 på Ternevej 2 i Løgumkloster. Han var formand for handelstandforeningen i Løgumkloster i 1945. Gift den 24. sep. 1938 med  Lorenzen, Karla, født den 17. juni 1914 i Tyskland. Datter af Jørgensen og Marie, født Maibøll, Store Rådhusgade i Sønderborg. Hun døde i 2014. Karla var medlem af ungdomsskolenævnet 1956-60- og sekretær for fjernvarmecentralen. I 1958 tilbyder hun et sykursus.

Børn: Lorenzen, Jytte, bankassistent hos Løgumkloster Bank, født den 3. apr. 1942 i Løgumkloster. Gift lørdag den 29. apr. 1967 i Løgumkloster med overassistent, Erik Larsen fra Viborg. Søn af plejer Larsen, Nykøbing Sjælland. 

Andelsbolig -2019- Dzevada Osmanovic

Nygede 5

Andelsbolig -1954 Nielsen, Tage, planteavlskonsulent, født den 9. jan. 1914 i Lem, Skive. Søn af gårdejer Ivar Nielsen og Nicoline, født Christensen. Han døde efter længere tids håbløs sygdom den 26. juni 1954 i Løgumkloster. 40 år. Gift den 22. nov. 1949 med Nielsen, Ruth Mariane, født den 3. jan. 1930. Datter af Andreas Hansen, Landeby. Hun blev 2. gang gift lørdag den 14. maj 1960 i Fredericia med Plotnikoff, Andreas, chauffør, født den 13. apr. 1924. Se Jørgensgårdvej 4. 

Hendes børn af 1. ægteskab: 1. Nielsen, Hjørdis, født den 11. apr. 1951 i Løgumkloster. 2. Nielsen, Berit, født den 31. dec. 1952 i Løgumkloster. I 1962 får børnene efternavnet Plotnikoff.

Andelsbolig 1954-: Boysen Jepsen, Svend, overlærer og viceskoleinspektør, født den 7. feb. 1925 i Skt. Catharinæ sogn  i Ribe. Søn af murer, Viggo Jepsen og Dorthea Marie, født Boysen. Han startede som vikar i en timelærerstilling i 1950 på Løgumkloster kommuneskole. Han døde den 20. okt. 1983 på Tønder Sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 58 årGift den 31. juli 1954 i Løgumkloster med Boysen Jepsen, Else, småbørnslærerinde, født den 8. mar. 1928 i Langå, Svendborg amt. Datter af gårdejer, Laurits Theodor Lauridsen og Karen Marie, født Kristoffersen. Hun døde den 11. feb. 1997 i Løgumkloster. 68 år. Børn: Boysen Jepsen, Søren, født den 25. okt. 1958 i Løgumkloster. Boysen Jepsen, Lars, De flyttede herfra til Lærkevej 5.

Andelsboliglejer -1972 Zaedow, Hans Gerhard, (GERHARD) murersvend, født 9. sep. 1934 i Flensborg. Se Klostergade 31. 

Andelsbolig 1974: Nielsen, Marga. Børn: Nielsen, Birgit. Se Slotsgade 8. 

Andelsbolig -2019- Bergholt, Ditte Petersen 

 Nygade 7

Andelsbolig -1954-61: Nissen, Ove. Gift med Nissen, Anne Christine. De flyttede herfra til Vænget 38.

Andelsbolig 1961-: Moritzen, Ingrid, født Boldt. Hun var gift med Johannes Thomsen Moritzen. Børn: Moritzen, Kia Marie, født den 11. feb. 1941 på Renbæksgård, Gonsager, Vodder sogn. Gift den 14. maj 1960 i Løgumkloster med gårdejer på teglgård, Poul Hansen Clausen, født den 10. sep. 1924 i Arrild. Søn af gårdejer, Andreas Clausen og Ingeborg Hansen. 

Andelsboliglejer -1975-: Brusenfeldt, Christian Hansen, født den 8. sep. 1915 i Øster Linnet. Søn af Christine Hansen. Gift med Brusenfeldt, Ady Olga, født Hansen.

Andelsbolig -1975-: Gunhild med familie

Andelsbolig -1985-: Brunhøj Jensen. Børn: Brunhøj Jensen, Anja. Gift Hemmingsen.

Andelsboliglejer -2019- Nielsen, Ole Pugh 

Nygade 9

Andelsbolig  -1965: Tygesen, Holger, møbelsnedkermester, født den 18. nov. 1918 i Emmerske, Hostrup sogn. Gift den 4. jan. 1947 i Løgumkloster med Tygesen, Anne Kathrine, født den 2. feb. 1925 i Bredebro. Se mere på Tønderlandevej 16.

I 1956 udlejer han sin Morris Minor model 1955 uden fører. 

Andelsbolig 1979: Erichsen, Anke,

 

Nygade 11

Andelsbolig 1949-56: Blaabjerg, Vagn, forretningsfører medlem af Løgumkloster Forsamlingshus-bestyrelse -1956 og formand for Gram Varmeværk 1965-77, født den 3. juli 1922 i Løgumkloster. Søn af købmand Blaabjerg, der drev forretning i sammen bygning som Hotel Royal, Markledgade 6.

Vagn boede i en lejlighed på Merløsevej 21 st., mens han tog sin uddannelse i ØK i København. Efter uddannelsen i 1947 flyttede han tilbage til Løgumkloster, men lod lejligheden stå til rådighed for andre Løgumklosterborgere, der var på kursus eller uddannelse i København, som bl.a. Andreas Roost og hans bror, Peter. I Løgumkloster blev han ansat som bogholder og forretningsfører i Vestslesvigsk trælasthandel, som lå i Markedsgade 33 i Løgumkloster. I 1956 flytter Vagn til en stilling som regnskabsfører i et shipping/trælastfirma på Nyborg havn, og fra 1959 er han bogholder og forretningsfører i Gram. Gift med

Blaabjerg, Ellen, født Pedersen den 9. juni 1921 i København. Datter af Peder Johannes Pedersen og Petrine Sørine. Hun døde den 6. sep. 2009 i Haderslev. Begravet i Gram. 87 år.

Børn: Blaabjerg, Tore, ingeniør, født den 8. okt. 1945 i Skt. Marcus sogn på Frederiksberg i København. Døbt 1. juledag i Løgumkloster kirke. Blaabjerg, Uffe, født den 17. maj 1953 i Tønder og døbt i Løgumkloster. Se familie i Markledgade 6.

Andelsbolig 1967 Tychsen, Hanne 

Andelslejebolig -1972- Nicolaysen, Christian, født 1887.

Andelsbolig Pop, Andreas. Emigreret til Australien. Olieindustrien??? 

Nygade 13

Andelsbolig1954-59: Stauning, Niels Sigvald, født den 7. okt. 1920 i Mårbjerg sogn i Ringkøbing amt. Se Nørremarken 4.

Børn: Stauning, Sonja Marie, født den 10. juni 1949 i Løgumkloster. Stauning, Tove, født den 6. juni 1951 på Løgumkloster sygehus. Stauning, Birgit, født den 22. okt. 1953 i Løgumkloster.

Andelsbolig 1959-79: Jensen, Hans Erik, radiotelegrafist, født den 24. juli 1931 i Løsning ved Vejle. Søn af sadelmagermester, Thorvals Villiam Jensen (25. nov. 1894-) og Petra Kirstine, født Jensen (21. aug. 1896-). Han døde den 27. feb. 2008 i Mølleparken 25 i Løgumkloster. Gift den 2. okt. 1955 i Mygind kirke (syd for Randers) med Jensen, Else Møller, dublikatøse, født den 21. mar. 1932 på Mygind mark. Datter af husmand, Arne Kristian Møller (26. dec. 1902-) og Astrid Daniel, født Sørensen (14. mar. 1906-). Hun døde den 8. mar. 2008 i Løgumkloster. 

Børn: 

Jensen, Carsten Møller, født den 18. apr. 1956 i Løgumkloster. Døbt i Mygind. 

Jensen, Hanne Møller, sekretær på Gram skole, født den 10. apr. 1957 i Løgumkloster. 

Jensen, Hans Jørgen Møller, født den 22. apr.1960 i Asset, Løgumkloster. 

Jensen, Erling Møller, født 1964 i Løgumkloster. Bosiddende i Abild. 

Hans Erik starter i marinen i 1949 aftjener sin værnepligt og er her radiomath frem til 1952, hvor han det følgende tager på Svendborg navigationsskole og tager radiotelegrafistcertifikat ad 1. klasse. Herefter sejlede han i ØK og DFDS- rederierne. I starten af 1956 forlader han skibet M/S Maine for at tiltræde en stilling ved Forsvarets Centralradio (FCR) ved Løgumkloster. Efter en bustur sydover fra Kolding til Løgumkloster blev han vel modtaget af stationsleder, Henry Westergaard (Åløkkevej 6), blev sat ind i jobbet og anvist et værelse hos fru Myrhøj på Vænget 15. Her kunne han kun bo, men fru Myrhøj kunne anbefale ham at spise sine måltider på Svendehjemmet hos værtsparret Kathrine og Willy Plumhoff. Efter en måned her kom Else til Løgumkloster og de flyttede sammen ind i en lejlighed hos Otto Fischlein på Jernbanevej 9. 

Den 15. jan. 1956 startede Hans Erik på FCR som lå øde mellem Asset – Løgumkloster – Draved skov. De første 2 måneder gik med at blive indøvet i arbejdsgangen og her var det Harry Frank, der havde mentoropgaven. Herefter fik han egne vagter. 

Personalet bestod af en snes personer, der i 3-holdsskift på hver 8 timer skiftede enten kl. 0.00, 08.00 eller 16.00. 

I 1957 blev Hans Erik som led i den obligatoriske 2-årrige uddannelsen forflyttet til Bornholm. Her gjorde han tjeneste ved radiostationen fra 1. maj 1957 til 1. juli 1958, som blev afsluttet med 2 måneders kursus i København og eksamen. Hans Erik fik bedstekarakter ud af 12, og måtte dermed selv bestemme, hvor han gerne ville gøre sin tjeneste. Hans Erik valgte Løgumkloster som 1. prioritet og det gav ham 37 år ved FCR Løgumkloster. 

Tilbage i Løgumkloster fandt de en lejlighed hos mejerist Holm i Løgumgård. I samme hus boede fru Nielsen sammen med en datter og sønnen den senere navnkundige Hans Edvard Nørgård Nielsen. Efter en kort periode i Løgumgård flyttede de ind hos gårdejer Anders Kjærgaard (Kage Anders) i Asset. Han boede og spiste hjemme hos sine forældre, hvis gård lå en km væk. 

Efter 2 år i Asset ville de flytte til ved Banen 9, men da husets ejer, separeret snedkermester og hønseriejer Christensen, Niels Christian pludselig døde ville den fraskilte enke gerne flytte til huset. Hun havde indtil da boet på Sjælland. 

Stationsleder Henry Westergaard, der er formand for andelsboligforeningen kommer dem til undsætning. I stedet flytter de ind i andelsboligen her. 

I 1973 bliver han kontaktperson for avisen Vestkysten i Løgumkloster. 

I 1976 bygger de sommerhus, et Kalmarhus som delvis selvbyg ved Skovby på Als. Efter 2½ år sælger de sommerhuset og bygger i stedet Mølleparken 25 og flytter hertil. 

Hans Erik Jensen fortæller om sig selv: ”Jeg tror ikke altid, jeg har været lige let at omgås på grund af et eller andet retfærdighedskompleks, der ikke altid stemte overens med omgivelsernes syn på sagerne, og det gav mig af og til problemer med ledelsen. Men jeg er benådet med et godt humør og har let ved at se lyst på tingene, så efter at have tygget på tingene, har jeg som regel slået en streg over skærmydslerne. Jeg har ikke lagt skjul på mine synspunkter og følelser, og det er ikke altid klogt. Men jeg mener da selv, at jeg har haft et godt forhold til mine kollegaer, og jeg blev glad og beæret, da ledelsen indstillede mig til 40-års fortjenstmedaljen, få år før min pensionering.

Hans Erik har været spejderleder for KFUM i Løgumkloster, kasserer for danske børnehave, formand for andelsboligforeningen 1970-75, formand for Venstre i Løgumkloster, kredsformand for Venstre i Løgumklosterkredsen, agerede Otto Leisner ved Løgumkloster danske forenings arrangement i forsamlingshuset, hvor 8 Løgumklosterborgere var med i ’Hvornår var det nu det var’, formand for Løgumkloster turistforening i 17 år, medlem af Løgumkloster Brugsforeningsbestyrelse i 17 år, turistguide fra 1989- i Vesteregnens Turistførerforening, medlem af ældrerådet i Løgumkloster kommune, 2001-07 og i bestyrelsen for Center Royal. 

Nygade 15

Andelsboligler -1960-69: Wraamann, Hans Nicolai, (HANSI BIERBAUM), skorstensfejermester, født den 7. sep. 1923 i Løgumkloster. Han døde den 27. nov. 2001 i Løgumkloster. 78 år. Gift den 20. mar. 1954 i Slotskapellet i Glücksburg med Wraamann, Anna Maria, sygeplejerske, født Kragh den 21. aug. 1918. Hun døde den 8. jan. 2000 i Løgumkloster. 81 år.

Børn: Wraamann, Luise Antonie, født den 27. juni 1956 i Løgumkloster. Wraamann, Inge, født den 21. feb. 1953 i Løgumkloster. De flytter herefter til Nørremark.

De flytter herefter til Nørremark 10 i 1969. Et skur brænder på mystisk vis i 1960, mens familien er på ferie. 

Andelsbolig 1970-73 Sørensen, Albert Ferdinand, telefonmontør, født den 3. mar. 1930. Han var formand for Andelsboligforeningen -1967-70-. Han døde den 22. dec. 2010 i Løgumkloster. Borgerligt viet på Åbenrå Rådhus i 1956 med Sørensen, Kisten, født Torp Schleef den 24. feb. 1936 i Hjordkær. Datter af købmand Peter Torp Schleef og Cathrine Margrethe, født Frederiksen. 

Børn

Sørensen, Jens, født den 10. apr. 1963

Sørensen, Ole, født den 25. maj 1968.

Beboer -1979-: Holdt, Kurt Larsen, mekaniker, født den 27. juli 1928. Søn af hotelejer senere handelsmand, Jacob Hansen Holdt og Anne Marie Marquardsen. Se Centralhotellet, Markedsgade 15. Han døde den 4. jan. 1994 i Løgumkloster. 65 år. Borgerlig viet den 10. juli 1954 i Branderup med Holdt, Inger, født Madsen den 22. sep. 1932. Børn: Holdt, Connie Marie, født den 15. dec. 1954 i Løgumkloster. Holdt, Ketty, tandlægeassistent, født den 3. jan. 1957 i Løgumkloster. Holdt, Kim.

Andelsbolig -2019-

 

Mogensen, Frederik Killendahl Goldschmidt. Gift med

Mogensen, Else Gerda Killendahl

Nygade 4

Foto 2013

Matrikel nr. 1098 - Boligareal: 152m² - Grundareal: 1000m² - Byggeår: 1951

Beskrivelse 2019 Rødstensejendom pålagt rødt tegltag. Indretningen består af entre med trappe til tagetagen, gang, værelse, 2 stuer en suite, adskilt af dobbelt skydedør, hvoraf 1 har adgang til udestue på 14 kvm. tilbygget i 1976 samt Ikea-køkken med hvide låger. Kælderen på i alt 79 kvm. består af diverse disponible rum og badeværelse. Tagetagen er indrettet med 3 værelse samt badeværelse med karbad. Her er PVC vinduer (1993) og efterisoleret hulmur (2016). Til ejendommen hører muret garage på 21 kvm. Opvarmning ved fjernvarme.

Grundejer -1951 Løgumkloster Flækkekommune

Ejer 1951-2006 

Sørensen, Jørgen, kordegn 1944-79, prokurist, kirkekasserer, kirkeværge, født den 11. nov. 1908 i Odense og opvokset i Middelfart. Søn af telefonmand, Søren Jørgen Sørensen. Jørgen døde den 7. feb. 1994 i Løgumkloster. 85 år. 

Han er uddannet isenkræmmer i Middelfart, blev herefter handelsuddannet på handelsskolen i Middelfart og herfra gik turen videre til en Brugs i København. Her arbejdede han bl.a. sammen med Otto Leisner. I 1938 kom han til Løgumkloster og blev straks ansat hos fabrikant, Theodor Bossen ’selefabrik’. I 1940 var han medhjælper hos Elise Marie Skov i Lillegade 13b. I Løgumkloster var med til at starte UA-arbejdet og var stifter og aktiv hos KFUM-spejderne i Løgumkloster gennem 20 år.

I 1944 får han en personlig opfordring af Provst Schülein om at søge stillingen som kordegn ved Løgumkloster kirke.

Om Jørgen Sørensen skriver pastor Kristoffersen bl.a. om ham i 1979. Han har altid været en tjenestevillig, myreflittig mand, der ønskede at være i 2. række og den der ikke skulle gøres nogen stads ud af. Gift den 7. maj 1945 i Nr. Løgum kirke med

Sørensen, Hansine Petra Johanne, født 25. jan. 1917 på Ceciliesminde, Løjtved, Nr. Løgum. Datter af Hans Schmidt og Marie f. Carstensen. Hun døde den 8. jan. 2006 i Løgumkloster. 88 år. 

Fra 1944-46 boede de i Markledgade, herefter 6 år i karetmagermester, Anton Madsens hus, Allégade 16 indtil de byggede Nygade 4.

Børn:

Sørensen, Christian Schmidt, konsulent, født den 28. mar. 1945. I 1953 styrter han på cyklen i Markledgade og brækker armen herved. Gift den 23. maj 1970 i Frederiksberg kirke med kontorassistent Birthe Fyrstel. Datter af hotelinspektør, Svend aage Fyrstel fra København. Christian døde den 20. apr. 2011. 66 år.

Sørensen, Hans Jørgen, folkeskolelærer, født den 20. feb. 1948 i Løgumkloster. Gift den 11. juli 1970 i Løgumkloster med bibliotekar, Inga Jul Nielsen. Datter af højskoleforstander S. Jul Nielsen, Løgumkloster.

Ejer 2006-19

Nielsen, Klaus Torben

Nygade 17

Foto 2013

Matrikel nr. 1133 - Boligareal: 140m² - Grundareal: 553 m² - Byggeår: 1953 

Grundejer -1953 Matzen, I. H., kordegn

Ejer 1954-c67

Nissen, Jørgen Andersen, postbud, født den 22. maj 1926 i Rise. Søn af tjenestekarl, Peter Nissen og Marie f. Risgaard. Formand for Løgumkloster Brugsforening fra starten i 2. omgang 1959-1965-, kasserer i Løgumkloster Danske Forening -1966-. Han døde den 23. nov. 1987 i Løgumkloster. 61 år. Gift den 23. okt. 1953 i Gørding med

Nissen, Kirsten Marie, folkeskolelærer og lærerrådsformand 1956- og menighedsrådsformand 1976-79-, født den 16. jan. 1929 i Gørding. Datter af husmand i Tange, Valdemar Svendsen Krag og Anne Marie f. Mathiesen. Hun startede som lærerinde på kommuneskolen 1. juli 1953. Hun døde den 9. sep. 1980 i Løgumkloster. 51 år.

Børn:

Nissen, Svend, kaldet Nilas, født den 3. feb. 1958 i Løgumkloster.

Nissen, Mogens Krag, født den 2. nov. 1959 i Løgumkloster.

Frem til 1987 boede de på Lærkevej 7. 

Ejer c1967-73 Jensen, Jens

Ejer 1973-96

Højsteen, Hans Laurits, kommunelærer, født den 5. sep. 1908 i Sønder Dalby, Fakse. Søn af fattiggårdsbestyrer senere skolebetjent Frederik Ludvig Højsteen og Maren Sofie, født Nielsen. I 1944-48- boede han på Ericavej 37 i Gladsaxe. Gift med

Højsteen, Christiane. 2014 bosiddende i Vindmøllegade 8b

2 ejere 1997-2019-

1. Hansen, Dennis Mammen

2. Petersen, Tanja

Nygade 19abc & 21abcd & 23

Foto Lokalhistorisk arkiv Løgumkloster

Matrikel nr. 259 - Boligareal: 606m² - Grundareal: 2377 m² - Byggeår: 1910

Ejer -1987 Nørby, Helmuth

Ejer 1987-92 Overbye, Steen,

Ejer 1992-2019- Bent Jessen ApS Rødekro 

Lejebolig 19a 1999-2010Schrøder, Cecilie Caroline, født Schmidt den 13. juli 1930 i Horns i Ravsted sogn. Hun døde den 5. juni 2010 på Solgården i Bedsted. 79 år. Gift 1951 med fodermester i Philipsborg i Ullerup fra 1951, husmand ved Duborg i Tinglev, fra 1961 landmand i Gravlund på ”Grækenland” efter forældrene, fra 1985-99 pensionist i Bedsted Christian Schrøder, født den 1. okt. 1924 i Vester Højst. Søn af gårdmand i Gravlund, Jens Chr. Schrøder (1887-1968) og Nicoline Olsen (1890-1951). Han døde den 24. dec. 1999. 75 år.

Børn: 1. Hans Christian Schrøder, født den 6. juli 1951 i Sønderborg. Gift med Connie Laasholdt. 2. Helene Cathrine Schrøder, født den 15. juli 1952. Gift med arbejder i Løgumkloster, Eduard Rasmussen Juhl.  3. Erik Schrøder, født den 22. mar. 1954 i Bedsted. Gift med Agnete V. Pedersen. 4. Jens Schrøder, født den 13. nov. 1955 i Egernsund. Gift med Ida Abrahamsen. 5. Ruth Schrøder, født den 4. okt. 1957 i Bedsted. Gift med Hans Jørgen Rosenkilde. 6. Henrik Schrøder, født 1961 i Ø. Terp. Gift med Ruth Stenger.

Ålykkevej

Ålykkevej får sit eget gadenavn i 1958. Hidtil hed den Nygade, men blev nok mest kaldt Blindgaden.

Aaløkkevej 1-3 Alderdomshjemmet & Kommunekomntoret

Foto 2013

Alderdomshjemmet – de gamles hjem har rejsegilde i 1955 og officiel indvielse i 1957. Der er fra starten plads til 26 gamle mennesker.

Kommunekontor med 4 ansatte og en borgmester

Ansatte 1960:

Peter Thomsen, Allégade 13

Karen Myrhøj, Vænget 15

Kaj Jensen; elev

Robert Nørby, Møllegade.

Borgmester: Therkild Geil, Vænget.

Bestyrer 1957-

Hinrichsen, Axel, født i Søndeborg c1908/09. Flyttede til Møgeltønder og blev barber. Han blev bestyrer af De gamles hjem efter 13 år som bestyrer af Forsamlingshuset. Hans store interesse er havearbejde.

Bestyrer 1967

Terp Christiansen, Ejvind, fra Hillerød.

Bestyrer 1968-1976 

Fromm, Mathias. Gift med 

Fromm, Anne

I 1973 investerer Løgumkloster kommune i et springvand i haven. Et eletronisk styret springvand med vekslende programmer på ca. 3 kvarter. De første år holder der hver aften flere biler på Møllegade for at nyde synet af springvandet.

Bestyrer 1976- 

Sørensen, Svend Ingemann, diakon, født c1945 i Ginnerup ved Grenå. Gift med 

Sørensen, Dorthe Kragh 

Han blev uddannet som plejehjemsassistent og diakon i 1974 på Århus Diakonhøjskole. Derefter blev han ansat på Kildegården i Skanderborg og kom herfra til Solgården i Bedsted. Hun er uddannet som beskæftigelsesmedhjælper i Århus i 1970. De var i første omgang konstitueret i stillingen og udlånt fra Solgården i Bedsted. 

Børn: 

Sørensen, Helle, født c1974.

Åløkkevej 2-4-6-8-10 Andelsboliger

Matrikel nr. 1126 - Boligareal: 92 m² - Byggeår: 1956

Åløkkevej 2

Andelsbolig –1979-: Hinrichsen, Hans, arbejdsmand, uddannet ved landbruget, født den 26. juni 1903 i Humtrup, Tyskland. Efter genforeningen bosatte han sig nord for grænsen og var 1923 soldat i København. Fra 1934- skolepedel ved Løgumkloster kommuneskole. Han døde den 22. sep. 1988 på Klostervej 21, Rødkærsbro. Gift den 16. nov. 1927 i Døstrup kirke med Hinrichsen, Christine Helene, født Hallum den 8. apr. 1908 i Bodsbøl-Ballum. Børn: Hinrichsen, Maren, født den 30. jan 1928 i Laurup, Døstrup. Hinrichsen, Ester Hallum, født den 30. dec. 1942 i Løgumkloster.

Efter soldatertiden var han først lastbilchauffør og siden murerarbejdsmand hos Ditlev Jensen. Efter 25 år i murerbranchen skiftede han tilbage og blev rutebilchauffør på ruten Løgumkloster – Bredebro som var ejet af Martin Quist. Fra 1960-67 var han bestyrer af det daværende håndværkerhjem i Løgumkloster og 1964-70 ansat som arbejdsmand hos entreprenør, Ove Arkil. Hans var kendt i byen som en stovt, solid og venlig mand. Han var med til at starte andelsboligforeningen i Løgumkloster og sad her i bestyrelsen de første 18 år. Han har været formand for Løgumkloster Radioklub og var en af pionererne i byens DUI-LEG & VIRKE afdling.     

Logerende familie: Hallum, Maren, strik- og syerske, konens moder, født 31. dec. 1875 i Ballum. Datter af arbejdsmand, Niels Christian Hansen og Bodil Margrethe Thomsen. Hun døde den 23. apr. 1969 i Løgumkloster, 93 år gammel. Begravet i Ballum. Gift 1906 med skræddermester, Jørgen Peter Christian Hallum fra Ballum.

Andelsbolig -2019- Becker-Christensen, Sonja Margrethe 

Åløkkevej 4 

Andelsbolig -1960

Bush Hansen, Eiler, telegrafist, souschef ved Forsvarets Central Radio (FCR) i Løgumkloster. Han kom hertil fra Odense. Han blev senere stationsleder et andet sted i landet. Han var en festlig fyr og inkaneret piberyger. Døde i en forholdsvis ung alder i Gedser.   

Børn:

Bush Hansen, Flemming 

Andelsbolig -1972-: Brodersen, Karoline, oversygeplejerske, født den 16. maj 1892 i Vester Ende, Ballum. Datter af gårdmand Anders Brodersen og Kirstine f. Hansen. Efter endt skolegang tog hun til Flensborg for at uddanne sig til sygeplejerske på diakonissestiftelsen. Herefter har hun arbejdet på de fleste sygehuse i Sønderjylland, men også været i København. Fra 1924 blev hun sygeplejerske på Løgumkloster sygehus og fra 1945-60 oversygeplejerske samme sted. Hun huskes fra sygehuset som en venlig men myndig leder med et sikkert overblik over enhver situation. Hun døde den 16. nov. 1984 i Løgumkloster.

Åløkkevej 6

Andelsbolig -1979-: 

Westergaard, Thomas Henry, (HENRY) stationsleder ved Forsvarets Central Radio (FCR) 1953-88, født den 30. maj 1925. Formand for andelsboligforeningen 1959-70, medlem af nævninge og domsmandsgrundlisten. Henry var i det civile liv uddannet indenfor radiobranchen, blev indkaldt til militærtjeneste, hvor han kom på løjtnant skolen. Det var herfra han kom til stationen i Løgumkloster. Henry var en grundig, vellidt, men også en meget karakterfast person, der i visse situationer kunne være stejl og ubøjelig. Klokkebroder af 1973. Han døde den 20. nov. 2003 i Løgumkloster. 78 år. Gift den 3. dec. 1949 med

Westergaard, Minna, min badmintontræner, født den 9. aug. 1925. Hun døde den 15. juni 2009 i Løgumkloster. 83 år.

Børn: 1. Westergaard, Lone, født 1951. Hun spiller en lille tyvetøs ved årets skolefest i 1965, hvor hun går i 1. real. 2. Westergaard, Lise, født 1953. Konfirmeret 1967 i Løgumkloster. Gift den 3. dec. 1974 i Løgumkloster kirke med Hans Christian David, søn af Peter David, Terkelsbøl.

Åløkkevej 8

Andelsbolig: Petersen, Bernhard, skolelærer ved den danske skole, født i Andst. Dør maj 1956 i Løgumkloster. Han var gennem mange år bibliotekar ved siden af lærerjobbet. Gift 1925 med Petersen, Anne Kathrine, født Hansen i Jels c1897. 3 Børn: Petersen, Else, født den 11. okt. 1935 i Løgumkloster. Familien er flyttet hertil fra Garvergade 7

Andelsbolig: Taszarek, Robert Taszarek, murer, født den 22. jan. 1944 i Løgumkloster. Søn af murer Willy Taszarek (1917-1992) og Hanschen Sievertsen (1915-).Gift 1967 med (skilt) Taszarek, Karen, født 1945. Datter af Anita Mammen i Løgumkloster. Samlever med Hanne Lise A.

Åløkkevej 10

Andelsbolig -1963: Nicolajsen, Søren Hattesen, sømand på verdenshavene, født den 28. feb. 1921 i Brede. Gift med Nicolajsen, Nikoline Christiane, født den 8. nov. 1921 i Nr. Løgum. Se mere i Allégade 19.

Andelsbolig 1979: Wittenkamp, Andrea, født den 6. juni 1914 i Løgumkloster. Hun døde den 13. juni 2007 i Løgumkloster. 93 år. Gift med Wittenkamp, Andreas M, født den 29. maj 1912 i Ellum, Løgumkloster. Han døde den 13. apr. 1959 i Ellum, Løgumkloster. 46 år.

Aaløkkevej 3

Ejer -1973

Andersen, Marie Kjestine, født c1883 i Sølsted. Hun dør i 1973 i Løgumkloster. 90 år. Gift med

Andersen, Peter, gårdejer og sognerådsformand, født den 13. juli 1888 i Løjtved, Nr. Løgum. Han overtager gården i Lundstoft, Løjtved. Han dør 200 meter fra sit hjem den 31. mar. 1944. 55 år.

Børn:

Andersen, Johannes, overtager forældrenes gård i Lundtoft.

Andersen, Christine. Bosiddende i Amerika.

Andersen, Christian. Bosiddende i Aabenraa.

Andersen, Didde, gift Lange på Gåsblok.

Ejer ? 

Christensen, Carl Christian, pensioneret kirketjener, født c1890 i Hyrup ved Bevtoft. Død efter 1970. I 1915 blev han indkaldt til tysk militærtjeneste, hvor han i første omgang blev sendt til Verdun, videre til Champagne og sidst til Somme, hvor han blev såret. I 1918 blev han hjemsendt og fandt herefter job som murer. I 1919 blev han gift med

Christensen, Christine f. Jensen på Kegnæs.

Året efter (1920) flyttede de til Løgumgaarde, hvor han blev graver ved Nørre Løgum kirke de næste 35 år. I 1965 flytter de begge på plejehjemmet.

Børn:

søn, plejer i Nakskov.

søn, skibskaptajn i Sønderborg.

søn, kæmnerkontorassistent, Tønder.

Åløkkevej 5

Foto 2013

Matrikel nr. 1092 - Boligareal: 96 m² - Grundareal: 948 m² - Byggeår: 1952

Ejer 1950-87

Lauesen, Magda, massøse. Hun boede med din mor øverst oppe i Markledgade 18, indtil de flyttede hertil. Hun døde 1987. 80 år. 

Logerende mor: Lauesen, Else, født 1880. Hun døde 1972. 92 år.

Ejer 1987-2019- Kragelund, Hans Egon

Aaløkkevej 7

Foto 2013

Matrikel nr. 1091 - Boligareal: 127 m² - Grundareal: 969 m² - Byggeår: 1952

Ejer 1952-58

Jensen, Henry Richard, murermester, født den 2. sep. 1901 i Nees ved Ringkøbing. Gift i 1929 med

Jensen, Charlotte Friederike Wilhelmine, født Milzmann i 1900 i Flensborg.

Se mere på Vænget 19

Ejer -1979- Wiuff, Bine, førstelærer. Hun kom hertil fra Tornskov, Nr. Løgum.

Ejer 1989-2019- Aalykke, Leif Christian